Krav: Mere sundhed for de samme penge

Mere vil have mere. Kernetropperne i det danske sundhedssystem har i de seneste mange år leveret et stadigt mere effektivt sundhedsvæsen. I dag løser 72 sygehusansatte de samme opgaver, som 100 sygehusansatte gjorde i 2001, viser beregninger fra Dansk Sygeplejeråd. Og presset fortsætter med uformindsket styrke, efter at regeringen og Danske Regioner den 9. juni indgik en aftale om økonomien i 2017.

Aftalen var med regionsformand Bent Hansens (S) ord det ”muliges kunst” og førte til en vækst i regionernes økonomi på blot 0,1 pct. Samtidig advarede Bent Hansen om, at der kan komme fyringer, og at der fortsat er brug for ”at tilføre regionerne nye penge, så vi kan løfte kvaliteten i sundhedsvæsenet.” 

Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, mener, at økonomiaftalen skaber utryghed og betyder et endnu mere presset arbejdsmiljø med deraf følgende risiko for forringet patientsikkerhed.

”Vi er nu igen i en situation, hvor regeringen vil have flere opgaver løst for de samme penge, selv om sygeplejerskerne mange steder ikke kan løbe stærkere,” siger Grete Christensen, der har svært ved at få øje på regeringens målsætning om et trygt og godt sundhedsvæsen. 

”Hvis den vision skal blive til noget, må politikerne pege på, hvilke opgaver de vil skære bort, for ellers hænger det ganske enkelt ikke sammen,” siger hun. 

Den største sparerunde i historien

Økonomiaftalen blev indgået kun få dage efter, danskerne i en stor spørgeundersøgelse gav sundhedsvæsenet en lunken karakter på 6,7 på en skala fra 0 til 10 på spørgsmålet om, hvorvidt vi har et ”godt og velfungerende” sundhedsvæsen. Samtidig mener over halvdelen af danskerne, at det er nødvendigt at insistere på at få den rigtige behandling, viser undersøgelsen gennemført af Mandag Morgen og Trygfonden.

Landet over melder både sundhedsøkonomer og regioner ud, at økonomiaftalen er meget stram og ikke levner luft til nye initiativer af betydning. I Region Hovedstaden advarer regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) i store bogstaver om, at aftalen ikke giver regionen de penge, som sundhedsvæsenet ifølge prognoserne har brug for til at tage sig af flere ældre, betale for medicin og introducere nye behandlinger.

”Der er ingen tvivl om, at vi skal ud i den største sparerunde i regionens historie – formentlig mere end en halv milliard,” siger Sophie Hæstorp Andersen. 

I Region Midtjylland vil regionsrådsformand Bent Hansen ”gøre alt for”, at aftalen ikke medfører fyringer. 

Presset af dyr medicin og flere patienter

Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) i Region Syddanmark forventer ikke, at aftalen vil udløse besparelser i 2017, men beskriver udfordringen som stor:

”Sundhedsvæsenet presses af dyr medicin, demografi og flere patienter med f.eks. kræft. Der er samtidig løbende behov for at følge med i udviklingen i behandlingstilbud på internationalt niveau. Og alt i alt kan det ikke håndteres med meget lave vækstrater,” siger hun.

Region Sjælland varsler mådehold og stramme prioriteringer, men regionsrådsformand Jens Stenbæk (V) forventer at få ”enderne til at mødes i vores budget”. I Region Nordjylland havde regionsrådsformand Ulla Astman (S) ønsket, ”at penge og opgaver skulle følges ad, og at vi med aftalen kunne løfte kvaliteten”. Nu bliver det en vanskelig budgetlægning, hvor der næppe er plads til mange nye tiltag og idéer, siger hun.

Ingen ekstra penge til kommunerne

Kommunerne får heller ikke ekstra penge til sundhed i 2017. Det fremgår af økonomiaftalen, der blev indgået den 10. juni mellem KL og regeringen.

Men kommunerne får dog ifølge Grete Christensen bedre mulighed for at sikre velfærd for børn, unge og ældre, fordi de – hvis Folketinget bakker op – slipper af med det såkaldte omprioriteringsbidrag, som er en årlig betaling på 1 pct. af budgetterne til staten. I stedet indføres et effektiviserings- og moderniseringsprogram, som bl.a. sker ved hjælp af digitalisering og velfærdsteknologi. 

Grete Christensen havde dog gerne set, at der var sat penge af til at prioritere forebyggelsesindsatsen, men fremhæver samtidig regeringens indsats i forhold til handleplanen for den ældre medicinske patient.