Én gang sygeplejerske altid sygeplejerske

Det lille lokale på Nexø Museum er proppet til bristepunktet denne første lørdag i august. Antallet af mænd kan tælles på to fingre. Men dominansen af frisurer i primært hvide og sølvgrå nuancer viser tydeligt, at de godt 50 gæster tilsammen besidder en enorm portion erfaring med livet generelt. Men faktisk også med sygeplejefaget, som netop er omdrejningspunktet for særudstillingen "Nexøs Sygehuse 1902-1989".

Museumsgæsterne denne dag er nemlig sygeplejersker i deres tredje alder. De deltager i Seniorsammenslutningens årlige sommerhøjskoleophold, der i år fandt sted på Bornholms Højskole. Og snakken går lystigt i takt med, at sygeplejerskerne bevæger sig rundt mellem særudstillingens plancher, der viser gamle avisartikler og sort-hvide fotos, sygeseng, uniformer, medicinskabe og -udstyr.

"Har du også brugt den på skadestuen, når du rullede bind op?" spørger én og peger på bindoprullemaskinen, der er spændt fast oven på en kommode.

"Nej, det havde vi folk til," lyder svaret fra sidedamen.

Det var langtfra tilfældet alle steder, byder flere sygeplejersker ind – enkelte måtte endda rulle de nyvaskede elastikbind op i hånden, og "det er altså ikke mere end 30-40 år siden," pointerer de.

Andre stopper op ved en lille metalkop med låg på. Et såkaldt spyttebæger, som langtfra vækker gode minder hos alle:

"Uh, det var altså det værste. At tømme sådan et bæger i toilettet. Det sagde "klåk" på en helt speciel måde, når massen ramte vandet. Jeg får helt gåsehud, når jeg tænker på det," husker én.

Følger fagets udvikling

Sygeplejerskerne deltager på højskolens sommerkursus "Livet er ikke det værste, man har – grin dig glad og se Bornholm i bus" sammen med bl.a. 35 linedancere. De ankom sent torsdag aften og skal retur igen onsdag morgen. De fleste dage består foruden de tre hovedmåltider og et par passende kaffepauser af morgensamling med højskolesangbogen som omdrejningspunkt efterfulgt af et foredrag om f.eks. Christiansø eller det at være "Gammel og glad".

Mandag er det tid til den årlige sygeplejefaglige dag med generalforsamling i landsbestyrelsen for seniorsygeplejersker samt foredrag af Dansk Sygeplejeråds næstformand Dorte Steenberg. Hun vil give seniorerne et indblik i den nye sygeplejerskeuddannelse.

"Det er altid spændende at høre, hvor faget bevæger sig hen," siger formand for Seniorsammenslutningen siden 2009, 72-årige Bente Pedersen.

Ellers byder eftermiddagene typisk på guidede busudflugter til øens seværdigheder som Nordeuropas ældste middelalderborg Hammershus, bjergbyen Gudhjem og Bornholms Kunstmuseum samt Dueodde, fiskerlejet Snogebæk og Martin Andersen Nexøs fødehjem.

"Når I er på Bornholm, skal I også smage på Bornholm – både i overført og konkret betydning," som kursusleder Lillian Hjort-Westh sagde til fredagens morgensamling. Hun henviste til, at der til middag to af aftenerne vil blive serveret bornholmske specialiteter som f.eks. røget sild.

Seniorer i to generationer

Særudstillingen om Nexø Sygehus indgik ikke i det oprindelige program. Den lukker til oktober, men kursisterne brød nærmest ud i jubel, da Lillian Hjorth-Westh annoncerede det nye programpunkt. Og 87-årige Marie Holm er i hvert fald glad for, at hun nåede at se den. Det er tydeligt, at både hun og de andre sygeplejersker har deres faglige nysgerrighed og stolthed intakt.

"Jeg kommer især til at tænke på den udvikling, der er sket, siden jeg begyndte som elev på Vejle Sygehus i 1948. Her var der tre overlæger til at lede de afdelinger, der var inden for medicin, kirurgi og røntgen. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange afdelinger og specialer der er nu," siger Marie Holm.

Hun har været aktiv i Seniorsammenslutningen i snart 20 år og deltager, så vidt det er muligt, i alle de lokale arrangementer samt i sommerhøjskoleopholdene.

"Jeg har måttet melde afbud til et enkelt ophold eller to pga. sygdom i familien. Jeg er ud af en højskolefamilie, min mor tog på Uldum Højskole i 1920’erne, og det har påvirket mig meget. Jeg har altid været fagligt aktiv og været tillids- og fællestillidsrepræsentant. Som elev var jeg også formand for elevforeningen," husker hun tilbage.

Turen til Bornholm var dog ikke selvskrevet. Fysikken er ikke, hvad den har været, og rejsen fra Vejle i den ene ende af landet til den anden virkede uoverskuelig. Men så tilbød Marie Holms datter Anne Holm-Knudsen, 62 år, og altså også såkaldt seniorsygeplejerske, at tage med.

"Jeg gik på efterløn som 60-årig, men modsat min mor er det mit første møde med både højskole og Seniorsammenslutningen. Jeg ved, hvor meget det her fællesskab betyder for hende, så det var nemt at tage beslutningen. Og det er en ny og spændende måde at være sammen på, bare hende og jeg," fortæller hun.

Let at falde i snak

Modsat flertallet af deltagerne arbejder Ayoe Rasmussen på 71 stadig. 16 timer om ugen på Lungemedicinsk Afdeling på Hillerød Sygehus bliver det til. Og akkurat som Anne Holm-Knudsen er det første gang, hun bruger seniorfællesskabet aktivt.

"I år skulle det være. Bente (Pedersen, formand, red.) har fortalt begejstret om de tidligere ophold, og programmet så spændende ud. Jeg glæder mig til at grine sammen med alle de andre sygeplejersker. Jeg kender ikke så mange, men folk er åbne og lette at falde i snak med. Og jeg glæder mig især til foredraget om Benny Andersen og hans forfatterskab," siger hun.

Seniorsammenslutningens medlemmer er primært efterlønnere og pensionister. Flere tager på højskole sammen med gamle elevkammerater, som de stadig holder kontakt med 40-50 år efter endt uddannelse. Det gælder bl.a. 68-årige Anne Tingsted Nielsen fra Lolland, som gik på pension i 2009:

"Som elever boede vi jo på sygehuset og var sammen døgnet rundt. Vi arbejdede meget og delte mange oplevelser, sorger og glæder. Det gør vi sådan set stadigvæk. Seniorsammenslutningen giver mig et fællesskab med den faglige gruppe, jeg er en del af. Det er som stadig at have kolleger, og vi holder altså ikke op med at interessere os for vores fag, bare fordi vi er pensionister," forklarer hun.

Alle sygeplejersker er dog mere end velkomne i Seniorsammenslutningen, fra de er 55 år, også førtidspensionisterne.

De er dog ikke så aktive, hvilket Kirsten Ølund Nielsen fra Vejle godt kan savne. Den nu 60-årige sygeplejerske fik en hjerneblødning for fire år siden og er selv førtidspensionist.

"Seniorsammenslutningen er en god vej til at holde kontakten med faget og kolleger. Sygeplejen og det at yde omsorg for mennesker vil altid være en del af min identitet, og det var en sorg at miste evnen til at arbejde fra den ene dag til den anden," fortæller Kirsten Ølund Nielsen.