Sygeplejersken
Studerende i praksis: Et kort øjeblik troede jeg, at jeg havde urin ud over det hele
Den studerende har styr på proceduren, hun skal udføre. Hun finder remedierne frem og går i gang, men ganske overraskende går tingene alligevel galt.
Sygeplejersken 2016 nr. 8, s. 53
Af:
Trine Ohrt Hansen, sygeplejestuderende på modul 14
Sygeplejestuderende skal lære mange procedurer og teknikker, og det kan være svært at huske dem alle sammen, før man har prøvet dem mange gange. Hvilke redskaber er det, der skal findes frem, er det en ren eller steril procedure, hvordan er rækkefølgen, og hvilke overvejelser skal man gøre sig undervejs? Der er masser af spørgsmål, før man bliver tryg ved at udføre en procedure.
Så da jeg stod overfor at skulle seponere et kateter, blev jeg glad. Det er nemlig en af de mindre avancerede procedurer – i hvert fald efter min mening.
Patienten var en ældre, dement dame, som simpelthen ikke kunne forstå, at hun havde fået kateter. Hun blev meget urolig efter anlæggelsen, hun blev ved med at sige, at hun skulle ud på toilettet og kunne ikke længere samarbejde med personalet. Derfor blev det besluttet, at vi skulle seponere kateteret igen i håb om, at hun ville falde lidt til ro og være knap så forvirret.
Jeg har flere gange fået lov til at seponere et kateter og følte mig derfor rimelig sikker i min sag. Jeg fandt en sprøjte frem til at tømme ballonen med og et blåt, firkantet stykke til at lægge under patienten. Tog mine handsker på og prøvede at forklare hende, hvad der skulle ske. Oppe i mit hoved gennemgik jeg hurtigt proceduren: Tøm ballonen for ca. 9 ml, som det var angivet i journalen, og træk derefter kateteret forsigtigt ud. Det kunne ikke gå galt – troede jeg!
Det blå stykke blev lagt under patienten, og hun var faldet mere til ro, efter at jeg havde forklaret hende, at jeg ville fjerne den pose, som hang og irriterede hende så frygteligt. Jeg nåede dog ikke meget længere end til at sætte sprøjten fast, før jeg hørte en mærkelig lyd, og så var der pludselig væske ud over det hele. Jeg stod og undrede mig et øjeblik, før det gik op for mig, at sprøjten var knækket og havde sat sig fast i ventilen. Et kort øjeblik troede jeg, at jeg havde urin ud over det hele, men ved nærmere eftertanke vidste jeg jo godt, at det bare var vand fra ballonen, der var strømmet ud. Derefter var kateteret lige til at fjerne, selv om jeg ikke vidste, hvor meget væske der var tømt ud. Den ældre dame var meget lettet og forblev rolig derefter.
Jeg lærte, at selv en simpel procedure kan blive forpurret, og at det ikke altid hjælper, at man føler sig sikker i en procedure, for der kan altid ske uforudsete ting. Heldigvis skete der ikke nogen skade.