Fuldt fortjent: Der er sket ufattelig meget

Marianne Bybjerg tog beslutningen, da hun som 16-årig blev indlagt for at få fjernet mandler. Efter at have set sygeplejerskernes sammenhold og hverdag, var hun sikker i sin sag: Hun skulle være sygeplejerske. Hendes far mente nærmere, at hun skulle få sig et job i banken, men i november 1976 blev Marianne Bybjerg færdiguddannet sygeplejerske. Hun har siden arbejdet på bl.a. en operationsgang, neurokirurgisk, kardiologisk og dialyseafdeling, hvor hun arbejder i dag. I løbet af de 40 år er der, med hendes egne ord, sket ufattelig meget. Bl.a. når det gælder ny medicin, men også papirarbejdet har ændret sig: 

”Dengang brugte man i kardex blå kuglepen om dagen, grøn om aftenen, og nattevagten brugte en rød,” fortæller Marianne Bybjerg og tilføjer, at man dengang brugte hulkort til at bestille blodprøver. 

I dag foregår tingene lidt anderledes, særligt efter indførelsen af sundhedsplatformen. Selvom det ifølge Marianne Bybjerg har taget tid for personalet at vænne sig til det nye system, har det været vigtigt for hende, at patienterne stadig følte sig trygge: 

”Patienterne skulle ikke mærke, at vi stod på gyngende grund,” siger hun. 

Visse ting er dog stadig det samme. Det er stadig en del af Marianne Bybjergs hverdag at måle blodtryk, temperatur og puls. ”Det bliver jo ved med at være relevant,” siger hun. 

Genoplivning i badetøfler

De mange år som sygeplejerske har for Marianne Bybjerg budt på både gode og dårlige oplevelser. En af de oplevelser, som hun har svært ved at ryste af sig, er minderne om at se forældre komme ind med deres vuggedøde børn. 

”Nogle gange havde de tydeligvis været døde i lang tid. De var helt hvide og kolde,” fortæller Marianne Bybjerg. 

En anden og mere positiv historie, der står stærkt i Marianne Bybjergs erindring, er slet ikke fra hospitalet, men nærmere hjemme i hendes egen indkørsel. Her oplevede hun, at en håndværker fik hjertestop, og hun gik straks i gang med at give hjertemassage, mens der blev ringet efter en ambulance. Da ambulancen kom, bad de Marianne Bybjerg, som på det tidspunkt arbejdede på kardiologisk afdeling, om at tage med ambulancen ind til hospitalet. 

”Jeg stod kun i kortærmet T-shirt og badetøfler, men jeg tog med ind og så mine kollegaer stå klar til at tage over. Og han lever den dag i dag,” siger hun med et smil.