Boganmeldelser

Gummistøvler, mørkt jakkesæt og en smule reklame?

Bogen belyser offentlige lederes arbejde og de udfordringer, de møder indenfor forskellige sektorer. Vi får afdækket deres hverdag gennem ledernes egne fortællinger om arbejde, karriere og organisation suppleret med kollegers, medarbejderes og chefers input. Fokus er, at lederens rolle udvikles i organisationen i samspil med kolleger, medarbejdere og chefer. Forfatterne kalder fremgangsmåden en "organisationsetnografisk metode". Her kombineres en organisationsfortælling med karrierefortælling og værdikrigsfortælling.

Det første portræt tegnes af en fængselsinspektør. Hans fokus er normalisering af de indsattes tilværelse, samtidig med at der opretholdes restriktioner, der kan være belastende for personalet. Den primære opgave er at hjælpe indsatte på rette vej med særlig fokus på de helt unge.

Det næste portræt er af en ledende oversygeplejerske. Vi får indblik i, hvad det er for en kompleks verden, der er fundamentet for hendes dagligdag. Hendes fokus er kontinuerligt på udvikling og innovation af praksis med henblik på "det gode patientforløb". Lederrollen er dobbelt, fordi der både skal reageres på det sundhedsfaglige og på det ledelsesfaglige. Somme tider kan hun selv opfatte sig som "elitær", fordi hun forventer dygtighed af personalet, og at man gør sig umage, specielt i en tid der er præget af mange omlægninger og krav om effektivitet.

Derefter følger vi en kommunaldirektør fra møde til møde, samtidig med at vi får et indblik i hans karriereforløb. Fokus i hans hverdag er demokrati, hvorfor han insisterer på en bred dialog.

At være afdelingschef i Politiets Efterretningstjeneste sætter klare begrænsninger for, hvilke informationer der kan videregives også til denne bog. Kendetegnende for arbejdsstedet er begreberne "åbenhed og fortrolighed". At afdelingschefen på trods af den omfattende tavshedspligt medvirker i bogen, viser den sti, hun selv har lagt i form af større åbenhed.

En plan- og klimachef skal kunne trives både i naturen og på de bonede kontorgange. Vi følger en hverdag præget af balancegang mellem mange forskellige interessegrupper, hvilket både fordrer gummistøvler og mørkt jakkesæt. Her er medarbejdernes trivsel i højsædet på trods af en tid, hvor landbruget ofte bliver politisk prioriteret over miljøet.

Bogen afsluttes med et portræt af en gymnasierektor, som har været med i udviklingen af det aktuelle gymnasium, hvor udgangspunktet var voldsomme udfordringer både fagligt, socialt og sprogligt. Vi inddrages i kampen for at ændre dette udgangspunkt samtidig med politiske omvæltninger, omfattende besparelser og den nye aktuelle gymnasiereform.

Bogen viser, hvilken betydning ledernes gåpåmod og vilje til at ændre hverdagen til fælles bedste for både klientel og personale har for en arbejdsplads ofte på trods af modstand og forældede praktikker.

Vi har mødt ledere fra vidt forskellige offentlige sektorer; de har dog det til fælles, at de alle har taget en Master of Public Governance (MPG). Er her tale om en skjult reklame for CBS?

Af Jens Bydam, sygeplejerske, cand.phil.

Forstå den bidske treårige

"Forskning har vist, at treårige er den gruppe i samfundet, som udøver mest vold."

Citatet er fra ovenstående bog. På trods af den noget kontante udmelding er forfatterne på barnets side. "Børn, der kan opføre sig ordentligt, gør det." Hvis et barn ikke opfører sig ordentlig, er det formentligt, fordi krav og forventninger er ude af trit med barnets evner. Bogen er egentlig tiltænkt daginstitutionspersonale, men adfærdsproblemer er ikke forbeholdt daginstitutionen. Den nybagte familie til en lille to'er har ofte spørgsmål om, hvordan de skal håndtere deres bogstaveligt talt bidske treårige.

Bogen beskriver i caseform forskellige almindelige adfærdsmæssige problemer. Udgangspunktet for analyse og problemløsning er at forstå barnets perspektiv. Børn har forskellige forudsætninger, løsningerne er derfor også forskellige. Det gennemgående princip for tilgangen til at håndtere og mindske adfærdsproblemerne er low arousal. Børn under 11 år lærer af at lykkes. Først efter 15 årsalderen lærer vi af vores fejltagelser. Som en far til en seksårig sagde til mig forleden, hvor jeg serverede ovenstående citat: "Så er det derfor, det ikke virker at skælde ud."

Forfatterne er begge psykologer og har småbørn og problemadfærd som deres speciale. Alle os, der omgås de små, kan have glæde af denne letfordøjelige bog.

Af Hanne Lindhardt, MSA, sundhedsplejerske.

Den store røde for begyndere og øvede

Den røde, tidligere gule og sorte bog om opgaveskrivning er en klassiker. Der er kommet nyt stof til i denne udgave, videnskabsteori, som både har sit eget kapitel og er med igennem hele bogen. Jeg håber, de skrivende følger forfatterens råd om at dosere mængden af videnskabsteori og gør sig betydningen af teksten klar, så de stakkels undervisere og censorer ikke skal læse 25 ens trosbekendelser.

Litteratursøgning har fået nye forfattere, og de er klare i spyttet. Den grundige hjælp er lige ved hånden, hvis den røde bog står på hylden.

Redaktionen på Sygeplejersken bliver i bachelorprojekt-skrivningsperioder ofte bedt om hjælp til litteratursøgning, så herinde ved vi, at det er et område, der kan skabe akut panik.

