Skiftedag: Sidste helbredstjek inden rejsen

“For et par år siden skulle jeg til Prag med tre veninder. Min ene venindes mor og søster havde forhøjet blodtryk, så min veninde blev også undersøgt. Det viste sig, at hun også havde forhøjet blodtryk og skulle have medicin for det. Vi skulle til Prag ugen efter. Men hvis hun tog afsted og skulle på hospitalet, fordi hun blev syg på grund af sit forhøjede blodtryk, ville hun ikke få de økonomiske udgifter dækket. For man er ikke dækket for en skade eller sygdom, man har opdaget op til to måneder før afrejse.

Min veninde fik besked om den begrænsede dækning ved at kontakte Falck Global Assistance. I dag er det så mig, der sidder i den anden ende af røret, når de kommende rejsende ringer ind. Jeg oversætter forsikringsvilkår til de rejsende – til Hr. og Fru Danmark. De fejler alt lige fra epilepsi og sukkersyge til kræft og hjerteproblemer. Mange kan godt rejse og få fuld dækning, selvom de er alvorligt syge. Vi har eksempelvis mange cancerpatienter, der er i et stabilt kemoforløb, og som derfor sagtens kan rejse under fuld forsikringsdækning. Men vi har også mennesker, hvor det ikke er tilfældet.

Jeg står ofte i det dilemma, at deres egen læge har sagt god for rejsen, men jeg må sige det modsatte. Det kan godt være frustrerende at give dem den besked. For nogle er der meget på spil. Det er måske den sidste rejse, de kommer ud på. 

Mange vil nok sige, at jeg ikke laver rigtig sygepleje, fordi jeg ikke er i direkte klinisk kontakt med patienterne. Men at være sygeplejerske er mange forskellige ting. Jeg trækker konstant på den almene medicinske erfaring, jeg bl.a. har fra mit forrige job som ortopædkirurgisk sygeplejerske og fra et tidligere job på en hjerteafdeling. Jeg har svært ved at forestille mig, at man kan være i jobbet uden at være sygeplejerske. Det er f.eks. helt naturligt for mig at spørge ind til problemer med hjertet eller for højt kolesterol, hvis de fortæller mig, at de er oppe i alderen. For så fejler man som regel også andre ting end det, man lige ringer ind omkring. 

Jeg er glad for, at jeg i mit nye job kan holde fokus på det enkelte menneske, uden at jeg samtidig skal forholde mig til flere patienter ad gangen, en ny sundhedsplatform, krav om besparelser og stressende arbejdsforhold. Jeg er i min egen lille boble med klienten. Det giver mig en enorm ro. Ofte kan jeg give dem svar efter 10 minutters telefonsamtale, men hvis det er et kompliceret forløb, ser vi på deres patientjournal fra de sidste to måneder. Her kan jeg så vende det med lægerne herinde, hvis der er brug for det. 

Selvom de måske får at vide, at forsikringen ikke kan dække deres sygdom, så er det i sidste ende dem selv, der bestemmer, om de vil tage chancen og rejse alligevel.

Min egen veninde valgte f.eks. at tage med til Prag. Hun skulle så også rejse med en flok veninder, hvor flere af os er sygeplejersker. Så hun tænkte måske, at det ikke kunne gå helt galt.”