Børn og blå blink er øverst på ønskelisten

Holdundervisning i forskningsmetodologi, anatomi og etik den ene dag. Behandling af en ældre borgers sår den anden. Sygepleje er en praktisk og akademisk disciplin, og derfor veksler indholdet på uddannelsens syv semestre mellem teoretisk undervisning på skolebænken og praktik på forskellige arbejdspladser. Det fortæller Tina Hartvigsen, klinisk koordinator på Sygeplejerskeuddannelsen i Randers, VIA University College:

”Man skal både uddannes til og dannes som sygeplejerske, og en del af den proces foregår altså i den virkelige verden i tæt samspil med patienter og kolleger.”

Omkring 60 pct. af den 3,5 år lange uddannelse foregår derfor på uddannelsesstederne, mens de resterende 40 pct. er praktikperioder på f.eks. en hospitalsafdeling, i en kommune eller på et plejecenter. Første praktik ligger på 1. semester og varer en uge, mens praktikperioderne på f.eks.  2. og 6. semester løber over hhv. 10 og 20 uger. 

Blå blink og børn 

Som alle andre uddannelsessteder i landet er sygeplejerskeuddannelsen i Randers omfattet af et EU-direktiv, der bl.a. skal sikre, at de studerende gennem praktikken får et godt indblik i sygeplejens mange forskellige specialer, f.eks. almen medicin, kirurgi, pædiatri, psykiatri og hjemmeplejen.

Trods direktivet er det dog især praktiksteder med børn, blå blink eller alvorligt syge, der kommer først på de studerendes ønskesedler, når praktikken står for døren, fortæller Tina Hartvigsen.

”Hos os kan de studerende ønske 10 praktiksteder forud for hver praktik. Hjemmesygeplejen eller et plejecenter optræder tit længere nede på listerne, og en del studerende er også bekymrede for at skulle i psykiatrien. De ønsker ofte steder med akut eller kritisk syge eller børn – måske fordi de ikke ved, hvor mange forskellige og komplekse sygeplejeopgaver der f.eks. er i hjemmesygeplejen i dag,” fortæller hun. 

Det er den 25-årige Pernille Sejer Jakobsen et godt eksempel på. Også hun ville helst i praktik på et sygehus, da hun for første gang for alvor skulle prøve kræfter med sygeplejen i den 10 uger lange praktik på 2. semester. Til at begynde med var skuffelsen derfor stor, da hun ”kun” fik sin 8. prioritet: Plejecentret Kollektivhuset i Randers, hvor hun både er tilknyttet en plejeafdeling og et demensafsnit. 

”Jeg havde glædet mig ekstremt meget til at komme i gang. Jeg ville så gerne ud og opleve noget og passe akut syge mennesker,” fortæller hun. 

Allerede tre uger inde i forløbet er Pernille Sejer Jakobsen dog taknemmelig over at være endt i Kollektivhuset.

”Det er spændende at komme ud og koble teori med praksis og være sammen med mennesker i stedet for de simulationsdukker, vi har arbejdet med på studiet. Det handler meget om grundlæggende sygepleje, og vi har tid til at lære den enkelte borger at kende,” siger hun.

Og selvom Pernille Sejer Jakobsen går ydmygt til opgaverne, er hun imponeret over, hvor meget en sygeplejestuderende på 2. semester kan bidrage med alligevel.

”Jeg har en baggrund som social- og sundhedshjælper, men oplever allerede nu, at jeg fagligt ser borgerne på en anden måde. Et hævet ben er f.eks. et ødem, som jeg så kan diskutere behandlingen af fysiologisk og anatomisk med mine kolleger,” siger hun.

Fra gamle til hjerter

26-årige Maja Boye bliver færdig som sygeplejerske januar 2018. I skrivende stund (maj 2017) er hun i gang med sit sidste praktikforløb af i alt syv, denne gang på akutmodtagelsen i det kardiologiske team på Regionshospitalet i Randers.

”Det var lige det, jeg drømte om. Og sådan er det med praktiksteder – nogle gange får man det, man ønsker, andre gange ikke,” siger hun og husker tilbage på et af de ”uønskede” steder: En retspsykiatrisk afdeling. 

”Det havde jeg på ingen måde ønsket, og jeg vidste intet om området. Men jeg blev ret hurtigt imponeret over det arbejde, sygeplejerskerne lavede. Det var super spændende og ret kompliceret, og jeg lærte en masse, selvom jeg også vidste, at det ikke var denne vej, jeg ville gå karrieremæssigt,” siger Maja Boye. 

Inden studierne havde Maja Boye arbejdet tre år som ufaglært i hjemmeplejen, og modsat en del andre satte hun sig for at læse til sygeplejerske for at blive endnu bedre til arbejdet med de ældre. Det mål har dog ændret sig i takt med, at Maja Boye er blevet klogere både teoretisk og håndværksmæssigt. 

”Jeg er ikke i tvivl om, at jeg gerne vil arbejde inden for det kardiologiske område. Jeg synes, specialet er enormt spændende og er glad for, at jeg lige nu får lov til at fordybe mig i det. Specialet rummer mange forskellige problemstillinger, og der er patienter i alle aldre,” siger hun.

Læring alle steder 

Uanset om Maja Boyes praktiksted har været højt ønsket eller ej, har hun lært noget alle steder, pointerer hun. 

”Overordnet skal man gå til opgaven med et åbent sind. Afhængigt af, hvem man er, og hvad man kommer med, lærer vi alle noget forskelligt de forskellige praktiksteder. Nogle steder har givet mig mere end andre, men jeg har lært noget nyt hver gang.” 
Det er Pernille Sejer Jakobsen enig i:

”Grundlæggende skal man være glad for det praktiksted, man får. Man vil lære noget uanset, hvor man havner henne, og jeg kan kun anbefale plejecentre. Man bliver overrasket over, hvor stor en forskel sygeplejersker gør også her.” 

Skal selv betale transport

Du kan risikere, at dit praktiksted ligger langt væk fra din bopæl. Det er dog dit eget ansvar at sørge for og betale for transporten til og fra praktikstedet. Det er muligt at søge tilskud, hvis afstanden er længere end xx km. Og på nogle hold hjælper de studerende hinanden ved f.eks. hver at putte en 50’er i en holdkasse, som går til studerende med store transportomkostninger.