Sygeplejersken Årgang 2017 nr. 5

I jobbet som sygeplejerske på Center for Neurorehabilitering ved Danmarks eneste epilepsihospital, Filadelfia, har Marie Møllenborg fokus på genoptræning, når hun hjælper hjerneskadede mennesker efter mantraet ”når liv reddes, skal liv leves”.

Sygeplejerske Lisbeth Bust Hansen brugte sin intuition og handlekraft, da en døende kræftpatient og hans samleverske ønskede papir på hinanden.

Mariane Kristensen startede med stor skepsis i anæstesien, men har siden lært at elske faget.

Patienter skal med nye tiltag føle sig ventede og velkomne på hospitalerne i Region Hovedstaden – præcis som gæsterne på Ærø Hotel i Marstal.

"Det var super angstprovokerende at stå over for fem sundhedsfaglige personaler, hvoraf tre var læger. Men da jeg kom i gang, kørte det, og jeg fik virkelig god respons. Jeg var helt flyvende bagefter, og det gav mig et kæmpe selvtillids-boost som sygeplejerske.”

Man skal vide, hvordan det er at være patient, hvis man skal være en dygtig sygeplejerske. En indlæggelse fremmer forståelsen, oplever en sygeplejestuderende, som erfarer, at patientologien giver mening, da hun ligger i en hospitalsseng.

Når døden bliver set som en sygdom, der kan behandles, bliver det sværere at tale om den. Det kan medføre overbehandling og en uværdig afsked med livet. På hjertemedicinsk afdeling på Horsens Sygehus har man derfor systematiseret samtaler om døden og genoplivning. En fremgangsmåde, der giver så god mening, at det udbredes til hele hospitalet.

Palliationssygeplejerske Birgitte Poulsen oplever, at sygeplejersker mangler mod til at tale med patienterne om døden.

På Kildevæld Sogns Plejehjem i København er livet i centrum, men derfor behøver døden ikke være et tabu. Her arbejder personalet løbende med, hvordan man taler om døden. To gange om året er der fællessamtaler for de beboere og pårørende, der har lyst. Derudover sørger sygeplejerskerne for at gennemføre Advanced Care Planning-samtaler med de beboere, der er alvorligt syge, om deres ønsker til den sidste tid og tiden bagefter.

På Rigshospitalet kommer læger og sygeplejersker til hospitalets præst Lotte Blicher Mørk, fordi de mangler et sprog til at kunne tale om døden og sorgen.

SYGEPLEJEKLINIKKER. Kommunale sygeplejeopgaver som sår- og kompressionsbehandling, diverse injektioner og vejledning er gennem de seneste 15 år stille og roligt flyttet ud af borgernes hjem og ind på en af landets omkring 250 sygeplejeklinikker. Både sygeplejersker og borgere hilser udviklingen velkommen og fremhæver fordele som mere fleksibilitet, bedre arbejdsvilkår og bedre udnyttelse af sygeplejeressourcerne. Men sygepleje i borgerens eget hjem er og skal stadig være en mulighed, mener både fagfolk, eksperter og Ældre Sagen.

I Kalundborg Kommune skal de borgere, der er i stand til det, bruge sygeplejeklinikken i stedet for at få hjemmebesøg. Både sygeplejersker og borgere er glade for ordningen. Nogle dog mere end andre.

Kommunerne kan som udgangspunkt ikke tvinge borgere til at modtage sygepleje i klinik i stedet for eget hjem. For nogle borgere kan det være nærmest umuligt pga. økonomi, da transporten til og fra klinikken ikke er tilskudsberettiget. Det kalder på en revision af Sundhedsloven, mener bl.a. Ældre Sagen.

Står det til OECD, bør sygeplejerskernes rolle i det nære sundhedsvæsen udbygges endnu mere, f.eks. i form af sygeplejerskeledede forebyggende sundhedsklinikker. Sygeplejeklinikkerne er et skridt på vejen, mener formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen.

Sygeplejerske Inger-Lise Ørhede synes, det er tankeløst og ufølsomt, når ordet ”sindssyg” bliver brugt i flæng. I et debatindlæg opfordrer hun til, at man tænker på sindslidende og pårørende, inden man kaster om sig med ordet.

To sygeplejersker og nybegyndere i projektarbejde fik en god idé og vandt støtte fra Spirekassen. De er nu ved at skrive historier til en animationsfilm, der skal skabe tryghed under kræftbehandling af børn.

De mange input i SAMMEN OM DSR fra sygeplejersker, tillidsfolk og kredsbestyrelsesmedlemmer er blevet til fire pejlemærker, der skal udmønte sig i konkrete ændringsforslag ved den ekstraordinære kongres i juni.

Sygeplejerske Jorit Tellervo har som en del af projektet ”Civil March for Aleppo” vandret 125 km af den lange fredsmarch fra Berlin til Aleppo for at vise sin støtte til syriske flygtninge.

10 sygeplejersker er indstillet til at modtage Kirsten Stallknecht Prisen 2017. Prisen gives til en sygeplejerske, som indenfor de seneste to år har brugt sin ytringsfrihed til offentligt at markere sig i debatten om bla. sygeplejefaglige, etiske og/eller sundhedspolitiske problemstillinger.