Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Pulsen skal op

Fagligt stærkere sygeplejestuderende. Det er målet, når Metropol til næste år sætter fokus på studieintensiteten på det første studieår. Og det giver god mening, mener lektor ved Diakonissestiftelsens sygeplejeuddannelse, der generelt efterlyser højere krav til de studerende, så de får den mentale puls op.

Sygeplejersken 2017 nr. 12, s. 62-64

Af:

Laura Elisabeth Lind, journalist

2017-12-studieintensitet_1

Sygeplejestuderende kan godt lære mere og blive endnu dygtigere, inden de forlader skolebænken. Det vurderer Metropol i København, der derfor har igangsat et initiativ, som bliver virkelighed for de studerende til næste år. Allerede inden studiestart vil Metropol forsøge at få flere studerende, der netop har Metropol som første prioritet. Derudover skal der gøres en ekstra indsats for at afstemme forventninger med de studerende, når de er optaget, så de får en god, motiveret og engageret studiestart. Og så skal der være øget fokus på det første studieår, hvor der vil blive skruet op for forventningerne til de studerende.

"Vi skal se på, hvordan vi kan udvikle vores måde at undervise på, så vi i endnu højere grad udfordrer de studerende. Vi får studerende med forskellige kompetencer, og her ser vi på, om vi i højere grad kan lave differentieret undervisning. Desuden omlægger vi uddannelsesaktiviteterne, så vi har mere tilstedeværelse på skolen med underviseren. Vi skal have endnu dygtigere sygeplejersker. Det har vores omverden brug for," siger Randi Brinckmann, dekan ved Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet på Metropol.

Allerede sidste år har Metropol, som følge af ny studieordning, haft fokus på flere timer med underviseren fremfor flere timer på egen hånd. Og noget kan tyde på, at det har virket. I hvert fald bruger færre studerende nu for lidt tid på studiet. 34 pct. bruger nu under 34 timer ugentligt på undervisning og andre studieaktiviteter såsom forberedelse og gruppearbejde, mens det under den gamle studieordning var hele 42 pct. af de studerende, der kun brugte under 34 timer på studiet. Men ser man på frafald, er tallet uændret. I løbet af første studieår faldt 15 pct. fra under såvel den nye som den gamle studieordning.

Randi Brinckmann fortæller, at det nye kommende fokus på 1.-årsstuderende også er sat i søen for at mindske frafaldet:

"For langt de fleste studerende falder netop fra i løbet af første år."

Ikke flere retter på buffeten

Hanne Krogager, cand.scient.san. og lektor ved Diakonissestiftelsens Sygeplejeuddannelse, har netop lavet en undersøgelse af studieintensiteten på 9. modul ved landets syv professionshøjskoler. Hun peger på, at uddannelserne bør tage et ekstra kig på, hvordan de enkelte studieaktiviteter er skruet sammen.

"Den klassiske undervisning, som er tilrettelagt af underviseren, hvor både underviser og studerende er til stede, er bestemt vigtig. Men der skal mere til. Det nytter ikke noget, at man bliver ved med at sætte retter frem på buffeten, hvis ikke man holder øje med, om der overhovedet er nogen, der spiser af den," siger hun.

Derfor tror hun også, at der er et stort potentiale i det, man kalder "Office Hour", hvor lærerne er til rådighed for de studerende på de studerendes initiativ, når de studerende vil have hjælp til noget. "Det er en model, som man bruger på CBS. Her giver man de studerende værktøjer til at bearbejde det, der står på buffeten," siger hun og fortsætter:

"Hvis der står stenfrie vindruer og hele ananas side om side på buffeten, så tager man selvfølgelig de stenfrie vindruer. Men i virkeligheden er ananassen måske meget mere spændende. Det kræver bare noget hjælp at få hul på den."

De studerende skal ud af kuvøsen

Generelt mener hun, at uddannelserne skal stille højere krav til de studerende, og her giver det god mening at fokusere på 1.-årsstuderende, som Metropol gør. For det er allerede helt fra start, at man skal gøre de studerende "sultne efter at vide mere," mener hun.

"Vi skal passe på, at vi ikke putter dem i kuvøse i for lang tid, når de begynder på studiet. Hvis de studerende er for meget på egen hånd, ender mange måske med at tage studiejob eller måske endda et fuldtidsarbejde ved siden af. Og det er der ikke noget at sige til. Det er vores pligt at udnytte deres læringspotentiale fuldt ud og udfordre dem nok," siger Hanne Krogager og henviser til sin egen undersøgelse af studieintensiteten.

