Teknologisk overvågning udfordrer etikken

Bogen kan umiddelbart opfattes som en kritik af intensiveret patientovervågning i form af bl.a. monitorering, scanninger og genetiske undersøgelser. Dette er dog ikke forfatterens hensigt. Overvågning ses tværtimod som en uundværlig del af det at kunne afhjælpe og forebygge mange sygdomme, men opmærksomheden rettes mod de dilemmaer, der kan være forbundet med den teknologiske overvågning. Forfatteren laver en interessant skelnen mellem at våge og at overvåge. At våge kræver nærvær og samvær, mens overvågning ikke nødvendigvis kræver fysisk tilstedeværelse.

Gennem en række konkrete eksempler reflekteres over betydningen af overvågning for psykiatriske patienter, demente og døende i forbindelse med livets begyndelse. Der rettes også et blik mod de konsekvenser, den øgede selvovervågning kan have for patienter og potentielle patienters kontrol af egne værdier vha. registrering og digitalisering. 

Bogen er skrevet i et lettilgængeligt sprog og er aktuel for alle, der arbejder inden for sundhedsområdet. Den vil være et godt supplement på sundhedsuddannelserne, hvor den kan inddrages i etikundervisning, men først og fremmest er den et godt bidrag til undervisning om de teknologiske overvågningsmuligheder, sundhedsvæsenet i højere og højere grad benytter. 

Af Anne Marie Enderlein, sygeplejerske, cand.mag., Syddansk Universitet og University College Syddanmark.

{ Kort nyt om bøger }

Bettina Myggen Jensen & Inge Schiermacher (red.) 
Fortællinger fra praksis i socialt arbejde
Akademisk Forlag 2016
224 sider – 299 kr.

I bogen fortæller to sygeplejersker om deres arbejde indenfor henholdsvis psykiatri og misbrugsbehandling. Den ene, Lee Little, arbejder med stemmehøringsgrupper, dvs. mennesker, som hører stemmer og i en gruppe med ligestillede lærer at have en anden tilgang til stemmerne for at kunne leve mere harmonisk. Tilgangen er nysgerrig og udforskende, og hensigten er at lave aftaler med stemmerne om, hvornår man vil tale med dem frem for at bekæmpe dem med medicin. Tilgangen er inspireret af recovery-tankegangen.
Randi Holdt arbejder i et misbrugscenter, hvor hun bl.a. behandler personer med hashmisbrug. En del misbrug er knyttet til psykisk sygdom, hvilket føjer yderligere problemer til misbruget. Holdt beskriver de metoder, hun benytter i behandlingen, f.eks. MI (motivated interview) og ACT (Acceptance and commitment therapy). Begge fortællinger er baseret på en case.

Mette K.F. Kreis, Helge Andreas Hoff, Henrik Belfrage, Stephen D. Hart (red.)
Psykopati
Hans Reitzels Forlag 2016
232 sider – 325 kr.

”Psykopat”, kan man måske vrisse i arrigskab. Men spørgsmålet er, om man kender den kliniske profil på en person med psykopatiske træk, når man udtaler sig. Der indgår 16 punkter i profilen, f.eks. mangel på anger eller skam, patologisk egocentri og manglende evne for kærlighed samt mangel på lydhørhed i generelle interpersonelle relationer. Personen fremstår selvsikker, præsentabel og veltilpasset. Bogen rummer også andre måder at beskrive trækkene ved psykopati på, og hensigten er at introducere til psykopati og håndtering og behandling af mennesker med disse karakteristika. I et særskilt kapitel behandles psykiatriske lidelser i et strafferetligt perspektiv, og det gør bogen velegnet for sygeplejersker, som arbejder i dette felt.

Malene Friis Andersen og Marie Kingston
Stop stress. Håndbog for ledere 
Klim 2016
250 sider – 299,95 kr.

En hjælpsom bog for ledere, som gerne vil forstå og forebygge stress, men også fremme et konstruktivt og motiverende arbejdsmiljø. Der findes mange bøger om stress, men lederne har været ladt i stikken, mener forfatterne, som derfor gør en dyd ud af at formidle, hvordan de kan blive klædt på til at hjælpe den stressramte medarbejder til at forblive på arbejdspladsen frem for at blive ”slået hjem” med en langtidssygemelding under hovedpuden. Også opmærksomhed på lederens egne mulige stresssymptomer bliver behandlet. Begreberne single- og dobbeltloop-forståelse bliver foldet ud mhp. at forhindre, at stress bliver symptombehandlet i det uendelige. Stresstrappen, hvis trin går fra tempereret trivsel til aldeles udbrændt, illustrerer, hvordan det kan gå ned ad bakke og ende rigtig trist for den enkelte medarbejder. Ud over ledere er målgruppen konsulenter, HR og undervisere.