Sygeplejersken
Tendentiøst: Det blev en kroniker
Begrebet ”kroniker” har på linje med ord som ”diabetiker”, ”kræftramt” og ”alkoholiker” i årevis været diskuteret og kritiseret i sundhedsfaglige miljøer. For er det stigmatiserende for patienterne at blive kaldt ved sygdommens eller tilstandens navn? Eller er det i orden, når det blot handler om at vide, hvad man taler om?
Sygeplejersken 2016 nr. 7, s. 18
Af:
Susanne Bloch Kjeldsen, journalist
Ord som ”kræftramt”, ”fed” og ”alkoholiker” har i årevis været diskuteret og kritiseret i sundhedsfaglige miljøer, også i Sygeplejeetisk Råd. Den netop afgåede formand, Randi Bligaard, har i sin formandsperiode arbejdet med større bevidsthed om sprogetik og med, hvad retorik betyder for sygeplejen.
”Vi taler ikke om sygepleje til kronikere, men om f.eks. sygepleje til patienter med KOL, fordi det er patienten, som er i centrum og ikke sygdommen. Jeg mener, at ord kan være med til at stigmatisere. Hvis jeg f.eks. siger KOL-patient, så har jeg et helt præcist billede af, hvad symptombilledet normalt er, men jeg ser ikke netop denne patients sygdomsbillede. Så ser jeg måske noget, der er meget gældende for alle,” siger Randi Bligaard.
Begge fronter har ret
I Sundhedsstyrelsen er holdningen ifølge konstitueret sektionsleder Kirsten Hansen, at ordet ”kroniker” er stigmatiserende, og styrelsen bruger derfor betegnelsen ”menneske (eller borger/person/patient) med kronisk sygdom”.
I Diabetesforeningens kommunikationsafdeling kender man også til problematikken med ordet kroniker, men her har man en pragmatisk holdning, for ifølge kommunikationschef Morten Jakobsen skal den daglige tale også gøre det nemt for andre at forstå, hvad man taler om.
”Jeg er kommunikationschef, FCK-fan og far, og ingen siger, der er noget stigmatiserende i de begreber. Hvorfor skulle det så være stigmatiserende at være diabetiker?” spørger Morten Jakobsen, som oplever, at især sygeplejersker reagerer på ordet ”kroniker”, mens han aldrig har hørt hverken medlemmer eller frivillige i Diabetesforeningen kommentere det emne.
Advarsel mod ordkrig
Filosoffen Jeanette Knox beskæftiger sig med medicinsk etik og forsker i ”kræftoverleveres” livsforståelse, og hun synes, diskussion om sproget er relevant, men advarer mod at gøre det til en krig mellem to fronter for og imod ord som kroniker og kræftramt:
”Fagfolk er nødt til at have en terminologi, hvor man ikke hele tiden skal definere, hvad det er, man taler om. Men i forhold til patienterne skal man være opmærksom på det hele menneske, og ikke kun den del, der handler om sygdommen. Filosoffen Wittgenstein sagde, at sprog skaber virkelighed. Men jeg mener, at begge fronter har ret. Ord som kroniker kan virke stigmatiserende i en bestemt kontekst, men det kan også forpurre kommunikationen, hvis ikke man får lov at bruge fagterminologi.”