Det tager kun 10-15 minutter

Klokken er kvart i tre på sengeafsnit for ældresygdomme på Gentofte Hospital. Sygeplejerskerne bevæger sig hurtigt op og ned ad gangen. På kontoret hænger to store elektroniske tavler, som giver overblik over alle patienter, og hvad der evt. mangler at blive gjort.

Ifølge afdelingssygeplejerske Pernille Holt forekommer overarbejde ikke sjældent, men afsnittet forsøger at planlægge sig ud af det. 

“Vi holder et møde kl. 13.15 hver dag foran tavlerne, hvor vi taler om, hvordan vi kan hjælpe hinanden på tværs af grupperne til, at vi alle kan komme ud ad døren til tiden. En af sygeplejerskerne er i vagt til kl. 15.30, og en af aftenvagterne møder kl. 15, så de to kan koordinere de opgaver, der evt. mangler,” siger Pernille Holt.

En ny undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at ni ud af 10 sygeplejersker har arbejdet mere end deres aftalte arbejdstid inden for det seneste år, og i hvert tredje tilfælde sker det uden ekstra i løn eller tilbud om afspadsering. En sygeplejerske siger i undersøgelsen:

”Der er ikke afsat tid til det ”administrative” arbejde. Jeg møder ind på arbejde 15 min. før hver eneste dag for f.eks. at udarbejde planer, bestille brochurer eller lave tjeklister.”

På sengeafsnittet for ældresygdomme på Gentofte Hospital møder sygeplejerskerne typisk ikke før tid, men de bliver ofte et kvarter ekstra. Det sker også den dag, Sygeplejersken er på besøg. Sygeplejerske Anne Ingemann Holm-Nielsen er først færdig kl. 15.15.

“Det skyldes, at der var mange pårørende, som ringede, og så har vi en helt ny sygeplejerske, som skal læres op. Det betyder, at jeg havde nogle af hendes opgaver,” forklarer Anne Ingemann Holm-Nielsen.

Hun skriver sit overarbejde på efter reglerne, og ifølge Pernille Holt bliver alt overarbejde kompenseret.

”Det bliver dobbelttjekket af sekretæren og af den assisterende afdelingssygeplejerske. Registreringerne bliver printet ud, så alle medarbejdere kan tjekke, at de får korrekt betaling for deres overarbejde,” siger Pernille Holt.

Når sygeplejersker i Dansk Sygeplejeråds analyse skal forklare, hvorfor de accepterer at få arbejdsdagen forlænget, så er en udbredt holdning, at ”det tager kun 10-15 minutter”. Andre begrunder det med kulturen, at ”det gør vi bare”, og ”ledelsen har meldt ud, at vi ikke må notere over-/merarbejde”.

En lille gruppe sygeplejersker (5 pct.) svarer, at de ikke skriver over- og merarbejde på, fordi de ikke kender reglerne for, hvornår de må gøre det. Undersøgelsen dokumenterer et problem, som Dansk Sygeplejeråd længe har hørt fra medlemmerne.

”Det er et dilemma for mange sygeplejersker. De vil gerne udføre deres arbejde med en høj faglig kvalitet, men arbejdspresset gør, at det kan de ikke nå, og derfor vælger nogle at blive lidt længere,” siger specialkonsulent i Dansk Sygeplejeråds forhandlingsafdeling, Anne Hedin.

Skjult overarbejde 

Et af de steder, hvor overarbejde foregår i det skjulte, er på Børne- og Ungepsykiatrisk Center i Region Hovedstaden. Her vil fællestillidsrepræsentant Lotte Selnæs gerne have bragt problemet med sygeplejerskers gratis arbejde til diskussion på et højere plan.

”Jeg arbejdede på et ambulatorium, hvor arbejdstiden lå fast, men i praksis så jeg, at sygeplejersker arbejdede ud over den arbejdstid. Når der var lys i vinduerne om aftenen, jokede jeg; ”er vi begyndt at holde aftenåbent?” Ofte er det, fordi man gerne vil gøre sit arbejde godt og give familierne det, som man synes er fagligt forsvarligt, og så skubber man måske dokumentationen til efter arbejdstid. Men når overarbejdet ikke foregår officielt, så er det ikke synligt, og så er det den enkelte, som kommer i klemme.

Når problemet individualiseres, udvikles en selvforståelse af en, der ikke kan magte sit arbejde inden for tidsrammerne, fordi man åbenbart ikke er dygtig nok og hurtig nok,” siger Lotte Selnæs.

