Det politiske mål skal være optimal pleje og behandling

2016 blev året, hvor arbejdsmiljøet i sundhedsvæsenet tippede ud over kanten. Aldrig har der været så mange beretninger fra medarbejdere, som har fortalt om et alt for presset tempo. Historierne har gjort stort indtryk på Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen.

"Det er ikke kun sygeplejerskegruppen, men alle medarbejdergrupper, som oplever det her vanvittige pres, hvor man skal forsøge at nå mere og mere og har kortere og kortere tid til det. Det er simpelthen ikke rimeligt, at politikerne ikke på nogen måde giver klarere tilsagn om, at nu kan man ikke presse citronen for de medarbejdere mere. På et tidspunkt kommer man ud over kanten, og det er nok der, vi er nået til nu. Rigtig mange fortæller, at de ikke kan se patienterne i øjnene, fordi de ikke synes, de kan behandle dem værdigt."

Dansk Sygeplejeråds arbejdsmiljøundersøgelser viser, at arbejdsmiljøet er særligt belastet på medicinske afdelinger, akutmodtagelser og i psykiatrien. Men også i kommunerne er arbejdspresset vokset.

"Sygeplejersker i kommunerne har tidligere givet udtryk for at være ret tilfredse med deres arbejdsvilkår, nu fortæller de nogle af de samme ting, som vi har set i sygehusvæsenet i mange år. Jeg håber ikke, politikerne vil vente på, at det går galt. Mit budskab til dem er: Få nu gjort noget ved det i stedet for, at vi nedslider medarbejderne og ikke kan løfte en meget stor og betydningsfuld velfærdsopgave."

Bæredygtigheden smuldrer

Dansk Sygeplejeråds formand er optaget af, hvordan faglighed og kvalitet kan komme til at fylde mere.

"Sygeplejersker, pædagoger og lærere oplever, at de ikke får anerkendt deres faglige kunnen og ageren. Det har altid haft stor betydning at lytte til hinanden, reflektere og give hinanden sparring på de ting, de har oplevet i den konkrete situation. Alt det har vi fået fjernet i besparelsens hellige navn."

Grete Christensen glæder sig over, at Danske Regioner på det seneste har meldt ud, at det er nødvendigt at sætte værdibaseret ledelse i højsædet, hvor det i højere grad er kvalitet og effekter af pleje og behandling, der måles på, frem for aktiviteter. Og at man gerne vil af med de udskældte årlige 2 pct., som er et mål for, hvor meget sundhedsvæsenet hvert år skal blive mere produktivt. Dermed lægger hun også op til et opgør med New Public Management-tankegangen.

"Hele grundtanken i New Public Management er økonomiske effektiviseringer. Og hvis det er det, der er målet med at pleje og passe patienter på afdelingen, så skyder vi forkert. Målet må i stedet være, at patienterne skal have den mest optimale pleje og behandling, og så må vi gerne tænke i, at vi kan gøre det på den bedst mulige måde, så det ikke bliver dyrere end nødvendigt."

Grete Christensen nævner ydelsesstyring som et eksempel på, hvordan en merkantil tankegang støder mod grundtanken i sygepleje, som er baseret på menneskelige værdier.

Inddrag patienter og pårørende

Kvalitetsmål og inddragelse af patienter og pårørende er skridt i den rigtige retning til at få fagligheden i højsædet til gavn for både patienter og medarbejdere, mener Grete Christensen.

"Kvalitetsmål taler ind i, hvordan vi f.eks. undgår, at patienterne får liggesår. Det kan betyde, at man er nødt til at arbejde på en anden måde i forhold til at mobilisere patienterne, tænke ernæring og sammenhæng for borgeren. Det vil give alle medarbejdere glæde og gejst, hvis de kan få lov til at arbejde efter kvalitetsmål."

Grete Christensen er sikker på, at mange genindlæggelser ville kunne undgås, hvis patienterne blev gjort lidt mere færdige, inden de blev udskrevet.

"Nu håber jeg, at vi får sat kvalitetsmål op ude på afdelingerne, så sygeplejersker kan være stolte af, at de rent faktisk når deres mål, f.eks. undgår infektioner og nedbringer liggesår og medicinfejl. Det er konkrete mål, hvor man begejstres dagligt, og det er vigtigt for sygeplejersker, at de kan arbejde på den måde."

I slutningen af november skrev Grete Christensen i samarbejde med næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorte Steenberg, en kronik i Politiken med overskriften "Nødråb fra et presset sundhedsvæsen". Her argumenterede de for, at der er brug for et værdiskifte i samfundet.

"Hvis politikerne i samarbejde med f.eks. de faglige organisationer reflekterede lidt over, hvad der skal til, for at vi kan nedbringe antallet af mennesker, som bliver sygemeldt med stress, så ville der være en gevinst for samfundet. Jeg taler ikke i første omgang om økonomisk værdi, men derimod om større sammenhæng og større fælles værdisæt.

Hvis værdier som bæredygtighed, værdighed og blik for det hele menneske blev sat i centrum, så ville politikerne nå frem til helt andre svar på udfordringerne. Så ville det f.eks. blive åbenlyst, at der skal satses langt mere på forebyggelse og et arbejdsliv i balance for at få taget presset af sundhedsvæsenet."

Varme og kolde hænder bygger bro

Medlemmer af den akademiske fagforening DJØF bliver i den offentlige debat ofte kaldt "de kolde hænder" og kædet tæt sammen med New Public Management-tankegang. Fronterne er skarpt trukket op mellem de varme og de kolde hænder. Men Dansk Sygeplejeråd går nu sammen med DJØF om at komme med et bud på, hvordan den offentlige sektor igen kan blive mere anerkendt. Med i samarbejdet er også FOA, Politiforbundet og Kommunaldirektørforeningen. Det er nyt, at de varme og kolde hænder vil bygge bro.

"Djøf’erne er blevet gjort til prygelknabe. New Public Management har krævet, at mange djøf’ere er blevet sat i søen for at styre, og jeg synes, at det er rigtig godt, at DJØF nu selv synes, at man skal gå en ny vej, for det er ikke i orden, at de i så mange år har siddet og regnet på noget, der ikke gav mere værdi. Hvorfor vil de ikke være med til at regne på noget af det, som rent faktisk giver mere værdi? Det kunne f.eks. være at lytte mere til de fagprofessionelle og så lave regnestykkerne på baggrund af det, som sygeplejersker, lærere, pædagoger og andre siger giver mere mening i vores samfund."

I samarbejde vil organisationerne sætte fokus på den værdi, som bliver skabt i den offentlige sektor.

"Det er jo fuldstændig urimeligt, at en hel gruppe – de offentligt ansatte – i vores samfund er blevet nedgjort, samtidig med at vi kan dokumentere, at produktiviteten i regionerne er øget, så der stort set ikke er nogen private virksomheder, som kan vise en tilsvarende produktivitetsforbedring."

Hvor det indtil nu har haltet med påskønnelse af sygeplejerskers arbejdsindsats fra politikerne, glæder Grete Christensen sig til gengæld over, at sygeplejersker i 2016 blev nr. 1 som den gruppe ansatte, borgerne anser som den mest troværdige i samfundet. Og sygeplejersker fik også en fornem pris, Kvindeprisen 2016, fra ALT for damerne i efteråret.

"Patienter og borgere kan godt se, at sygeplejersker løber, og at rammerne om arbejdet ikke er i orden. Politikerne bliver nødt til at lytte mere til, at vi gennem mange år har været kittet i sundhedsvæsenet."