Vi lærer af de studerende

Om det er en studerende på 1. eller 12. modul, der træder ind ad døren på Slagelse Sygehus, gør ingen forskel. Ansvarlig klinisk underviser på 8. år, Karen Meng, er lige spændt hver gang. Hun glæder sig til at møde den studerende og finde ud af, hvad det er, hver enkelt skal lære.

"Det er så spændende, når der kommer en ny studerende. Hvor kan vi være med til at styrke, guide og løfte? Skal vi fokusere mest på personlig pleje, observationer omkring patienten eller mobilisering, når vi skal koble sammen med teorien?" spørger Karen Meng sig selv, hver gang hun står foran en ny studerende.

Men det er ikke kun de studerende, der lærer noget. De kommer med spritny viden og en spørgelyst, der er med til at hæve det faglige niveau på afdelingen.

Sygeplejestuderende Julie Hansen skrev indstillingen af ortopædkirurgisk sengeafsnit som Årets Klinik, og hun fremhæver netop tiden til spørgsmål som én af de ting, hun var særligt begejstret for ved opholdet.

"Alle på afdelingen havde respekt for, at jeg var studerende og var der for at lære. Selv når der var travlt, var der aldrig for travlt til, at jeg kunne stille spørgsmål," siger hun.

Og tid til spørgsmål fra den studerende er et helt bevidst ledelsesvalg, fortæller afdelingssygeplejerske Jane Bezzel Svendsen. Det gode læringsmiljø kommer nemlig ikke kun de studerende til gode.

"Vi bliver holdt til ilden og tvunget til at holde os skarpe. De kommer og stiller alle de frække spørgsmål, så vi er nødt til at holde os ajour med den nyeste viden. Det erfarne personale bliver eksperterne, der tvinges til at sætte ord på deres handlinger, så sygeplejen bliver italesat og ikke bare intuitiv," forklarer hun.

Hver studerende er sin egen

Tiden til at lære hver enkelt studerende at kende er afgørende for at planlægge det bedst mulige uddannelsesforløb. Den tid har Karen Meng og hendes kollegaer, og de bruger den gerne. Det giver nemlig pote. De holder bl.a. en samtale med hver studerende for at få afklaret, hvor de ser egne styrker og svagheder, og danne sig et billede af, hvor og hvor meget hver enkelt skal udfordres.

"Jeg ser altid på, hvad det er for en studerende, jeg står overfor. Det er ikke alle, der skal forstyrres, nogle skal skærmes. Og alle skal have de udfordringer, der er relevante for dem," påpeger Karen Meng.

For sygeplejestuderende Julie Hansen var den indledende samtale det, der gav hende mulighed for at lære mest muligt.

"Jeg havde selv den udfordring, at jeg ikke stolede nok på mig selv. Jeg havde brug for et klap på skulderen og for at blive skubbet ud i de situationer, jeg ikke selv tog initiativ til. Det lærte jeg rigtig meget af," fortæller hun.

Nogle skal skubbes lidt, andre skal holdes lidt tilbage og lære f.eks. at fokusere på grundlæggende sygepleje. Men ikke kun Karen Meng og de andre kliniske vejledere holder øje med, hvem der falder i hvilken kategori.

På afdelingen har alle øje for de studerende, hvad enten det handler om at melde tilbage til en klinisk vejleder, tage dem med, når der opstår en lærerig situation, eller sørge for, der bliver samlet op, hvis f.eks. en patient pludselig er blevet kritisk.

Spørg, og du skal selv finde svar

Lige så meget, som de studerende opfordres til at stille spørgsmål, og der er tid til, at de kan gøre det, er det vigtigt, at de studerende selv er med til at finde svarene. Derfor er tilbagemeldingen nogle gange, når en studerende spørger, "undersøg det til i morgen, så kan du selv fortælle mig svaret". Og det er der flere grunde til.

"Når den studerende går hjem og nørder lidt med et emne, så sætter den viden sig på en anden måde. Vi har heller ikke nødvendigvis de endegyldige svar, så måske kommer den studerende med nye svar, vi kan diskutere," fortæller Karen Meng om den bevidste strategi.

For sygeplejestuderende Julie Hansen betød det, at hun gik hjem og læste op på skrumpeleverdiagnosen, så hun selv kunne tyde de forskellige udfald, en blodprøve viste. Og det gjorde hun med glæde.

"Det gav mig virkelig noget, at min læring blev taget seriøst, og jeg blev hørt i det næste dag. Jeg havde lyst til at blive klogere og selv finde svarene," siger hun.

For Karen Meng og resten af ortopædkirurgisk sengeafsnit er det de oplevelser, der giver allermest igen. Når der pludselig opstår en synergi mellem skoleperioderne og klinikken.

"De lærer meget teori på skolen, den store udfordring for de studerende og os er at bruge det i praksis. Når de ser den kobling og sammenhængen og får ahaoplevelsen, så spiller det allermest. For os alle sammen," oplever Karen Meng.