Her går det godt og skidt

”Tænk på noget rigtig rart. Måske en ferie, der får dig til at slappe af.” 

Anæstesisygeplejerske Peder Sørensen er ved at gøre en nervøs 84-årig patient, der skal have fjernet sine æggestokke, klar til bedøvelse på en operationsstue på Herlev Hospital.
 

”Nu kan du hvile armen på armbrættet. Når vi lægger droppet, mærker du et lille stik,” forklarer han, mens sygeplejerske Caroline Loumann Nielsen, som er under oplæring i anæstesien, leder efter en velegnet blodåre på den venstre arm.

Sammen med anæstesilægen intuberer de patienten, måler blodtryk og respirationsværdier, sætter antibiotika op og justerer bedøvelsen. 

”Hvor meget fentanyl har hun fået?” spørger Caroline Loumann Nielsen, mens hun klikker medicinen ind på den skærm, som for anæstesisygeplejerskerne er indbegrebet af Sundhedsplatformen, Danmarkshistoriens største it-udskiftning på sundhedsområdet. Systemet erstatter og samler op mod 30 forskellige it-systemer i Region Hovedstaden og Region Sjælland i ét system og én samlet elektronisk patientjournal, der skal fungere på tværs af alle hospitaler og behandlingssteder i de to regioner. Og Herlev Hospital er sammen med Gentofte Hospital de første to hospitaler, der er blevet koblet på det nye system. Det skete natten til den 21. maj.

For anæstesisygeplejerske Peder Sørensens vedkommende betyder Sundhedsplatformen bl.a., at han ikke længere selv med kuglepen og papir skal notere blodtryk hvert 5. minut og respirationsværdier hvert 15. minut. Nu klikker han bare på ”dataindsamling” på skærmen, og så ruller data på blodtryk og respirationsværdier selv ind i systemet.

”Egentlig kan man godt sige, at dét, resten af samfundet har gjort i mange år, nu er kommet ind på operationsgangen. Og på længere sigt regner vi med at bruge langt mindre tid på registrering, end vi gjorde, da vi brugte kuglepen og papir,” siger Peder Sørensen.

Frustration og lilla superbrugere

Da Sygeplejersken besøger Herlev Hospital, er der gået knap tre uger, fra hospitalet blev koblet på Sundhedsplatformen. Og hospitalet befinder sig stadig i det, man kalder hypercare-perioden, hvor patientindtaget af ambulante patienter er 25 pct. lavere end til hverdag, og et hold bestående af 1.000 it-eksperter arbejder konstant på at løse de problemer, der hele tiden opstår. 

Hvordan sygeplejersken oplever implementeringen, afhænger ifølge fællestillidsrepræsentant Sara Catalina Witzansky af, hvem man spørger:

”Det spænder meget vidt. Nogle steder går det rigtig godt, hvor man allerede nu oplever fordele ved det nye system. Andre steder er sygeplejerskerne rigtig ærgerlige over tidsforbruget og ser desuden en risiko for, at patienter kan tabes i systemet.”

Hvor stor en operation det er at indføre Sundhedsplatformen, får man allerede syn for i stueetagen på Herlev Hospital. Her fungerer mødesalen som Sundhedsplatformens ”head quarter”. Overalt på væggene hænger store, hvide stykker papir i planchestørrelse med noter om de udfordringer, der møder sundhedspersonalet. Dertil kommer post-it-sedler i alskens farver med endnu flere notater. På to rækker over for hinanden sidder en gruppe it-supportere foran deres computere. Og ind og ud ad dørene myldrer det med mennesker i lilla T-shirts. Det er sygeplejersker, læger og sekretærer og andet hospitalspersonale, som allerede 14 dage inden Sundhedsplatformens start er blevet introduceret til systemet. De skal assistere deres kollegaer, når der opstår problemer undervejs, og systemerne driller. 

”De lilla mennesker”, kalder en sygeplejerske dem i frustration over, at de ikke altid er i stand til at hjælpe. Superbruger Trine Karstens – som er udsendt til Herlev fra Rigshospitalet – deler den frustration. 

Hun siger: ”Mange af os superbrugere har fået en titel, som dækker over noget, vi ikke kan leve op til. Jeg kommer her som fuldstændig novice, og det er dybt frustrerende ikke at kunne hjælpe der, hvor der er brug for det,” siger hun.

”På den anden side har jeg selvfølgelig lært helt vildt meget, og det er en fordel, når Sundhedsplatformen skal rulles ud på Rigshospitalet,” siger Trine Karstens.

Eksperter bliver inderhalet

På akutmodtagelsen på Herlev Hospital glæder ledende oversygeplejerske Susanne Juul sig over implementeringen af Sundhedsplatformen.

”Det er altid svært at komme ind i et nyt stort it-system, det er jo 30 programmer, der skal integreres i ét. Men i akutafdelingen har vi på mange måder været virkelig godt forberedt og har haft ekstra ressourcer på,” siger hun og fortæller, at en del af forberedelsen består i, at afdelingen har prøvet store omstillinger før, bl.a. da de for et par år siden fik akuttelefonen. 

