Vi kan blive nødt til at lade den sårede ligge udenfor

Akutmodtagelsen i Malmø har igennem flere år haft problemer med sikkerheden. Vagternes registrering af episoder er steget, hvilket peger på en anspændt situation. Sygehusets egen statistik viser, at politiet siden august sidste år blev tilkaldt mere end 270 gange. Den svenske pendant til Arbejdstilsynet har stillet krav om, at sikkerhedsvagterne skal arbejde to og to i weekenderne og om natten. Deres fagforening kræver, at de har skudsikker vest på.

Det er frem for alt den livsfarlige vold fra kriminelle bander og grupperinger, der er i stigning. Antallet af indlæggelser som resultat af vold er ellers faldet markant, men siden januar 2016 og til nu har der været 15 banderelaterede drab i Malmø – alene i år er der begået fem.

Ordensvagter

Derfor er skadestuen blevet tvunget til at tilpasse sit arbejde til nye, skærpede sikkerhedsrutiner. I dag bærer alt sundhedspersonale på akutmodtagelsen overfaldsalarmer, der er koblet direkte til de vagter, der nu altid er til stede på skadestuen.

”Det giver en tryghed, fordi de har ret til at gribe ind. Dermed kan de få truende og aggressive situationer stoppet,” siger Carl-Axel Cronberg, der er læge og arbejdsmiljørepræsentant på akutmodtagelsen på Skånes Universitetssygehus.

I forbindelse med alvorlige personskader efter skyderier og andre grove banderelaterede voldsepisoder aktiverer skadestuen en række foranstaltninger. Overvågningskameraerne startes, og politiet er desuden til stede for at kontrollere samtlige patienter og pårørende, der ankommer til skadestuen, når en skudramt patient er på vej ind.

Privat transport

Ifølge Malmø politi sker det ofte, at privatpersoner transporterer skudofre direkte til akutmodtagelsen uden at afvente en ambulance. I en del situationer er det personer fra samme bande som ofret, der gennemfører transporten. 

Normalt afleverer de blot den skadede person ved indgangen til sygehuset og kører derefter hurtigt væk for at undgå at blive indblandet og dermed risikere at blive anholdt. Ved et skuddrab på den centrale plads Möllevångstorget i februar blev en tilfældig tilstedeværende nødt til at køre ofret til skadestuen i sin egen bil.

Episoderne bekræftes også af sygeplejerske Stephanie Wichmann, der er fælles arbejdsmiljørepræsentant på sygehuset. Hun siger, at det skaber bekymring og uro blandt personalet, når voldsofre transporteres direkte til akutmodtagelsen af private, fordi disse venner kan være bevæbnede.

”Personalet føler sig ikke bekvemme ved, at der kommer private akuttransporter ind med skud- og knivofre. Vi må ikke selv gå ud og tage imod dem, der kommer ind med privattransport, vi skal afvente, at vi får rygdækning af vagterne. Sygehusledelsen har været nødt til at give personalet ekstra uddannelse i rutiner i trussels- og voldshåndtering og har desuden lavet nye handlingsplaner. Målet er, at personalet altid skal kunne agere trygt, selv hvis der ligger en alvorligt såret person udenfor indgangen,” fortæller Stephanie Wichmann.

Øget kontrol

Derudover har personalet mulighed for at alarmere politiet direkte ved meget alvorlige trusler.

”Det fungerer godt, og politiet er ofte meget hurtigt fremme. Politiet er også til stede under behandlingen af en patient i den slags situationer, hvis det er nødvendigt,” fortæller fællessikkerhedsrepræsentanten.
Hun tilføjer:

”Så hurtigt vi kan, deler vi selskabet op, når vi tror, der er tale om kriminelle bander. Den, der er blevet skudt eller stukket, føres til behandling, mens dem, der fulgte med ofret, isoleres i et andet lokale for at beskytte personale og andre patienter.”

Fra 1. marts i år er adgangen til akutmodtagelsen låst mellem klokken 21 og 05. Formålet er at forhindre, at uvedkommende trænger ind og truer eller angriber personalet. En ordensvagt kontrollerer om natten alle ankommende patienter og pårørende, og kun hvis de godkendes, lukkes de ind i venteværelset. Der må højst komme to pårørende pr. patient.

Mistrivsel

Bølgen af banderelaterede voldsepisoder og drab i Malmø startede for alvor i vinteren 2012 og er siden eskaleret. Hvordan påvirker det sundhedspersonalet?

”Det er klart, at personalet påvirkes af det, der foregår i Malmø. Folk er mere bange, og mange bryder sig ikke om at gå på arbejde. Personalet tilbydes debriefing, og den slags støtte bruges meget hyppigere nu end tidligere,” fortæller Stephanie Wichmann.
Hun fortæller, at det er en belastning for akutmodtagelsen.

”Vi begynder at kunne mærke, at vi lider under det. Personalet er slidt, og der er større udskiftning blandt de ansatte. Vi håber, at det ikke bliver værre.”

Hverken Stephanie Wichmann eller Carl-Axel Cronberg ønsker af sikkerhedsmæssige årsager at blive fotograferet til denne artikel.