Ny uddannelse skabt til et sundhedsvæsen i bevægelse

Når de nye sygeplejestuderende træder ind på professionshøjskolerne efter sommerferien, møder de til en ny og revideret sygeplejerskeuddannelse. Ni sundhedsuddannelser er ved samme lejlighed gennemgået og ændret for at ruste fremtidens sundhedspersonale til et sundhedsvæsen under forandring. For sygeplejerskeuddannelsen betyder det bl.a. mere fokus på tværfaglighed og sundhedsvæsenets organisering, men også knap så opbrudte studieforløb, hvor semestre erstatter moduler. 

Slut med national studieordning

Professionshøjskolerne skal fremover helt selv tilrettelægge studieordningerne, da der ikke længere er en fælles national studieordning. De skal sammen blive enige om forløbet af de første to år af uddannelsen. Fællesdelen og studieordninger for de første semestre er ved at blive udarbejdet og vil komme løbende.

Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) ser flere gode takter i bekendtgørelsen, men er afventende over for det samlede udfald.

”Der er dele af bekendtgørelsen, der er med til at præcisere sygeplejerskeuddannedes rolle mere. F.eks. det, at man har klinisk lederskab, altså fokus på den patientnære ledelse, kan være med til at give et løft. Der venter et stort arbejde med implementeringen i en presset sektor,” mener tidligere formand for SLS, Rasmus Dedenroth. 

Randi Brinckmann, dekan på Professionshøjskolen Metropol og talsmand for sygeplejerskeuddannelserne, påpeger, at selvom der er mere frihed til at planlægge studieordningerne, betyder det ikke, at uddannelserne bliver vidt forskellige:

”Det er fuldstændig de samme mål og læringsudbytter, man skal dokumentere, at man lever op til, når man er færdiguddannet. Der er ikke tale om, at der kommer syv fuldstændig forskellige slags sygeplejerskeuddannelser.”

Formand for Fagligt Selskab af Undervisende Sygeplejersker, Birgit Hedegaard Møller, håber, at overgangen til semestre i stedet for moduler giver mindre opbrudte forløb både i den praktiske og teoretiske undervisning:

”Semesterstrukturen giver både bedre arbejdsmiljø og mulighed for at strække nogle læreprocesser. Dét forventer jeg kan give en bedre kvalitet.”

Brug for refleksive sundhedsprofessionelle

Bekendtgørelsen for sygeplejerskeuddannelsen er resultatet af et udviklingsprojekt, hvor bl.a. Styrelsen for Videregående Uddannelser, KL, Danske Regioner, Sundhedskartellet og Danske Professionshøjskoler har siddet med. Indholdet følger en del af de anbefalinger, som en rapport foretaget af Implement og Aalborg Universitet for Sundhedskartellet peger på. Rapporten konkluderer, at der er behov for fokus på at uddanne “refleksive sundhedsprofessionelle” og styrke deres viden om sundhedssystemets organisering.

Den nye sygeplejerskeuddannelse har fokus på at kvalificere fremtidens færdiguddannede til at arbejde i alle dele af sundhedsvæsenet og håndtere komplekse situationer i sygeplejen. Det skal ske både med hensyn til samfundsmæssig, teknologisk og videnskabelig udvikling og i forhold til borgernes behov for sygepleje og omsorg og med udgangspunkt i forskning. 

Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd, ser det som en styrke, at formålet favner bredt:

”Jeg synes, det er positivt, at det på én og samme tid er lykkedes at nytænke formålene for uddannelsen samtidig med, at det historiske og traditionelle i sygeplejen er fastholdt.”

Hun mener også, at det er til gavn, at den nye bekendtgørelse er rettet mod hele sundhedssektoren og mere end før mod primær sektor, der efterhånden overtager flere og flere sygeplejefaglige opgaver fra hospitalerne. 

En virkelighed i udvikling

Fordelingen af mængden af teori og praktik vil ikke ændre sig med den nye reform, men undervisningen vil fremover være inddelt i temaer. Her vil bl.a. tværfaglighed og samfundsvidenskab fylde mere. Det skal forberede de studerende på at kunne agere i sundhedssystemet og kende dets opbygning og organisering. 

Og det er nødvendigt at ruste fremtidens sygeplejersker på den komplekse virkelighed, de møder, når de er færdiguddannede, mener Rasmus Dedenroth:

”De fleste sygeplejersker har løbende kunnet tilpasse sig sundhedsvæsenets udvikling, men de nyuddannede kommer ud til et komplekst sundhedsvæsen, som det kan være svært at navigere i uden den rette uddannelse.”

Randi Brinckmann ser positivt på, at det tværprofessionelle prioriteres højere:

”Det er det, som den praksis, vi uddanner til, efterspørger. At vores dimittender er bedre klædt på i forhold til at kunne arbejde tværprofessionelt. Det er ikke at give køb på ens professionsfaglighed, men at sætte professionsfagligheden i spil i en tværprofessionel kontekst.” 

Klinikken mangler løft

Både SLS og Dansk Sygeplejeråd havde håbet at få indført højere krav til de kliniske vejlederes uddannelsesniveau, men det stod ikke til forhandling, forklarer Dorte Steenberg. De kliniske vejledere skal fortsat have minimum 1/6 diplomuddannelse for at undervise de studerende i den kliniske undervisning. Birgit Møller ærgrer sig over, at der ikke er sket et løft på dette område:

”Jeg synes, det er godt, at man fastholder, at der er nogle pædagogiske kvalifikationer til de kliniske vejledere. Men hvis det stod til os, burde det være et meget højere fagligt niveau. De kvalifikationer, man skal have, modsvarer ikke kravene, der står i bekendtgørelsen.” 

Studerende, der allerede er i gang med at uddanne sig, overgår til den nye ordning efter sommeren 2017 hvor overgangsordninger vil ligge klar.