”Vi har endevendt vores arbejdsgange for halvandet år siden og også undersøgt medarbejdernes it-parathed,” siger Susanne Juul. Hun fortæller, at indførelsen af det nye it-system også skaber udfordringer, fordi eksperter pludselig bliver novicer. 

”Det betyder noget, når man er vant til at være ekspert, fordi man er knaldgod til det kliniske, så kommer de unge ræsende bagfra og bliver de nye eksperter. Derfor har vi nu også blik på, om der er nogen, vi skal ind og give it-hjælp,” siger Susanne Juul.

Sticky notes og tårer

Men ikke alle er lige så glade som Susanne Juul. I Kirurgisk Ambulatorium i Gastroenheden skaber Sundhedsplatformen problemer og irritation i forbindelse med blodprøvebestillinger, henvisninger og indkaldelse og kontrol af kræftpatienter. Og flere af afdelingens overlæger har udtrykt stor vrede i medierne over implementeringen af Sundhedsplatformen. 

Og hvor sygeplejerskerne i anæstesien oplever, at Sundhedsplatformen har bragt dem ind i den digitale tidsalder, oplever sygeplejerskerne på ambulatoriet på Gastroenheden modsat, at det digitale system har sendt dem tilbage til en tid, hvor alt foregik i hånden. Indtil videre kan man ikke oprette lister over patienter, der skal til kontrol i systemet. Én af sygeplejerskerne hiver frustreret et ringbind ned fra reolen og viser, hvordan de med små noter og faneblade må holde styr på de patienter, der skal til kontrolforløb og have lavet CT-scanninger og taget blodprøver, så de ikke forsvinder i det digitale system.

”Vi har været nødt til at oprette A4-mapper, hvor vi holder øje med patienterne. Vi har aldrig haft så meget papir og så mange sticky notes,” siger hun.

Sygeplejerskerne oplever, at det er hårdt at gå fra at være en velfungerende afdeling med styr på tingene til at skulle gå hjem fra arbejde med en følelse af at svigte patienterne.

”Jeg er selv gået grædende hjem fra arbejde. Vi havde ventende patienter, svært syge patienter, som der var tvivl om, om vi kunne nå at tage ind. Nogle af dem skulle jo have nogle grimme beskeder. Og så det med at man ikke er nærværende, men hele tiden skal kigge ind i skærmen. Sådan tror jeg, at vi alle har haft det. Mange af mine kollegaer har sagt: ”Jeg sad også lige og græd i går,” siger sygeplejerske Joan Skovgaard Hersted.

Hun synes, at det er svært at se potentialet i systemet, selv om hun har indstillet sig på, at det er kommet for at blive. 

”Jeg har da tænkt, at det var smart, at man kan gå ind og se, hvornår patienten har tid til røntgen og så planlægge ud fra det, men det er også det. Og jeg har svært ved at forestille mig, at vi nogensinde kommer op på samme patientindtag igen, for det tager meget længere tid for lægerne at registrere, end det gjorde for sekretærerne.

Automatisk registrering

Tilbage på operationsgangen lader Caroline Loumann Nielsen den lille klikpen løbe hjemmevant frem og tilbage over skærmen. Hun er rigtig glad for det nye it-system.

”Jeg synes, det er rigtig godt. Jeg kommer fra intensivafdelingen, hvor vi allerede havde systemer, der minder om det her, hvor data gik direkte ind. Det går meget hurtigere. Og vi har meget mere tid til patienten,” siger Caroline Loumann Nielsen.

Anæstesisygeplejerske Peder Sørensen erklærer, at han er ”næsten rigtig glad” for det nye it-system.
 

”Vores gave er den automatiske registrering af patientens vitale værdier,” siger Peder Sørensen, der stadig synes, registreringerne tager den samme tid som i det gamle papirsystem. Men han regner med, at det bliver meget bedre med tiden, når alle fejl er rettet, og han er blevet mere hjemmevant i systemet.

Noget andet er, at der med Sundhedsplatformen er kommet mange flere muligheder for registrering af data, som f.eks. hvor mange gange man har forsøgt sig, før det lykkedes at lægge pvk, eller hvilken form for afspritning man har brugt. 

”Så man skal blive enige på afdelingen om, hvad man skal registrere. Og spørge sig selv, om man skal registrere mere, bare fordi vi har mulighed for det. For så kan det blive lige så tidskrævende som papir og kuglepen,” siger Peder Sørensen.

Han vender sig igen mod den nervøse 84-årige kvinde, som skulle gøres klar til operation:

”Har du fundet en god tanke, du vil drømme om?”

”Ja,” svarer patienten. ”Bornholm. Der skal jeg over om 14 dage.”

Peder Sørensen holder hende i hånden. ”Kan du mærke, at medicinen begynder at virke?”

”Ja.”

”Så sender vi dig til Bornholm lige om lidt. Og så ses vi, når kirurgerne er færdige om en lille times tid. Vi passer godt på dig.”