Tendentiøst: Ud med det gamle, ind med det nye

Disruption er et af de helt store buzzwords i øjeblikket, især efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen nedsatte et såkaldt disruptionråd, der skal kigge på fremtidens arbejdsmarked. Disruption bliver ofte brugt til at beskrive de ændringer, der kommer med den digitale udvikling. Ikke mindst i sundhedsvæsenet, hvor f.eks. robotkirurgi, telemedicin eller nye apps fuldstændig kan ændre, hvordan sundhedspersonalet arbejder.

Men hvad betyder disruption? Oversat fra engelsk betyder det forstyrrelse eller afbrydelse. I praksis bliver det ofte brugt om omvæltninger, der får store firmaer eller hele brancher til at forsvinde. Det kunne man f.eks. se med Blockbuster og filmudlejning, da streamingtjenester som Netflix dukkede op. Hvis man spørger Line Pedersen, kommunikationskonsulent i firmaet Ordkløveren, så kan det forklares med to huse: 

”Man plejer at bygge flere etager på og videreudvikle på det traditionelle hus, men med disruption kommer der et helt nyt højteknologisk hus, og det nye hus udkonkurrerer med tiden det gamle.” forklarer hun.  

Anders Drejer, professor i økonomi og ledelse på Aalborg Universitet, mener, at en dansk oversættelse af disruption kunne være ”kompetenceforandring”. For med nye teknologier vil medarbejdere på hospitalerne nemlig få nye opgaver og have brug for nye kompetencer. Men der er ingen grund til bekymring, siger Anne Katrine Lund, kommunikationsrådgiver og ph.d. i retorik:

”Engang satte man igler på patienterne, men nu er man blevet ”disruptet” af medicinen. Hvis vi bruger ordet disruption, er det, som om vi bliver bange for fremtiden. Det er der ingen grund til, slet ikke som sygeplejerske, for sygeplejersker har altid fulgt med,” siger hun. 

Politikernes nye slagord

Disruption er, ifølge Anders Drejer, et begreb, som nemt reducerer mange problemer til et enkelt, særligt i politikernes og mediernes verden, hvilket kan gøre det svært at forstå. Men spørger man Line Pedersen, er det ikke kun dårligt.  

”Det er godt, at vi skal bruge nogle hjerneceller på at sætte os ind i tingene,” siger hun og påpeger samtidig, at det måske ikke nødvendigvis er begrebet i sig selv, der er det vigtige, men nærmere tankegangen om at ryste posen og tvinges ud af vanetænkningen. At det ikke er begrebet, men betydningen, vi skal fokusere på, er Anne Katrine Lund enig i: 

”Det er blevet smart at sige, og alt disrupter. Men vi har altid udviklet os, og dybest set er det jo, hvad det betyder: at man er nødt til at være opmærksom og følge med tiden,” siger hun.