Sygeplejersken Årgang 2017 nr. 4

"Udfordringen er, hvordan bliver man ved med at føle, at ens arbejdsopgaver giver mening, og hvordan man bevarer lysten til at gå på arbejde, når man bliver så presset på tid.”

Det vigtigste for Marianne Bybjerg er, at patienterne altid føler sig trygge.

Som nyuddannet sygeplejerske mødte Mette Bjerre en ældre somalisk kvinde. Det møde har brændt sig fast som patienten, hun aldrig glemmer.

På en ny klinik på Regionshospitalet i Holstebro er Charlotte Bjerg Sand Riis med til at udvikle indsatserne i forhold til mennesker med nedsat lugte- og smagssans.

Ordet disruption bliver ofte brugt til at beskrive den teknologiske omvæltning i sundhedsvæsenet, men er det andet end et politisk modeord, og hvad betyder det overhovedet?

En rolig, fattet og afslappet sundhedsplejerske betyder et vendepunkt for en mor, som er tæt på en depression. For den studerende er det fantastisk at observere detaljerne i kommunikationen.

VÆRDIBASERET STYRING. DRG-takster og økonomiske incitamenter er centrale i det danske sundhedsvæsen. Nu er en ny bevægelse på vej. Værdibaseret styring er redskabet, der skal sætte patienten i centrum og sikre, at hvert forløb bliver vurderet med blik for, hvad der giver mest værdi for patienten. Men DRG kan ikke bare erstattes med ’værdi’. Sundhedseksperter og Dansk Sygeplejeråd advarer om, at forventningerne er alt for høje.

Danske Regioner arbejder målrettet på at ændre sundhedsvæsenet og har igangsat projekter over hele landet, der skal afdække, hvordan værdibaseret styring kan tage form i Danmark. Formand Bent Hansen (S) går forrest og ser sundhedspersonalet i en nøglerolle.

Patientrapporterede oplysninger er et vigtigt redskab ift. arbejdet med værdibaseret styring, men evidens og erfaring på området mangler.

På Holbæk Medicinsk Fælles Ambulatorium er de fritaget fra DRG-takster og ydelsesstyring, i stedet arbejder de med værdibaseret styring. Det betyder, at flere specialer er samlet i samme område, så patienterne kan tilbydes behandling efter devisen ”Samme dag under samme tag”.

Rundt om på de danske hospitaler er man i fuld gang med at udvikle nye styringsformer. En række afdelinger er blevet undtaget aktivitetsbaseret takststyring for at afprøve styring efter, hvad der giver ’værdi’ for patienterne.

Neurosygeplejerske Malene Mink Kristensen tog til genmæle på Facebook, da hun hørte Mads Christensen, ”Blærerøven”, sige, at børn over otte år ser idiotiske ud med cykelhjelm.

Danskerne lever længere med livstruende sygdomme, og i praksis pendulerer patienter ind og ud mellem sygdommens faser og har på skift brug for rehabilitering og palliation. Et studie viser, at bedre koordinering er en faglig og organisatorisk udfordring.

På Center for Kræft & Sundhed i Københavns Kommune oplevede personalet, at nogle patienter var kede af, at de ikke kunne leve op til kriterierne for at deltage på et konditionstræningshold. Derfor har centret et tilbud til patienter, som har behov for at træne bevægelighed med fokus på velvære.

På akutmodtagelserne i Odense og på Bispebjerg har man mærket en del til bandeoptøjer. Derfor er der begge steder gjort en stor indsats, så personalet kan føle sig trygge. Dog efterspørges der stadig mere træning af personalet på Bispebjerg.

Sundhedspersonalet på akutmodtagelsen på Skånes Universitetssygehus i Malmø har fået et hårdere arbejdsmiljø. Drab og skyderier mellem kriminelle bander betyder, at sygehuset tvinges til at skærpe de ansattes sikkerhed.

Sammen om DSR. Spirekassen har støttet et projekt i Nordjylland, der satser på at redde de mange patienter, som har fået det svært i en presset sundhedssektor.