Sygeplejersken
Debat: En spareplan der dækker ressourcemanglen
Kommentar til artiklen: ”Kolleger på lånt tid” i Sygeplejersen nr. 7/2016
Sygeplejersken 2016 nr. 9, s. 17
Af:
Lasse Holm Sloth Madsen, sygeplejestuderende
Dette er en kommentar fra en bekymret sygeplejestuderende og fremtidig kollega.
Jeg er bekymret over den ukritiske holdning, der er blandt ledelsen i forhold til ”Lån en Sygeplejerske”-konceptet. Jeg er bekymret over at blive sammenlignet med en Fakta-medarbejder og ikke mindst bekymret over at få at vide, at jeg ikke er ”stor nok”, hvis jeg stiller mig kritisk over for udlånsordningerne. Det er ikke, fordi jeg ikke har respekt for Fakta-medarbejdere, men fordi det er to fag, som ikke kan sammenlignes. Jeg er ikke ved at uddanne mig til kasseekspedient. Jeg er ved at uddanne mig til sygeplejerske.
Når vi som sygeplejersker (og studerende) stiller os kritiske, er det ikke, fordi vi ikke er ”store nok til at kunne hjælpe en kollega”, men netop fordi vi tænker på patientens bedste og agerer som patientens advokat.
Er vi virkelig nået til et punkt, hvor ledelsen hellere vil slække på patientsikkerhed, kompetencer, kontinuitet i plejen og specialisering på sygehusene end rent faktisk at løse de reelle problemer med normeringen?
Skulle vi ikke hellere udnytte de kompetencer, som hver afdeling besidder, sikre kontinuitet i plejen for patienten, så denne ikke skal blive forvirret over at blive passet af en håndfuld forskellige sygeplejersker på én dag, hvor ingen kan svare fyldestgørende på patientens spørgsmål? For slet ikke at tale om relationsdannelse, der er et vigtigt aspekt i den gode sygepleje.
Hvis de sygeplejefaglige direktører i realiteten mener, at sygeplejen kan sammenlignes med at sidde bag et kasseapparat og scanne varer ind, så tror jeg, de trænger til at komme ud og prøve at være i ”butikken” og yde sygepleje igen. ”Sygeplejefaglig direktør til kasse 2 …”
Som studerende er jeg bekymret for vores muligheder for fremtidigt læringsudbytte, hvis mine vejledere samtidig skal lånes ud i huset og ikke engang ved det på forhånd. Det er et vigtigt aspekt, som vi skal huske i debatten. Skal vi ikke kalde det, hvad det er? En spareplan for at dække ressourcemangel og strakspåbud.
Lasse Holm Sloth Madsen er formand for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Randers.