Livsstilsændringer skal være en del af behandlingstilbuddene

Mennesker med skizofreni har en markant overdødelighed sammenholdt med den øvrige befolkning. Helt op til 20 års kortere forventet levetid som følge af livsstilsrelaterede somatiske sygdomme, f.eks. hjerte-kar-lidelser, kræft og diabetes. Mange mennesker med en skizofrenilidelse har store sundhedsmæssige udfordringer bl.a. inden for kost, rygning, misbrug og motion. Ofte har de ikke overskud til at foretage livsstilsændringer på grund af symptomer, men det er ikke ensbetydende med, at de ikke har de samme ønsker om forandring som alle andre.

Bogen beskriver projekt ”Change”, som ved en intensiv og målrettet tværfaglig indsats støtter patienterne i at få foretaget og fulgt op på kontrol og behandling hos egen læge m.m. Via en opsøgende, samarbejdende og respektfuld tilgang tilbydes hjælp til ændring af livsstil inden for områder som kost, rygning og motion.

Motivationssamtaler, kognitiv metode og forandringscirklen er nogle af de centrale redskaber i interventionen, og som i enhver anden form for terapeutisk og forandringsskabende praksis er den tillidsfulde relation, empatien og en ikke-dømmende holdning alfa og omega.

Erfaringerne fra projektet viser, at der er et klart behov for kontinuerlig støtte, hvis livsstilsændringer skal iværksættes og vedligeholdes.

Så meget mere påhviler der ifølge redaktionen af bogen psykiatrien et medansvar for mere systematisk at medtænke et fokus på livsstilsændringer i behandlingstilbuddene. Ikke blot i form af en udleveret folder med diverse kommunale tilbud, men med konkret og personlig støtte til at opsøge tilbuddene eller måske med egentlige tilbud om fysiske aktiviteter og rygestopkurser.

Sonja Bech, sygeplejerske i den Centrale Visitation, Region Hovedstadens Psykiatri.

{ Kort nyt om bøger }

Henning Mankell
En alvorlig historie om glæden ved livet
Gyldendal 2015
304 sider – 299,95 kr.

Forfatteren er mest kendt for sine 12 krimier og film om Kurt Wallander, kriminalkommissæren fra Ystad. Henning Mankell kørte i 2013 ind i et autoværn, og efterfølgende fik han hovedpine og smerter i den ene arm. Det, han troede, var følger efter ulykken, viste sig at være lungekræft med metastaser. Behandlingen og de følelser, en livstruende sygdom fremkalder, har Mankell bl.a. delt med læsere af Politiken. Denne bog beskriver mange sider af forfatterens liv og hans tanker om døden, kemoterapi, rejser, vigtige bøger, f.eks. Robinson Crusoe af Daniel Defoe, og malerier. ”Døden er tabu,” siger vi altid, men er det sandt? Dødsbevidstheden eksisterer og har det fint hos mange patienter og deres familier. Bogen er et godt eksempel. Læs den. Henning Mankell døde i oktober 2015, han blev 67 år. 

Dorrit Pedersen og Ida-Elisabeth Andersen
Ældreplejen gennem to generationer
Munksgaard 2016
176 sider – 150 kr.

Social- og sundhedsuddannelserne har 25-årsjubilæum, og derfor har to sociologer bedt nuværende og tidligere ansatte om at fortælle om ældreplejen i Danmark i de 25 år. Social- og sundhedsassistenten Pernille er et eksempel på en ansat, hvis arbejdsliv samtidig afspejler samfundsudviklingen. Fra Kardex til grundig, men tidskrævende kommunikation, fra nogenlunde friske borgere til demente og dårlige beboere med mange sygdomme, fra tid til arbejdet til mangel på tid, fra tilfredse pårørende til krævende familier. I alt 11 fagpersoner fortæller, og de giver et fint indblik i deres arbejdsliv, engagement og eftertanker. Morsomt er det også, som når frokosten omtales som en situation, hvor man taler om løst og fast. Der må ikke gå for meget ”hævede ben i det”. Sygdomssnak kan man få nok af.

Marie Østergaard Knudsen
Fortæl dit liv - Sådan skriver du dine erindringer
Gyldendal 2016
160 sider – 199,95 kr.

Alle bør skrive deres livsfortælling, naturligvis ikke alt hvad de kan huske, men det, de ikke kan glemme. Det er til gavn og glæde både for dem selv og for børn og børnebørn. Det er budskabet bag denne tilgængelige håndbog, der viser, hvordan man kan gribe opgaven an. Bogen falder i tre dele: Sådan gør du, øvelser, og eksempler på erindringshistorier. Hvilken genre, skal man skrive i? Brev, essay, novelle eller fortælling? Og hvad med vinklen? Knudsen tager læseren i hånden og fører hende veloplagt og hjælpsomt gennem udvælgelse af stoffet, skriveprocessen og printe-, trykke- eller udgivelses-overvejelserne. Undgå ”og så, og så, og så”-modellen. Kronologien bliver let kedelig. Hellere mindre tekster, måske i forskellige genrer.  Bogens mange eksempler er meget velvalgte og læseværdige.