Ømme punkter i det psykiatriske speciale

Bogens titel antyder en væsentlig pointe, hvad angår definitionen af psykiatriens genstandsfelt, altså hvad faget handler om, hvilke opgaver psykiatrien skal løse og hvordan.

I takt med, at diagnoselisten bliver stadigt længere, og visse diagnoser hører under skiftende specialer, føres diskussion om, hvorvidt der overhovedet er tale om sygdom eller snarere om uhensigtsmæssig adfærd. For at forstå de dilemmaer, der åbenlyst hersker i psykiatrien, giver forfatteren et historisk og idéhistorisk rids af den udvikling, psykiatrien har været igennem de sidste 200 år.

Psykiatriens mange interessenter anskuer fænomenet fra hver deres synsvinkel, og der ses ofte konflikter mellem disse. Lægevidenskab, humaniora og jura spiller væsentlige roller i magtspil og samarbejdsrelationer. Spørgsmål om, hvem der har retten til at definere psykiatriens område og indhold, har været på dagsordenen i mange år, ikke mindst politisk. 

I tidens løb har psykiatrien hørt ind under Justitsministeriet, Indenrigsministeriet, Socialministeriet og nu Sundhedsministeriet. En udvikling, der tydeligt illustrerer skiftende anskuelser med elementer fra såvel den naturvidenskabelige som den samfundsvidenskabelige ramme.

Forfatteren, som har mange års erfaring som overlæge og professor ved psykiatrien i Aarhus, er fortaler for oprettelsen af et råd eller en tænketank samt et Forskningscenter for Psykiatri for at få samlet bidrag fra samtlige interessenter i planlægningen af psykiatriens fremtidige struktur og indhold.

Bogen sætter fokus på nogle fundamentale og meget ømme punkter inden for det psykiatriske speciale, men beskriver også konstruktive løsningsforslag til fremtidige ændringer, så ingen perspektiver bliver overset.

Sonja Bech, visitationssygeplejerske ved Centralvisitationen, Region Hovedstadens Psykiatri.