Hørt! Patienterne i prikkerunde om for få senge

Prikkerunder. Det kalder patienterne det, når plejepersonale og behandlere skal vurdere, hvem der bedst kan udskrives for at skaffe pladser til nyindlagte patienter, fortæller sygeplejerske Lene Malmstrøm, som har været ansat i psykiatrien i 20 år.

Foto: Simon Klein-Knudsen

”Udviklingen er ikke ny, men der bliver sat et sørgeligt fokus på den, når meget syge patienter ikke når at få den nødvendige behandling,” siger hun.
For nylig blev en social- og sundhedshjælper på Lindegården i Roskilde dræbt af en psykotisk patient. 

Efter drabet blev der iværksat en underskriftsindsamling for bedre forhold i psykiatrien. Den skrev Lene Malmstrøm under på, og TV 2 Lorry blev opmærksom på hendes navn. Den lokale tv-station opfordrede Lene Malmstrøm til at stå frem, og det sagde hun ja til.

Lene Malmstrøm ville bl.a. gerne fortælle om de manglende sengepladser, der tvinger personalet på den psykiatriske afdeling til at fokusere på, hvordan de skaffer den næste sengeplads. 

”Og er der noget, man som psykisk syg trænger til, så er det ro og tid til at få den nødvendige behandling. Men begrebet ”stabiliserende indlæggelse” findes stort set ikke mere,” siger Lene Malmstrøm, som har arbejdet i psykiatrien i 20 år.

Prikker patienterne

”Patienterne kalder det for ”prikkerunder”, når vi som behandlere og plejepersonale får besked på at skaffe pladser til nyindlagte patienter. Selv om vi prøver at holde drøftelserne af pladsmanglen væk fra patientgruppen, så er de selvfølgelig helt klar over, hvad der foregår,” siger hun og fortæller, at det er et belastende vilkår for både patienter, pårørende og personale:

”Patienterne kommer let til at føle sig pressede af tempoet, de pårørende kommer til at føle sig svigtede, og vi oplever som personale, at det er svært at få lov til at gøre vores arbejde ordentligt,” siger hun. 

”Stressfaktoren i psykiatrien er generelt høj, fordi det aldrig er til at vide, hvor stort pres, der bliver på pladserne. Når jeg tager på arbejde efter et par fridage, tænker jeg på, om de patienter, som jeg er kontaktperson for, mon stadig er der, når jeg møder ind.”

Lene Malmstrøm er overrasket over den respons, hun fik efter sin tv-optræden.

”Flere har sagt, at det var modigt, men for mig at se var det bare en stilfærdig beskrivelse af vilkårene. Jeg kunne forstå, at de brugte vendingen ”modigt”, hvis jeg ville kritisere min egen arbejdsplads, men det har ikke været mit ærinde,” siger hun og uddyber:

”Jeg ville gerne være med til at gøre opmærksom på de forhold, der generelt er i psykiatrien.”