Medarbejderne er inddraget alt for lidt

For at få del i den såkaldte ældremilliard skal alle kommuner have udarbejdet og vedtaget en værdighedspolitik inden sommerferien. De lovpligtige værdighedspolitikker skal beskrive kommunernes overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet, og kommunalbestyrelsen skal ifølge lovteksten sikre, at de lokale ældreråd samt øvrige relevante parter inddrages i udarbejdelsen af værdighedspolitikkerne.
 

Ifølge lovteksten kan ”relevante parter” bl.a. omfatte pårørende, frivillige foreninger og ikke mindst ledelse og medarbejdere i ældreplejen. Men i hvert fald sidstnævnte er langt fra blevet inddraget alle steder.

En ny undersøgelse viser nemlig, at 64 pct. af Dansk Sygeplejeråd og FOA’s medarbejdere i den kommunale ældrepleje ikke ved, om den kommune, de er ansat i, er i gang med eller allerede har udarbejdet en værdighedspolitik (se boksen ”64 pct. ved det ikke”). Og det er ikke godt nok, mener 2.-næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorte Steenberg.

”Der er ingen tvivl om, at vi gerne havde set, at tallene var betydeligt højere. Både i forhold til antallet af medarbejdere, der overhovedet kender til, at deres kommune er ved at udarbejde de lovpligtige værdighedspolitikker. Og også i forhold til, hvor meget og hvordan medarbejderne er blevet inddraget i udarbejdelsen af dem,” siger Dorte Steenberg. 

Hos Ældre Sagen imponerer tallene heller ikke. 

”Det er ikke tal, der får mig til at juble, især ikke set i lyset af den store offentlige debat, der har været om værdighedsmilliarden,” siger underdirektør Michael Teit Nielsen. 

Kræver bred inddragelse

Ifølge undersøgelsen bekræfter hver tredje medarbejder, at deres kommune er i gang med eller allerede har udarbejdet en værdighedspolitik. Og af dem har under halvdelen været med til at udarbejde værdighedspolitikken. Inddragelsen er hovedsageligt sket via MED-systemet, og det er ærgerligt, mener Dorte Steenberg. 

”Det er fint at bruge MED, men ikke tilstrækkeligt her. Medarbejderinddragelsen burde have været meget bredere. Det bliver interessant at se, om der er forskel på de endelige politikker – om man kan se, om de er blevet til i et samspil mellem medarbejdere og borgere eller primært ved et skrivebord,” siger hun.

Michael Teit Nielsen er også skuffet over den lave medarbejderinddragelse.

”Det er temmelig skuffende, for både vi, Dansk Sygeplejeråd og FOA har fra begyndelsen haft en klar intention om, at værdig ældrepleje ikke kun handler om flere penge, men mange steder også om en ændring i medarbejder- og ledelseskulturen. Og det kræver inddragelse – at medarbejdere og ledelse sammen med borgere, patienter og pårørende diskuterer, hvad værdig ældrepleje i hverdagen er. Den dialog er enormt vigtig,” siger Michael Teit Nielsen. 

Dorte Steenberg supplerer: ”Der er ingen tvivl om, at værdighedspolitikkerne vil få meget mere værdi og en bedre medfart, hvis man på forhånd havde inddraget sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, ja alt det personale, som arbejder med de ældre til daglig, og også borgerne selv. Man kan sagtens formulere fine hensigter og mål, men de bliver sværere at implementere, hvis de ikke tager udgangspunkt i og inddrager praksis.”

Svært at se sygeplejerskerne

I Aalborg Kommune genkender fællestillidsrepræsentant Lisbeth Hammer billedet af, at mange sygeplejersker ikke kender til eller har været involveret i arbejdet med værdighedspolitikken.

”De menige sygeplejersker aner ikke, at Aalborg Kommune næsten er færdig med at udarbejde sin værdighedspolitik. Processen har været meget hurtig og presserende. Der har været en enkelt sygeplejerske med i den arbejdsgruppe, som formulerede den overordnede værdighedspolitik, men som faggruppe har vi ikke været involveret i det konkrete arbejde med at formulere de indsatsområder, som skal understøtte politikken efterfølgende,” siger Lisbeth Hammer og uddyber:
 

”Der har været et par medarbejderrepræsentanter fra andre faggrupper, men som FTR og dermed repræsentant for alle sygeplejerskerne har jeg fået al information og mulighed for indflydelse via MED-systemet. Det er ærgerligt og har været frustrerende, da jeg havde håbet og troet på, at sygeplejen ville blive tænkt meget mere ind i både proces og værdighedspolitik. Jeg synes, politikken er meget overordnet, og som den fremstår nu, kan jeg ikke se sygeplejerskerne i de indsatser, den beskriver,” siger Lisbeth Hammer, som har gjort opmærksom på dette i et høringssvar til kommunen. 

Grib fat i leder

Anderledes positivt forholder det sig i Svendborg Kommune, hvor medarbejderinddragelsen er foregået på flere niveauer, fortæller fællestillidsrepræsentant Annemarie Bojer Kanstrup. Processen blev skudt i gang med et borgermøde, som var åbent for alle, og der blev med det samme nedsat en styregruppe med repræsentanter fra bl.a. Dansk Sygeplejeråd, FOA, Ældre Sagen og Ældrerådet. Dernæst har en række arbejdsgrupper arbejdet med værdighedspolitikkens forskellige elementer f.eks. rehabilitering. 

”Der har været menige sygeplejersker repræsenteret i grupperne, når det har været fagligt relevant. Jeg synes, vi har haft god mulighed for at præge politikken, også i høringsfasen, som lige er overstået,” siger Annemarie Bojer Kanstrup. 

Har man som sygeplejerske i en kommune ikke hørt ordet ”værdighedspolitik” endnu, opfordrer både Ældre Sagen og Dansk Sygeplejeråd til, at man går til sin nærmeste leder.

”Grib fat i dem og hør, hvad status er, og hvordan I kan arbejde videre med det. Det giver også mulighed for nogle generelle faglige diskussioner om værdig ældrepleje,” siger Dorte Steenberg. 

Når kommunen har vedtaget sin værdighedspolitik, skal den endeligt godkendes af Ældre- og Sundhedsministeriet, før kommunen kan ansøge om og få sin del af værdighedsmilliarden udbetalt.