Hun har ikke nogen undersøgelser fra sin egen arbejdsplads, som kan dokumentere problemet, men hun ønsker at løfte spørgsmålet højere op og gøre det til en principiel diskussion. Derfor har hun sat emnet på dagsordenen til næste samarbejdsudvalg med ledelsen, og hun ønsker også, at Dansk Sygeplejeråd tager diskussionen op. 

”Jeg vil gerne være med til at skabe en arbejdspladskultur, hvor der er åbenhed over for kritik. Og derfor ønsker jeg gennemsigtighed om overarbejde, så det bliver synligt, og vi kan forholde os til det,” siger Lotte Selnæs. 

Snyder sig selv for løn

”Det er o.k. at blive et kvarter længere, for så går jeg bare lidt før en anden dag”. Den holdning kender fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne på Regionshospitalet Horsens, Jeanet Larsen, alt for godt.

”Hvis du arbejder 10-15 minutter længere, så er det dét, du skal skrive på. For så er det meget mere klart, hvad omfanget af overarbejdet egentlig er,” siger hun.

På Aarhus Universitetshospital oplever fællestillidsrepræsentanterne, at sygeplejersker på daglig basis er nødt til at arbejde over for at nå opgaverne. 

”Når det bliver normalt at spørge ”hvem skal blive her i dag”, eller der er sat en prik ud for ens navn, så er der tale om, at sygeplejersker står til rådighed uden at have rådighedsvagt,” siger fællestillidsrepræsentantsuppleant, Marianne Østerlund Madsen.

Dansk Sygeplejeråds undersøgelse viser, at de sygeplejersker, som ikke får kompensation for deres overarbejde, i gennemsnit arbejder 43 minutter gratis om ugen. Det svarer til 293 årsværk. Det gratis arbejde betyder også, at sygeplejersker snyder sig selv i løn for noget, der reelt svarer til et par procent af lønnen. 

Mere end hver anden sygeplejerske angiver i undersøgelsen, at når de vælger at blive længere på arbejde, så handler det om, at de gerne vil levere en fagligt forsvarlig sygepleje. En anden væsentlig grund er, at det giver ro at blive og gøre arbejdet færdigt eller at møde før tiden for at være forberedt. 

Det går ud over patienterne

Gratis arbejde risikerer at skade både patienterne og sygeplejerskerne selv, det peger Dansk Sygeplejeråds undersøgelse af ukompenseret arbejde på. Sygeplejersker, som inden for det seneste år har arbejdet mere end deres aftalte arbejdstid uden kompensation, angiver i højere grad, at deres hverdag er så travl, at det går ud over patientsikkerheden. Og de angiver også i højere grad, at de har haft sygedage de seneste 12 måneder, der helt eller delvist er forårsaget af dårligt arbejdsmiljø. 

Sygeplejerskerne synes selv, at overarbejdet er et problem, fremgår det af undersøgelsen, og de forsøger at løse det ved at arbejde hurtigere, planlægge bedre og ved at bringe problemet videre til deres tillidsrepræsentant. 

Nogle arbejdspladser har med succes bragt overarbejde ned. På Gastrokirurgisk afdeling på Hvidovre Hospital er det ifølge arbejdsmiljørepræsentant, Christina Bach, lykkedes med ledelsens opbakning at skabe en kultur, hvor gratisarbejde ikke er acceptabelt. Det handler om et meget simpelt værktøj i form af en to do-liste.

Læs også: Brud på arbejdstidsregler: De tre største synder

”Det er et helt almindeligt A4-ark med stuenumre og sengenumre. Her noterer vi ud for sengenummeret, hvilke opgaver vi ikke har nået, så opgaven kan blive grebet af den næste, som møder i vagt. Det virker, for det betyder, at man ikke har dårlig samvittighed på samme måde,” siger Christina Bach.

Det kan f.eks. være notater som ”Mangler CVK pleje” eller ”Blodprøvesvar mangler”. 

”Det mindsker stress, at man ikke bekymrer sig, men ved, at opgaven er afleveret og serveret klar til den næste,” siger Christina Bach.

På afsnittet for ældresygdomme på Gentofte Hospital er papirudgaven af to do-listen erstattet af de nye elektroniske tavler.

“Der er dog en opgave, du ikke kan give videre, og det er dokumentation. Vi er nødt til at dokumentere vores arbejde, inden vi går hjem, og det er ofte der, sygeplejerskerne bliver siddende efter arbejdstid,” siger Pernille Holt.