Mere ansvar til personalet

Formand for Danske Regioner Bent Hansen ser det som kronen på sit politiske værk at aflevere et sundhedsvæsen, der i stedet for at tælle aktiviteter og samle DRG-point med operationer, indlæggelser og kontroller har fokus på at yde den behandling, der har den højeste sundhedsmæssige værdi for patienten. 

Et sundhedsvæsen fuldstændigt uden DRG som et underliggende kontrolredskab er dog ikke på Bent Hansens tegnebræt, men tillid til personalet og tilbagedragelse af ansvar bliver en stor del af den løsning for fremtiden, der skal findes med udgangspunkt i værdibaseret styring.

”Jeg tror faktisk på, at den faglige udvikling og den faglige stolthed hos vores personale vil gøre, at patienterne får en endnu bedre kvalitet. De foreløbige resultater af vores forsøg peger i den retning,” siger Bent Hansen.

Den overordnede ramme for omlægningen til værdibaseret styring ligger fast: Ventelisterne må ikke blive længere, og sundhedsvæsenet skal stadig kunne håndtere den samme mængde aktivitet, men sundhedsvæsenet skal lægge kursen om og fokusere på kvalitet før kvantitet.

”Fokus skal drejes væk fra at gøre så meget som muligt så hurtigt som muligt til at gøre det rigtige første gang med den rigtige kvalitet. Det er jo ikke et succesmål for en patient at blive genindlagt, det kan være nødvendigt af faglige grunde i nogle situationer, men vi bruger for mange af ressourcerne på for mange aktiviteter i stedet for at finde de rigtige metoder og modeller,” fastslår Bent Hansen.

Værdibaseret styring er et koncept bestående af seks komponenter udviklet af Michael Porter, Harvard Business School, og er tiltænkt som en strategi for at sikre den mest effektive udnyttelse af ressourcerne og den størst mulige grad af værdi for patienterne. 

Bent Hansen vedkender sig, at selvom værdibaseret styring har fået meget opmærksomhed som fremtidens løsning, så kan Michael Porters model med seks komponenter ikke med succes overføres direkte til det danske sundhedsvæsen. Det kræver forsøg og tilpasninger. 
”Vi kan gøre brug af elementer af det, som Michael Porter har sagt, men vi kan ikke tage modellen og bare lægge ned over, for så er jeg bange for, at det bliver et stort bureaukratisk dyr,” indrømmer Bent Hansen og fortsætter:

”Vi har ikke en fuldstændig færdig model. Derfor kører der en stribe af forsøg, der skal vise retningen. De afrapporteres alle sammen her i foråret. I Region Midtjylland har vi i tre år kørt uden DRG-styring på en masse afdelinger, og der viser erfaringen, at aktivitetsniveauet er det samme, men patienttilfredsheden og kvaliteten stiger. Derfor tror jeg på, at vi skal den vej, i stedet for at tro, at vi fortsat kan måle og veje os ud af det.”

Endnu er der ikke sluppet nogle data og evalueringer ud fra forsøgene i Region Midtjylland, men afrapportering på de tre års forløb forventes at ske i løbet af foråret.

En af måderne at måle værdien for patienterne på er ved at benytte sig af patientrapporterede oplysninger (pro-data), og det er, ifølge Bent Hansen, vigtigt, at disse ikke blot indhentes i slutningen af et patientforløb, men i stedet bliver en del af den dialog, der er igennem et patientforløb. 

Tillid til personalet er centralt

Værdibaseret styring er først og fremmest et skifte fra fokus på aktiviteter til fokus på patienten. Bent Hansen indrømmer, at han selv har været én af dem, der har set det aktivitetsstyrede sundhedsvæsen som en succes, fordi det var nemt målbart. Alligevel er han parat til at ændre fokus nu.

”Der er ingen tvivl om, at hvis man kigger politiske udtalelser igennem, både mine egne og andre, der bevæger sig indenfor sundhed, så har vi brugt aktivitet som et succesparameter: ”Se nu, hvor mange vi har opereret, se nu, hvor mange ekstra hofter, operationer, røntgenundersøgelser og scanninger patienterne har fået. Det har vi haft rigtig meget fokus på, og det har været rigtigt i en periode, hvor vi havde brug for at nedbringe ventelisterne. Men jeg tror, at det vigtigste for borgerne det er at få den rigtige kvalitet første gang.”

