Hørt! Quinoa eller forloren hare

Det er ikke alle, der har lyst til at skifte cigaretter, øl og forloren hare ud med gulerodsstænger og quinoa.

På det intensive ældrepsykiatriske sengeafsnit, hvor Jesper Bøgmose Hansen har arbejdet i seks år, bliver ældre indlagt med f.eks. depression, mani eller angst. Mange af dem interesserer sig ikke ret meget for kostpyramiden og kondital, selvom kost, rygning, alkohol og motion (KRAM-faktorer, red.) er politisk valgt som forebyggende indsatspunkter imod overdødelighed blandt ældre.

De bekymrer sig om ensomheden efter udskrivelse, og/eller hvordan de skal finde rundt i deres medicin. Det oplever sygeplejerske Jesper Bøgmose Hansen ofte, når han taler med ældre patienter.

”Hvis vi ensidigt fokuserer på KRAM, overser vi andre faktorer, der er medvirkende til et godt ældreliv. Et slag billard er måske sundhed for Hr. Pedersen, for alternativet er, at han sidder derhjemme alene,” siger han om baggrunden for at skrive et debatindlæg bragt i Weekendavisen.

Jesper Bøgmose Hansen anser det for oplagt, at ældre patienter ikke skal vurderes ud fra de samme standarder, som selv mange unge har svært ved at leve op til. I stedet skal man se på, hvordan deres aktiviteter og valg bidrager til den samlede livskvalitet.

”Hvorfor er det ikke sundhed at tage sine børnebørn med på legepladsen og mærke solen og vinden i ansigtet? Hvis man er glad, så får man det bedre, det er jeg sikker på,” mener Jesper Bøgmose Hansen.

Forloren hare slår quinoa 

Hvis man har levet et helt liv med forloren hare, pilsnere og cigarer som brændstof, så er det de færreste, der har lyst til at lægge det på hylden, når de når til livets sidste år, pointerer Jesper Bøgmose Hansen:

”De har hørt det hele før og har ikke lyst til at leve af quinoa og grøn salat. Er det ikke okay, de siger fra og lever deres eget liv?”

 En tjekliste med et antal af krydser siger ikke meget om, hvordan patienten virkelig har det.

 ”Jeg vil gerne rejse en kritik af den politiske tænkning, der handler om at måle på en hel masse fastlagte parametre. Fokus er alt for snævert, og vi gør det ikke for de ældres skyld. Vi gør det, fordi de skal passes ind i et sundhedsideal. Den tid bruger vi bedre på at gøre dem trygge inden udskrivelsen eller erkende, hvad der reelt giver dem livskvalitet,” siger Jesper Bøgmose Hansen.