Specialisering gør hjemmeplejen sårbar

For to år siden blev hjemmesygeplejen i Odense Kommune omorganiseret, så sygeplejerskerne ikke længere arbejder i geografiske områder, men med ansvar for grupper af borgere med f.eks. fysiske funktionsnedsættelser, sindslidelser eller pådraget hjerneskade. 

Før jul skrev hjemmesygeplejerske Pia Lüders Røge i samarbejde med sine kolleger en beretning om en arbejdsdag på 10 timer. Det var fjerde dag i træk, hvor mængden af adviser og længden på kørelisten allerede fra morgenstunden gjorde det tydeligt, at det ville blive svært at nå alle opgaver. Gruppen, Pia Lüders Røge arbejder i, har ansvar for borgere inden for kategorien ”Forløb Fysisk Funktionsnedsættelse”. Hjemmesygeplejerskerne har delt beretningen internt, vist den til ledelsen og sendt den til Dansk Sygeplejeråd og til redaktionen på Sygeplejersken.

”Jeg havde brug for at komme ud med, hvad vi sygeplejersker går og laver. Både eksternt og internt i min egen organisation. Jeg vil gerne sætte fokus på vores arbejdsmiljø og det pres, jeg er ked af at skulle udsætte mig selv for. Det er ikke alle dage, der er så lange, men det er lige før, jeg vil sige, at det er en typisk dag for mig og alle mine kolleger, og det er forkert,” siger Pia Lüders Røge. 

I løbet af den 10 timer lange arbejdsdag var der ingen pauser. 

”Jeg ved, hvad jeg udsætter mig selv for, når jeg undgår at drikke, fordi jeg ikke har tid til at gå på toilettet, og når jeg arbejder i så højt tempo uden pauser. Skal jeg holde pauser, skal jeg arbejde mere over. Det er også vanskeligt at være nærværende over for familien, når jeg kommer hjem efter dage som denne. Jeg tænker over de langtidsskader, det kan give mig som stress og hjerte-kar-sygdom. Jeg er stolt af mit fag, men det gør mig sorgfuld, at arbejdsforholdene er sådan her,” siger Pia Lüders Røge.  

Længere køretid

Sygeplejerskernes fællestillidsrepræsentant Lillian Drejer Thorenfeldt genkender den skildring af en arbejdsdag med overarbejde og lange kørelister, som Pia Lüders Røge og hendes kolleger kommer med. Hun mener, at når det netop er i en gruppe som ”Forløb Fysisk Funktionsnedsættelse”, hvor Pia Røge arbejder, så hænger det sammen med den måde, Odense Kommune har valgt at organisere hjemmeplejen på.

”Ved at dele hjemmeplejen op efter grupper af borgere, betyder det, at sygeplejerskerne er blevet fordelt i mange tværfaglige grupper. Det gør hjemmesygeplejen sårbar,” siger Lillian Drejer Thorenfeldt. 
Ifølge fællestillidsrepræsentanten sker det jævnligt, at der bliver udskrevet særligt mange patienter fra sygehusene, som falder under kategorien fysisk funktionsnedsættelse, og derfor har hjemmesygeplejens organisering i praksis vist sig at være sårbar. 

”Det er svært at planlægge at have ressourcer nok til at klare spidsbelastninger med det stærke fokus, der samtidig er på at overholde budgetter. Hjemmesygeplejerskerne skal så vidt muligt kunne dække ind og hjælpe hinanden inden for egen gruppe, men det er vanskeligt, hvis grupperne er for små,” siger Lillian Drejer Thorenfeldt, som fortæller, at der faktisk er kommet en ny organisering fra 1. januar, som ledelsen håber vil afhjælpe problemet. 

”De tværfaglige grupper er blevet større, netop for at hjemmesygeplejerskerne skal kunne dække bedre ind og hjælpe hinanden. Så må vi se, om det bliver bedre.” 
Sygeplejerskernes beretning om overarbejde viser sig også i statistikken over, hvor mange lønkroner, der bliver udbetalt i overarbejde til hjemmesygeplejersker per måned. I de seneste to år har Odense Kommune ligget på et niveau, der er dobbelt så højt som landsgennemsnittet. (se figuren)

Sundhedsklinikker

Forløbschef for Forløb Fysisk Funktionsnedsættelse i Odense Kommune, Lotte Hemmingsen, har læst Pia Lüders Røges beretning om de lange arbejdsdage med mange besøg uden pauser. Hun mener, at det vil have effekt, når Odense Kommune får udbredt brugen af deres fem sundhedsklinikker. I en mail til Sygeplejersken skriver hun bl.a.:

”Med sundhedsklinikker kommer borgerne til os i stedet for, at vi besøger dem i hjemmet. Det er en omstilling, som også kræver en kulturændring hos os selv. Men lykkes vi med det, vil det reducere sygeplejerskernes transporttid væsentligt og dermed tage en god del af arbejdspresset.” 

Lillian Drejer Thorenfeldt vil ikke afvise, at sundhedsklinikker kan ændre på arbejdspresset, men hun tvivler på, at de kan løse problemet, da hun mener, at de allerede nu anvendes, hvor det er muligt. 

”Beretningen handler jo om terminale borgere, om inficerede sår og en blødende stomi, og det er ikke tilfælde, hvor det vil være hensigtsmæssigt, at borgerne skal tage til en sundhedsklinik,” siger hun. 

Formand for Fagligt Selskab for sygeplejersker i kommunerne, Inge Jekes, kender ikke Odense Kommunes organisering, men hun bekræfter tendensen til den stigende specialisering i hjemmesygeplejen, der presser arbejdsmiljøet i mange kommuner. 

”Specialiseringen har mange fordele, men den kan også være med til at gøre hjemmesygeplejen mere sårbar, hvis de geografiske afstande bliver så store, at sygeplejerskerne skal bruge en stor del af deres tid på landevejen,” siger Inge Jekes. 

Hun mener ikke, at sundhedsklinikker eksempelvis kan reducere sygeplejerskers transporttid væsentligt, når det handler om borgere, som har fysisk funktionsnedsættelse. 

”For det betyder jo netop, at det er borgere, som ikke kan komme ud, og hvor det er nødvendigt, at der kommer en sygeplejerske ud i hjemmet for at se borgerens omgivelser i en helhed og vurdere, om der er de fornødne ressourcer,” siger Inge Jekes. 

Læs også: Arbejdsdag på 10 timer i hjemmeplejen