Den viser stor forskel på, hvor mange timer de studerende har på egen hånd ved de forskellige uddannelsessteder. Nogle steder glimrer underviseren næsten ved sit fravær, og de studerende tilbringer helt op mod 78 pct. af deres studietimer alene uden underviseren. Andre uddannelsessteder har langt flere timer til f.eks. øvelser, undervisning og vejledning med underviseren. For at undgå for mange alenetimer har Diakonissestiftelsens sygeplejeuddannelse nu til hensigt at indføre Office Hour-timer i tilknytning til klasserumsundervisning. Her arbejder de studerende på skolen, får opgaver til det læste og feedback af læreren. De kan søge underviserens hjælp til f.eks. at finde videnskabelige tekster på et højere niveau eller mere udfordrende øvelser inden for f.eks. anatomi og fysiologi end det, som den pågældende forelæsning ellers handlede om.

"Undersøgelser viser, at studerende i gennemsnit skal øge deres arbejdsindsats med 20 pct., for at indsatsen svarer til et fuldtidsstudie. Hvis man vil udnytte det læringspotentiale, skal de udfordres, så de bliver mentalt forpustet. Den mentale puls skal simpelthen højere op."

Hvordan kan du blive en endnu dygtigere sygeplejestuderende?

Betina Pedersen

Flere øvelser i simulationslaboratoriet

Carmen Maria Villefrance
Studerende på 3. semester på Metropol i København

Ved langt det meste af vores undervisning er det læreren, der underviser i plenum. Vi bliver fyldt helt op til randen med teori, så vi er klædt på til at komme ud i praksis. Det er svært at rumme mere teori, men vi kunne lære mere, hvis der var flere øvelser i simulationslaboratoriet. For her omsætter vi teorien til en form for praksis, og på den måde forstår man bedre, hvordan man f.eks. lejrer bedst, hvis man vil undgå tryksår, eller hvordan et kateter skal sættes op. Teorien kommer ind under huden. Og det er vigtigt, for det er ikke sikkert, at man når at omsætte al teorien til praksis under praktikforløbene. Jeg var f.eks. i praktik på en øre-næse-hals-afdeling på 1. år. Men her får jeg jo ikke omsat teorien om tryksår til praksis.

Foto: Søren Svendsen

Betina Pedersen

En studiecafé, hvor læreren er til stede

Betina Pedersen
Studerende på 3. semester på UC Syd i Esbjerg

Vi er et hold på 60 elever delt op i to mindre klasser, og det er primært her, undervisningen er foregået. Det fungerer rigtig godt for mig, for der er meget svær teori det første år. Desuden har vi haft en del studiedage og gruppearbejde, hvor én lærer har været tilknyttet 4-5 grupper. De er kommet og gået, men det har også været meget mailbaseret. Jeg kunne godt bruge, at de selv opsøgte os noget mere, når vi arbejdede i grupper for at se, om vi er godt nok med. Jeg tror, det er svært at rumme mere end det, der er sat sammen til os første år. Dog kunne jeg godt bruge en form for studiecafé med en lærer til stede. Vi er otte mand i vores selvvalgte studiegruppe, hvor vi repeterer teorien, men det sker ofte, at vi har forstået stoffet på forskellig vis. I så fald kan vi sende underviseren en mail, men vi ville lære mere af face to face-vejledning, hvor vi kunne stille uddybende spørgsmål."

Foto: Lene Esthave

Lykke Kirstine Schøning

Mere tid med underviseren

Lykke Kirstine Schøning
Studerende på 3. semester på UCN i Aalborg

Jeg er fan af at læse noget teoretisk, have undervisning om emnet og derefter arbejde med det i grupper. Denne opbygning er de generelt gode til i Aalborg, selvom nogle kursusgange kan virke komprimerede. Jeg oplever dog nogle gange at blive smidt ud i gruppearbejde, som min gruppe og jeg ikke forstår hvordan skal udføres, og vi ender med at bruge studietid på noget unødvendigt. Vi kan nå et dødpunkt, hvor vi ikke kan komme videre, før vi får talt med underviser. Og det er nogle gange ikke er muligt før næste kursusgang. Uafklarede spørgsmål hober sig op, der opstår manglende forberedelse, og undervisningen bliver hverken god for underviser eller os som studerende. Det kunne være rart, hvis underviseren havde mere tid til at være til stede.