Kapitlet om "Klart og videnskabeligt sprog" indeholder råd om at følge reglerne for dansk retskrivning. En god idé, så f.eks. en collum femoris-fraktur ikke ender som en Collumfemårigfraktur, som en underviser stødte på for nogle år siden.

Forfatteren anbefaler to netbaserede sprogtest om akademisk og videnskabeligt sprog, som er værd at prøve kræfter med.

Vejledning er noget, man har ret til og bruger. Det bliver pointeret sammen med det ansvar, man har for sin egen vejledning, og den forberedelse, der er nødvendig.

Meget andet stof i håndbogen er kendt, men kun for det gode.

Af Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør, Sygeplejersken.

Find gode forbilleder blandt de gamle

Ofte har jeg de sidste tyve år genkaldt mig en værdifuld erkendelse fra Erik, en hospicepatient. Han sagde, da jeg modtog ham på det nyåbnede hospice: "jeg har kræft, men jeg har også så meget andet." Han ønskede, at vi nedtonede opmærksomheden på sygdom for at fokusere på det værdifulde i hans liv.

Mens jeg har læst denne bog, har Erik været med, for bogen går netop hans ærinde. Lisbeth Bang, der står bag bogen, er norsk læge og forsker og har en mastergrad i fotografi. Hun er optaget af den enkeltes ret til værdighed. I flere år har hun undret sig over, hvordan ældre i de norske medier fremstilles som affældige, som en byrde for det samfund, der regelmæssigt varsler en ældrebølge. En helt anden virkelighed end den hun kender fra sit arbejde. Fremstilling af alderdommen skaber skræmmebilleder. Lukker vores øjne for nuancerede fortællinger om gamle menneskers liv, som måske kunne inspirere kommende generationer til at tænke, at når jeg bliver gammel, så vil jeg være ligesom …

Undervejs i livet spotte gode forbilleder

Det er en pragtfuld bog, der kan inspirere sygeplejersker til også at interessere sig for og gengive værdifulde fortællinger. I bogen interviewes 29 kvinder og mænd om deres lange liv med fokus på aktuelt livsindhold. Flere har sygdom, sorg og funktionstab som en del af deres liv. Men de har også så meget andet: Et engagement i samfund, familie, deres fag og frivilligt arbejde. Nogle fortæller, at de er blevet klogere, modigere og kærligere med årene. Udover teksten gør bogens fotografier indtryk, for de udtrykker både morsomt og alvorligt det enkelte menneskes livsvalg, initiativ og drømme.

Af Jorit Tellervo, sygeplejefaglig udviklingskonsulent.

{ Kort nyt om bøger }

Sven Erik Henningsen
Overgange – fra arbejdsliv til pension – en brugsbog
Forlaget Hovedland 2017
210 sider – 229,95 kr.
Tomhed, tab af samarbejdspartnere, identitetskrise. Det er sådan, den venlige forfatter (bedømt ud fra fotoet på bagsideflappen) oplever overgangen til livet som pensionist. Det har fået ham til at komponere en brugsbog til den, der står over for en af de store transitioner i tilværelsen, overgangen til pensionist- eller på nudansk seniortilværelsen. Bogen er ikke en opskrift, men 12 kapitler om f.eks. forskellige opfattelser af pension, arbejde og identitet, meningen med livet efter arbejdet og frivilligt arbejde. Man mærker underviseren og forskeren bag den tilgængelige og inspirerende tekst, der i høj grad beviser, at en pensionist ikke er et menneske, der for evigt har parkeret sig selv på sidelinjen.

Peter Qvortrup Geisling
Naturen på recept
Din mentale sundhed er lige udenfor
Gyldendal 2017
253 sider – 299,95 kr.
Tv-lægen forsøger at give sin datter Merle et ordentligt skud vitamin N for natur, mens hun er barn. Det er ikke nemt, for der er mange forstyrrende elementer i hendes og andre børns liv, der hindrer et enkelt forhold til naturen. Tablets og smartphones, for nu at nævne de mest kendte. Og for egen regning: konstant overvågning og en flom af forklaringer. Men formidling af naturglæde er en forældreopgave af de helt store, og gennem interview med venner og eksperter, skønne fotografier og egne oplevelser med datteren ved hånden indkredser forfatteren, hvad det er, naturen kan, og hvorfor det er væsentligt ikke at dyrke klichéer som "jeg er et typisk bymenneske". Hvordan man kan bruge naturen, må man finde ud af hen ad vejen. Er det de svampe og bær, man kan samle, fiskene, man kan få på krogen, fuglene, man kan iagttage, eller dufte og dyreliv, der fanger? Under alle omstændigheder: "Ud til den store doktor", hvis livsbalancen er tippet i den forkerte retning.

Birgit Kirkebæk & Benny Lihme
Bonde – gal mand på rette vej
Forlaget Social kritik 2017
183 sider – 200 kr.

Jeg genkendte Christian Bonde på forsiden af bogen med det samme. Vi færdedes i samme del af indre by, og han kom også indimellem på det hospital, hvor jeg arbejdede.
Bonde var i sin barndom og ungdom kategoriseret som åndssvag og tilbragte 26 år på en anstalt i Ribe. Da han omsider kom ud af forsorgen, levede han som aktivist og var i 1979 med til at starte Galebevægelsen, som naturligvis havde en galende hane som symbol. Bevægelsen kæmpede for bedre psykiatri og ordentlige rettigheder for sindslidende. Der var demonstrationer og optog, og bevægelsen fik sit eget blad "Amalie" opkaldt efter forfatteren Amalie Skram. Christian Bonde døde som 63-årig i 2001. Slidt ned.
Bogen leverer en meget detaljeret beskrivelse af en frontkæmper.
 

(jb)