Slægtsforskning førte til roman om sindssyge

Bogen giver et unikt historisk tilbageblik og en forståelse for, hvad vores sundhedsvæsen har udviklet sig fra. Historien er vigtig, fordi vi igennem forståelsen af fortiden kan opnå viden om, hvilke dele af nutidens kultur, normer og processer som er nedarvet. 

Bogen giver et indblik i forholdene for fattige kvinder og sygeplejen i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Det er flettet ind i en gribende beretning om en sygeplejerskes oldemor, som efter mange hospitalsindlæggelser ender med at tilbringe 23 år på en sindssygeanstalt. Undervejs skildres forholdene for patienterne og de ansatte, og man lever sig ind i de svære omstændigheder, hvor der serveres varmt øl og rugbrød til morgenmad, og plejemoderen går rundt med sin ”sorte bog” og noterer de ansattes fejl.

Grundlaget for bogen er et omfattende slægtsforskningsarbejde og derigennem en mængde spændende breve, der er bevaret i oldemoderens journal i over 100 år. Forfatteren er sygeplejerske, og kendskabet til faget sikrer en sammenhængende historie ud fra de små brikker, som er dukket op i arbejdet med slægtsforskningen.

Bogen er skrevet som en letlæselig roman, som fik mig til at tænke over livet og føle mig privilegeret over det samfund, vi lever i, og vores, relativt set, højt udviklede sundhedsvæsen.

Louise Bangsgaard, udviklingschef, Master of Public Governance, Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Ballerup.