Sygeplejersken
Faglige dilemmaer skaber fællesskab
Medicinske sygeplejersker i Kreds Hovedstaden er gået sammen om at skabe et netværk, hvor de deler både frustration og inspiration og diskuterer hverdagens faglige dilemmaer.
Sygeplejersken 2017 nr. 1, s. 38-39
Af:
Britt Lindemann, Journalist
Skal fru Hansen have skiftet forbinding på sit sår, eller skal tiden i stedet bruges på at få hende ud af sengen, så hun får mulighed for at komme lidt ud? Skal indberetning af en utilsigtet hændelse prioriteres, eller er det i stedet en urinprøve til udelukkelse af blærebetændelse, tiden skal bruges på? Og er der tid til en snak om, hvordan patienten har det? Den slags frustrerende valg står sygeplejersker på medicinske afdelinger overfor mange dage.
Ditte Krøyer og Siv Sejsbo, der arbejder på medicinske afdelinger på henholdsvis Hvidovre og Bispebjerg Hospital, er glade for det spændende arbejde med en kompleks patientgruppe. Men begge har stået i umulige dilemmaer og følt sig frustrerede over ikke at kunne yde den ideelle sygepleje, de er uddannede til. Efter en snak om deres frustrationer skrev Ditte Krøyer et brev til Kreds Hovedstaden.
"Jeg kunne jo også bare have sagt op, men det får hverken patienterne eller vi det bedre af. Jeg tror på, at vi i stedet skal gøre noget for at prøve at ændre på vores omstændigheder," siger Ditte Krøyer, der besluttede sig for at bidrage aktivt til sin fagforening.
- Hvis du har en idé, så kontakt kredsen. De kan måske ikke løse problemet, men de kan hjælpe processen på vej.
- Spring ud i det. Selvom det kræver energi, så giver det også energi.
- Kredsen kan ikke vide alt, det er vores pligt at orientere dem om, hvad der sker – så kan vi sammen gøre noget.
Kredsen inviterede hurtigt til et møde, hvor bl.a. 2.-kredsnæstformand Kristina Robins deltog. Hun er særligt glad, når der kommer direkte henvendelser fra medlemmerne.
"Jeg tænker Dansk Sygeplejeråd som os alle sammen, og der sker noget andet, når idéerne kommer direkte fra græsrødderne. Det giver noget energi i stedet for modløshed over, at tingene ikke ændrer sig," siger Kristina Robins.
Det var i juni 2014, men kunne lige så godt være nu, for på kongressen i maj 2016 blev der taget hul på et helt nyt kapitel i Dansk Sygeplejeråds historie: Fokus på fornyelse og medlemsindflydelse under titlen "Sammen om DSR". Projektet er blevet skudt i gang, og alle opfordres til at deltage i udviklingen og komme med idéer til forandring og nye tiltag. Det var netop det, Ditte Krøyer og Siv Sejsbo gjorde, og i dag har de samlet 158 sygeplejersker i Netværk for Medicinske Sygeplejersker.
Hårdt, men givende
Hverken Ditte Krøyer eller Siv Sejsbo kan huske, hvem af dem der fik idéen til et netværk, men da først idéen havde slået rod hos dem, gik det stærkt, og i september 2014 var der lancering af den facebookgruppe, der i dagligdagen er netværkets hovedaktivitet.
Ditte Krøyer og Siv Sejsbo peger på, at det kan være hårdt arbejde at være fagligt aktiv på denne måde, når der også er et fuldtidsjob og en familie, der skal passes. Men de er enige om, at det er det hele værd.
"Vilkårene for sygeplejen er samfundets problem, ikke mit. Det hjælper netværket mig til at huske på. Til gengæld er det mit ansvar at gøre opmærksom på, hvad der foregår, og hvad konsekvenserne for patienterne er," reflekterer Ditte Krøyer over, hvorfor hendes tid er godt brugt i netværket.
Siv Sejsbo oplever også frustration over ikke at have tiden og normeringen til at kunne udføre den ideelle sygepleje. Det giver hende af og til følelsen af ikke at slå til. Den følelse kan hun bedre ryste af sig, når hun taler med andre og sammenligner historier og oplevelser i stedet for at gå alene med det.
Hvad var udfordringen?
"At springe ud i det, selvom man ikke ved, hvor det fører hen."
Hvad var det sværeste?
"At finde tiden til det."
Hvad er I stolte af?
"Den ældre medicinske patient har siden sidste folketingsvalg været et hot emne, men mange af dem, der blander sig i debatten, kender jo ikke virkeligheden. Jeg er helt vildt stolt af, at vi på trods af krævende arbejde og på trods af, at den offentlige debat ikke henvender sig til os sygeplejersker, alligevel har formået at blande os i det og komme med virkelighedens perspektiv på det, der sker."
"Når vi deler historier og udveksler erfaringer, så ser man tydeligere, at det er rammerne og vilkårene, der er noget galt med. Ikke én selv. Nyhedsbrevene har givet nogle gode diskussioner om, hvordan vilkårene er, og hvordan det er at være sygeplejerske på de forskellige afdelinger og hospitaler, forhåbentlig også blandt læserne," siger Siv Sejsbo.
Netværket udvikler sig stadig
Ca. hver anden måned mødes de mest aktive medlemmer, og planen er, at der et par gange om året skal udkomme et nyhedsbrev, der sætter fokus på vilkårene, og hvordan man kan arbejde med dem. Overbelægning og utilsigtede hændelser har været de første emner, næste nyhedsbrev handler om normeringer. F.eks. havde netværket fundet to eksempler på, hvordan konsekvent indberetning af utilsigtede hændelser ved manglende tid til basal sygepleje gav større arbejdsglæde og bedre normering.
Vilkårene ude på afdelingerne kan ikke altid ændres, men Ditte Krøyers måde at takle dem på har ændret sig i takt med, at netværket har udviklet sig. Og udviklingen stopper ikke her.
Siv Sejsbo drømmer om, at fremtiden bringer flere medlemmer, der aktivt involverer sig ved at deltage i de fysiske møder, være med til at skrive nyhedsbreve og i det hele taget være med til udviklingen af netværket.
"Netværket kan blive meget mere. Jeg håber, at det bliver en platform for medicinske sygeplejersker over hele landet, hvor de kan møde hinanden og dele erfaringer, så vi er endnu flere, der kan lære af hinanden," ønsker Siv Sejsbo sig.