Fleksibilitet har sin grænse

”Man må være stor nok til at kunne hjælpe en kollega.” ”Jeg forstår ikke, hvis man ikke vil hjælpe på tværs, når der er sygeplejersker, der har travlt et andet sted” og ”usagligt skræmmebillede.”

Sådan lyder det fra sygeplejefaglige direktører, når de konfronteres med sygeplejerskers nervøsitet over i stigende grad at skulle give en hjælpende hånd med til travle kollegaer på tværs af afdelinger og specialer.

Men ifølge arbejdsmiljø- og stresseksperter er der faktisk en grænse for, hvor stor en fleksibilitet man kan kræve af en medarbejder, uden at det går ud over trivslen.
 

”Nogle synes, det er spændende og sjovt og har let ved at orientere sig i nye omgivelser, men andre har svært ved forandringer og synes, det er en stor psykisk belastning,” siger arbejdsmiljøforsker og psykolog Karen Albertsen fra TeamArbejdsLiv, som er ekspert i arbejdsmiljø.

Men på trods af de individuelle forskelle er det en belastning for enhver at skulle forholde sig til nye relationer og rutiner. Og hvis man i forvejen er stresset og kommer ind på en stresset afdeling, så kan belastningen blive for stor, siger hun.

”Man skal heller ikke undervurdere, at dét at skifte fysiske omgivelser og faglige kompetencer er en stressbelastning. Og hvis man ikke fagligt er klædt på til opgaven, og patienterne har nogle forventninger, man ikke kan leve op til, så kan det skubbe til ens faglige identitet på en måde, så man mister kontrol og mister oplevelsen af at kunne fungere kompetent. Og det er noget af det mest stressende at opleve, at ens faglighed og kompetencer kan betvivles,” siger Karen Albertsen.

Hun nævner vagtplanlægning som et redskab til at sikre sig den størst mulige grad af forudsigelighed.

Forudsigelighed er vigtigt

Også seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Thomas Clausen, peger på, at forudsigelighed spiller en rolle for vores trivsel i arbejdet.

”Hvis hverdagen er uforudsigelig, rammerne er uklare og man ikke helt kender de krav, der bliver stillet til, hvilken rolle man spiller, så kan det være meget stressende. Det har også betydning for trivslen i arbejdet, at man får opgaver, man magter, og om man kender de folk, man samarbejder med.”

Thomas Clausen peger dermed på sociale relationer og følelsen af at lykkes med sit arbejde som afgørende faktorer for trivslen.

”En væsentlig del af det at gå på arbejde er de sociale og faglige relationer. At man kender kollegaerne og hinandens kompetencer. Hvis man hele tiden skal møde nye relationer, bliver det krævende.”

Det synspunkt bakker Thomas Milsted, forfatter, stress- og arbejdsmiljøekspert, som har sin gang på landets hospitaler, op om.

”Hvis man bliver kastet et nyt sted hen hver dag, så gider man ikke lave sociale investeringer, og det er et kæmpetab. Vi ved, at sociale og kollegiale relationer er enormt vigtige – den sociale support, hvor vi kender og støtter hinanden. Dér hvor der er lav social support, er der større risici for fejl,” fortæller Thomas Milsted.

Mestring giver arbejdsglæde

Øverst på listen over de forhold, der gør, at mennesker trives i deres job, er, at man kan gå hjem med følelsen af at være tilfreds med det stykke arbejde, man har lavet. 

”Det er vigtigt, at man lykkes med det, man laver, at man kan bruge sine evner og færdigheder. Og hvis man hele tiden skal lave ting, der ikke er ens spidskompetence, så får man en følelse af, at man ikke mestrer sin arbejdssituation. Det kan føre til, at man bliver frustreret, og at arbejdsglæden ryger,” siger Thomas Clausen.

Han påpeger, at det ikke bare er et individuelt problem, men også et arbejdspladsmæssigt problem, fordi det kan føre til stress og sygefravær, hvis medarbejdere gennem længere tid ikke trives.

Sygeplejersker brokker sig ikke

Thomas Milsted oplever, at sygeplejersker finder sig i mere, end hvad han synes er rimeligt. Og derfor mener han, at det er vigtigt, lederne ikke bare tænker, at det er vrangvillighed fra sygeplejerskernes side, hvis de siger fra over for at blive udlånt til andre afdelinger.

”Sygeplejersken tager udgangspunkt i en faglighed, som sikrer patienten sikkerhed. Modstanden handler også om, at man er bekymret for, om man slår til i forhold til ekspertise og erfaring,” siger han og tilføjer:

”Jeg tror, at mange ledere skal være opmærksomme på, at når vi hører de her pip fra sygeplejerskerne, så er det sgu værd at lytte til, for det er altså ikke blandt denne faggruppe, at vi oplever en brokkekultur.”