Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Akutmodtagelser forberedte på bandekonflikter

På akutmodtagelserne i Odense og på Bispebjerg har man mærket en del til bandeoptøjer. Derfor er der begge steder gjort en stor indsats, så personalet kan føle sig trygge. Dog efterspørges der stadig mere træning af personalet på Bispebjerg.

Sygeplejersken 2017 nr. 4, s. 54-55

Af:

Emma Tram, journalist

2017-4-bispebjerg-vold

Personer med skudsår, som bliver smidt på parkeringspladsen foran indgangen, eller store grupper af bandemedlemmer, som stormer ind på akutmodtagelsen, gør både patienter og personale utrygge. Det sker ofte på grund af interne bandeopgør, der ikke har noget med personalet at gøre, men bandemedlemmerne står heller ikke tilbage for personalet. Det oplevede de ansatte på Odense Universitetshospital bl.a. i august 2012, hvor en stor gruppe bandemedlemmer stormede ind: 

”Det var ikke personalet, de var ude efter, men det var rigtig voldsomt, at de kom styrtende ind og løb rundt i alle rum for at lede efter en patient,” fortæller Trine Ann Peterson. Hun er voldsforebyggelseskonsulent i akutmodtagelsen på Odense Universitetshospital og skal sikre, at personalet ved, hvad de skal gøre i en krisesituation. Hendes ansættelse er et ud af mange nye initiativer, der er sat i gang for at håndtere bandeoptøjer i akutmodtagelsen. 

På Bispebjergs akutmodtagelse er problemet også stort, og man har også her arbejdet for at sikre sygeplejerskerne, bl.a. gennem ændring af de fysiske rammer, udarbejdelse af et action-card, deltagelse i konfliktkurser samt defusing. Der er dog brug for at gøre endnu mere, mener oversygeplejerske Charlotte Rahbek. Hun efterlyser en systematisk indsats, når det kommer til forebyggelse og træning af beredskabet ved bandeoptøjer.

”At stå i sådan en ”krigszone” kan for nogen være utrolig skræmmende. Det skal trænes, hvad man skal gøre for at beskytte sig selv, sit team og de andre patienter. I min optik skal det gerne trænes dagligt, bare 5-10 min., og der er vi ikke nået til endnu,” siger hun. 

Uvished, flugtveje og låste døre

Charlotte Rahbek fortæller, at det ikke nødvendigvis er de adrenalinfyldte situationer, men nærmere uvisheden om, hvad der kommer efterfølgende, som skaber utryghed:

”Det er ikke de første to minutter, men de næste to, der gør sygeplejerskerne usikre,” forklarer hun og fortsætter: ”Vi kan godt finde ud af at behandle de skud eller stiksår, de måtte have, men det er skræmmende, at vi ikke ved, hvad der kommer efter – er det venner eller fjender?” 

Udover det uvisse er det også de våben, der bringes ind i akutmodtagelsen, som skaber utryghed. På Bispebjerg har man oplevet, at når bandemedlemmer har været der, er der fundet våben gemt bl.a. på toiletterne. På den måde kan de slippe for at blive anholdt for våbenbesiddelse, når politiet kommer, pointerer Charlotte Rahbek. 

Fysiske rammer kan skabe tryghed

For at komme denne utryghed til livs og håndtere konflikter, spiller de fysiske rammer en stor rolle. Det gør sygeplejerskerne mere trygge, at man både på Bispebjerg og i Odense kan lave en skal-lukning, hvor alle yderdøre låses. 

”Vi har skal-lukning, når vi får melding fra politiet om, at der f.eks. er knivstikkeri i Vollsmose. Det giver tryghed, fordi politiet kommer på under et minut, og så er det kun de patienter, som er kommet til skade, der kommer ind. Så skal vi ikke være bekymrede,” siger Trine Ann Peterson. 

På begge akutmodtagelser har man kigget de fysiske rammer efter for flugtveje, og begge steder peges der på, at skal-lukninger er en af de mest effektive måder at sikre personalet på. Herudover bærer personalet begge steder overfaldsalarmer, og enten i perioder eller en gang i timen er der en vægter, som holder opsyn med indgangen.

Samarbejde med politiet er vigtigt 

Politiet har en stor rolle i at håndtere bandekriminaliteten, også når den foregår på akutmodtagelserne. Her vil personalet nemlig nødig stå i vejen, og det bør de ifølge Trine Ann Peterson heller ikke: 

”Som udgangspunkt skal man som personale ikke gå ind i de her situationer. De skal selvfølgelig bruge deres faglighed og de værktøjer, de har, men når der bliver ringet til politiet, så er det dem, som tager over. Det giver en fantastisk tryghed,” siger hun. 

Det er dog ikke kun politiets udrykning, der øger sygeplejerskernes tryghed, men også opkald, hvor politiet advarer om mulige optøjer og anbefaler præventiv skal-lukning. Trine Ann Peterson peger på, at samarbejdet med politiet er et af deres bedste redskaber i forhold til bandekriminalitet. På Bispebjerg samarbejder man ligeledes med politiet, der bl.a. kommer på tryghedsbesøg, og ifølge Charlotte Rahbek er det vigtigt, at dette samarbejde indgår i træningen af personalet:

”Der er ingen tvivl om, at Bispebjerg Hospital er ”hotspot”, når der sker noget i Københavns bandemiljø,” fastslår hun. 

Velkommen til Nordvest

Tal fra politiet viser, at der i løbet af 2016 i Københavns Kommune var 565 sager om våben-, volds-, hærværk-, eller narkotikakriminalitet, hvor et registreret bandemedlem spillede en central rolle. Det var især på Ydre Nørrebro, i Bispebjerg og Tingbjerg – tre områder, der alle hører til Bispebjerg Hospitals optageområde – at en stor del af disse forbrydelser fandt sted. 

”Det er voldsomt. Da jeg startede her, blev jeg mødt med ”Velkommen til Nordvest”, da jeg var lidt rystet over tonen, og en hel del rystet over de mange bandemedlemmer,” fortæller Charlotte Rahbek, som samtidig peger på vigtigheden af at få gjort noget ved disse problemer, også selvom det tager tid og ressourcer.