Sygeplejerskestuderende mangler kompetencer i palliation

Vi er tre sygeplejerskestuderende på modul 14, der mener, at mere undervisning i palliation og i afholdelse af svære samtaler er vigtigt for vores uddannelse. Det mener vi, fordi vi ude i praksis uundgåeligt vil beskæftige os med palliation og med døden. Derfor er det vigtigt, at vi ved noget om, hvilke redskaber der gør det muligt for os at håndtere svære situationer samt at afholde samtaler med døende og deres pårørende. Nu er vi næsten færdiguddannede, og vi føler os ikke klædt godt nok på i forhold til, hvordan vi skal møde palliative patienter og deres pårørende i skabelsen af de bedste rammer for patientens sidste tid. 

Hvis andre sygeplejersker som os også føler berøringsangst ved udøvelse af palliativ sygepleje, så tror vi, at vi pr. automatik vil trække os fra disse patienter og derved gå på kompromis med vores faglighed. Det er vores påstand, at ikke alle nyuddannede sygeplejersker har medfødte medmenneskelige kompetencer, der gør dem i stand til med det samme ude i praksis at kunne rumme svære situationer og ømtålelige emner som en patients nærtstående død.

Vores forslag til bedre inkorporering af palliation i undervisningen på sygeplejerskeuddannelsen generelt er, at der skal undervises langt mere heri.

Hvis vi som sygeplejersker skal være de palliative patienters coaches, er det vigtigt for os at vide, hvad vi skal coache dem i, og vi kan som næsten nyuddannede sygeplejersker fortælle, at vi på mange områder føler os klar til snart at kalde os sygeplejersker, bare ikke når vi skal møde palliative patienter.