Begrebet ”kroniker” har på linje med ord som ”diabetiker”, ”kræftramt” og ”alkoholiker” i årevis været diskuteret og kritiseret i sundhedsfaglige miljøer. For er det stigmatiserende for patienterne at blive kaldt ved sygdommens eller tilstandens navn? Eller er det i orden, når det blot handler om at vide, hvad man taler om?
At blive sygeplejerske kan være forbundet med skræk. Der skal træffes mange svære valg, men mødet med en patient gjorde det lettere for en næsten-sygeplejerske at vælge en retning.
I den nyoprettede stilling som øsygeplejerske på Endelave har Suzanne Larsen fået ”en grønlandsk stilling i Danmark”. Små, nære øsamfund appellerer til den 54-årige sygeplejerske fagligt og personligt.
"Man skal blive ved med at spørge sig selv, om man gør det godt nok. Ikke for at slå sig selv i hovedet, men for hele tiden at opkvalificere sig fagligt.”
VENSKABSAFDELINGER. Ven eller daglejer. Flere sygeplejersker oplever at blive lånt ud til andre afdelinger. Det skaber utryghed og en følelse af faglig utilstrækkelighed, og sygeplejerskerne frygter for kvaliteten af plejen og patientsikkerheden, når de skal arbejde i andre specialer end deres eget. Men sygeplejefaglige direktører mener, at det er nødvendigt at bruge ressourcerne bedre netop for patienternes skyld.
En rundringning til fællestillidsrepræsentanter på 13 tilfældigt udvalgte sygehuse viser, at udlån af sygeplejersker på tværs af afdelinger og specialer findes over hele landet. Og det er et fænomen i vækst.
Mennesker trives på jobbet, når deres arbejde er forudsigeligt, når de har gode kollegiale relationer, og når de har følelsen af at lykkes. Så når sygeplejersker i stigende grad skal hjælpe hinanden på tværs af afdelinger og specialer, tærer det på trivselskontoen, mener arbejdsmiljøeksperter, som også advarer om, at udlånsordninger kan gå ud over patientsikkerheden.
"Hvor der i hospitalsvæsenet er lang tradition for at måle og dokumentere i kliniske databaser og Landspatientregistret, så er der ikke i kommunerne samme tradition," siger sundhedspolitisk direktør
i Danske Regioner, Erik Jylling. Sygeplejerskens stafetdebat tager aktuelle emner under behandling, denne gang: Det nære sundhedsvæsen. Debattørerne giver på skift stafetten videre til en person, som de forventer, har en anden holdning end dem selv.
Et knivdrab på det socialpsykiatriske bosted Lindegården i Roskilde og en henvendelse fra TV 2 Lorry fik Lene Malmstrøm til at tage bladet fra munden om de kritisable forhold, hun oplever i psykiatrien.
For første gang var en hel dag på en kongres sat af til en politisk emnedebat. Debatgejsten var stor, da såvel garvede delegerede som debutanter fandt vejen til talerstolen og gennem engagerede indlæg gav inspiration til, hvordan Dansk Sygeplejeråd kan arbejde for et mere bæredygtigt sundhedsvæsen.
Sygeplejersker mærker på egen krop, at sundhedsvæsenet er under pres. Arbejdsmiljøet er truet, og det kalder på handling. Det stod klart efter temadebatdagen og behandlingen af flere beslutningsforslag om arbejdsmiljø på årets kongres.
Nyt projekt skal over det næste år udvikle Dansk Sygeplejeråd, besluttede kongressen. Det kommer til at ske med bred inddragelse af hele organisationen.
Sygeplejersker skal strømline retningslinjer, procedurer og standarder, så kun de elementer, der rent faktisk giver mening for patienterne, er tilbage. Det var det gennemgående budskab på Dansk Sygeplejeråds debatmøde om de otte nye kvalitetsmål, der for nylig blev afholdt i Kolding og København.
To ud af tre kommunalt ansatte sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter aner ikke, om deres arbejdsgiver har udarbejdet en værdighedspolitik på ældreområdet. Og langt færre har været med til at udarbejde dem. Det er ikke godt nok, mener Dansk Sygeplejeråd og Ældre Sagen, som forudser, at det kan have negative konsekvenser for politikkernes indhold og effekt.
Fremtidens sygeplejerskeuddannelse skal forberede de studerende på mødet med et sundhedsvæsen i udvikling. Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er overvejende positive, men savner bl.a. opkvalificering af kliniske vejledere.
I disse dage begynder ramadanen. Det betyder, at nogle patienter faster i alle døgnets lyse timer og ikke tager deres medicin med det givne interval. Beslutningen om at faste er altid patientens egen, men skal tages på et informeret grundlag, siger klinisk sygeplejespecialist Charlotte Ibsen fra Hvidovre Hospital, som huser en af landets to indvandrermedicinske klinikker.