Bent Hansen er ikke uenig i Michael Porters ønske om f.eks. at integrere sundhedsvæsenet på tværs af diagnoser eller samle flere specialer og faggrupper i klynger, der giver mening for patienterne, men han er optaget af en komponent, Michael Porter ikke har taget med: Personalet. DRG-systemet har fungeret som en kontrol af, om personalet nu også lavede det, de skulle og kunne. Det fungerede til at nedbringe ventelister, men Bent Hansen ser fremtidens sundhedsvæsen som ét, hvor tillid til personalet er i centrum for systemet.

”Budgettet og antallet af patienter, der skal hjælpes, skal være det samme, men vi skal give vores personale mulighed for at bruge deres faglige viden til at gøre det bedste for patienterne. Der er rigtig høj faglig stolthed, og vores personale siger, at de kan gøre det bedre, hvis de får noget ansvar tilbage og får lejlighed til at lægge lidt om. Og så skal vi ikke sige, at vi er ligeglade og ikke vil høre på deres faglige argumenter, fordi der er noget DRG-styring, vi ikke vil give slip på. Det dur simpelthen ikke,” konstaterer Bent Hansen, og han fortsætter med en opfordring til politikerne på Christiansborg:

”Hvis politikerne vil give hinanden det løfte at lægge en klump is i maven, så skal vi nok dokumentere den faglige kvalitet, og at vi fortsat lever op til udredningsret, udvidet frit valg og kræftpakker. Jeg er helt tryg ved det, for jeg ser, at vi har et fagligt kompetent og ambitiøst personale, stol nu på dem. Det er dem, der står i orkanens øje.”

Fremtiden er ikke langt væk

I december 2016 udgav KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) rapporten ”Alternative styrings- og afregningsmodeller for sygehuse med afsæt i værdibaseret styring. En kortlægning af regionale forsøg og ordninger”. Og selvom den viser, at de kortlagte forsøg stadig er lang vej fra at være et flyvefærdigt system, så er Bent Hansen sikker på, at vi om 3-5 år ser et sundhedsvæsen, der primært bygger på værdibaseret styring. Men trods hans kritik af DRG-takster så tror han ikke på en DRG-fri fremtid. Budgettet vil være bygget på det niveau, der hidtil er blevet udmålt i DRG-takster, men indholdet vil være et andet.

”Der er ingen tvivl om, at DRG aldrig vil forsvinde. Det vil ligge som et underliggende styringsmål, hvor man kan gå ind og se, hvordan går det rent faktisk ift. den måde, vi målte på i de gode gamle dage. Men det økonomiske incitament til at overbehandle vil forsvinde. Vi fastholder den samme aktivitet, men den rigtige og ikke den DRG-styrede,” siger han.

Den præcise model er endnu ikke på plads, men Bent Hansen forestiller sig, at DRG vil fortsætte som et underliggende kontrolredskab, der sikrer, at vi stadig får den samme sundhed for pengene, selvom vi har skiftet fokusset. 

I løbet af en lang karriere har Bent Hansen set systemer komme og gå. Fra at patienten nærmest var sat udenfor sin egen diagnosticering og behandling i 80’erne og 90’erne til 90’erne og 00’ernes Toyota-model, hvor man lavede samlebåndsproduktion og var drevet af produktivitet. Det er med til at give ham motivationen til at skabe et nyt system.

”Nu skal vi kombinere de to tankegange. Både være effektive og få meget ud af pengene og fokusere på kvalitet og tillid. Det håber jeg, at jeg kan få lov til at komme med et voldsomt bidrag til det næste års tid,” siger han.

Tidligere på året meddelte Bent Hansen, at dette er hans sidste år som regionspolitiker, så han har ekstra travlt med at få værdibaseret styring til et bæredygtigt system. Efter over 30 år i regionspolitik ved han dog allerede, at det bliver svært at slippe det helt, og især sundhedsvæsenet er han ikke helt færdig med.

”Jeg tror, at jeg også i fremtiden kommer til at have noget med sundhedsvæsenet at gøre, men jeg ved endnu ikke hvordan. Jeg har brugt rigtig mange timer i rigtig mange år, så nu vil jeg lave det, som jeg synes er sjovt og spændende. Og jeg er sikker på, at der dukker sådan noget op,” slutter Bent Hansen.