Nyt syn på tilsyn – særligt i kommunerne

Hvordan fører man det bedste tilsyn med patienternes sikkerhed? Gør man det ved over tid at kontrollere enhver sundhedsudbyder med et bestemt interval? Eller får man mere ud af at koncentrere kræfterne om de steder, hvor der ifølge myndighederne er særlig risiko for fejl?

De spørgsmål er der kommet nye svar på i Danmark. Efter en lovændring sidste år sker de planlagte tilsyn nu (fra februar i år, red.) baseret på en risikovurdering. Samtidig udvides tilsynet til at kunne omfatte alle ca. 12.000 behandlingssteder fremfor som hidtil blot et udvalg. Af særlig relevans for sygeplejersker er udviklingen i kommunerne. Her udvides tilsynet til at omfatte akutfunktioner, hjemmepleje, hjemmesygeplejeenheder og bosteder – ud over som hidtil plejehjem. Nyt er det også, at man ved planlagte tilsyn får et varsel på fire uger, så det er muligt at nå at gennemgå og forbedre instrukser og efterlevelse af dem. Styrelsen har udviklet et sæt såkaldte målepunkter, som tilsynet tager afsæt i, og det er meldt ud, at i 2017 er der fokus på håndtering af medicin og prøvesvar i patientforløb. Der vil altså være særlig opmærksomhed på overgange mellem sektorer.

Ændringen kommer efter en årrække, hvor indberetningerne af utilsigtede hændelser i kommunerne er steget voldsomt. Ifølge den seneste opgørelse afsluttede styrelsen 115.850 sager i 2015, hvilket var mere end dobbelt så mange som på hospitalerne. Kunne det ikke vidne om, at der virkelig er noget at komme efter og god grund til at fortsætte med tilsyn på alle plejehjem?

Kommunerne er godt på vej

Nej, det vidner om, at man i kommunerne virkelig har gjort en indsats for patientsikkerheden og sørget for at indberette de utilsigtede hændelser for dermed at få et godt grundlag for at forbedre patientsikkerheden. Det mener formanden for Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne, udviklingssygeplejerske Inge Jekes:

"Jeg synes, at det er så dejligt, at man er gået væk fra uanmeldte tilsyn af i princippet alle til at føre risikobaserede tilsyn, som også har et læringsperspektiv. Før kunne tilsynet komme uanmeldt midt i en 70-års fødselsdag eller på et tidspunkt, hvor ledelsen ikke var der, og det handlede kun om fejlfinding. Hvis du havde brug for rådgivning, kunne svaret ofte være: "Det kan du altså ikke få"."

Det er også en klar forbedring, at tilsynet nu omfatter andre kommunale opgaver end plejehjem, siger Inge Jekes.

"Navnlig på bostederne har det flere gange vist sig, at der mangler sygeplejefaglig kapacitet til at sikre beboerne den rette sundhedsfaglige kvalitet," siger Inge Jekes.

Tilsyn som oplæg til dialog

Næstformand i Dansk Sygeplejeråd Dorte Steenberg er også positiv.

"Kvalitetsarbejdet i kommunerne er nu af en karat, så det er fornuftigt at sige, at der ikke længere skal være årlige besøg. Men der er stadig forbedringsmuligheder. Vi så gerne flere sygeplejersker ansat – specielt på plejecentrene – fordi de har den uddannelse, der skal til for at sikre, at patientsikkerheden er i top. Vi kan f.eks. se, at de er nået langt i forhold til at undgå indlæggelser på de plejecentre, hvor der er ansat mere end én sygeplejerske," siger hun.

DSR har i sit høringssvar om det nye tilsyn fremlagt en række konstruktive forslag til de nye målepunkter. DSR ønsker at bidrage til, at det, der måles på, er relevant på den enkelte arbejdsplads og ikke overflødigt bureaukrati.

"Vi ser det nye tilsyn som en udstrakt hånd og et oplæg til dialog om, hvordan man kan forbedre sit arbejde med patientsikkerhed i hverdagen," siger Dorte Steenberg.

Sådan prioriterer styrelsen

Efter omlægningen tager Styrelsen for Patientsikkerhed ud på ca. 1.200 tilsyn om året, hvilket er lidt flere end før, fortæller enhedschef Charlotte Hjort fra styrelsen.

Men hvordan udvælger styrelsen de steder, der skal have tilsyn?

"Vi er i gang med at opbygge en databaseret risikovurdering, så udvælgelsen kan ske på baggrund af data om f.eks. kritik efter klager, bekymringshenvendelser og lægers afvigende ordinationsmønstre – data, som styrelsen allerede har. Senere kan man supplere med data, som styrelsen ikke bruger i dag, f.eks. statistik for genindlæggelser, mål for klinisk kvalitet og meget mere. Samtidig opbygger vi en analysesektion. Indtil den databaserede risikovurdering er på plads, bruger vi de oplysninger, vi har til manuelt at udpege de behandlingssteder, der skal have planlagt, risikobaseret tilsyn," siger Charlotte Hjort.

En del af besøgene sker desuden som tilfældige stikprøver, og ikke fordi styrelsen har vurderet en særlig risiko. Stikprøverne bruges til at tegne en risikoprofil af typer af behandlingssteder og blive klogere på metoden til at prioritere tilsyn.

I øvrigt foretager styrelsen stadig reaktive tilsyn – med eller uden varsel – på baggrund af klager, presseomtale eller henvendelser.

Du kan læse mere om risikobaserede tilsyn på www.stps.dk