Fuldt fortjent: Jeg kan godt lide det store ansvar

”Jeg kan godt lide det store ansvar i anæstesien. I den tid, folk er bedøvede, er man patienternes advokat. Man tager ansvar for patienten, og det er typisk anæstesisygeplejersken, der kan sige fra i uventede situationer på patientens vegne,” fortæller Mariane Kristensen. 

Som nyuddannet var hun helt sikker på, at anæstesien i hvert fald ikke var et sted, hun skulle havne. Her var hendes opfattelse, at sygeplejerskerne var alt for fine til at røre ved patienterne. Men det er nu 35 år siden, at Mariane Kristensen startede på anæstesiafdelingen i Faxe. Efter at have været på en kirurgisk afdeling fik hun lov til at prøve anæstesien af i en måned, og efter blot en uge var hun solgt.

Det tiltaler Mariane Kristensen, at det er et område, hvor man kan arbejde selvstændigt. Det viste sig især i en periode i 1990’erne, hvor man på Faxe sygehus ikke altid havde en anæstesilæge tilgængelig. Derfor var det anæstesisygeplejersker som Mariane Kristensen, som bedøvede patienterne. 

Det involverede til tider, at sygeplejerskerne måtte melde fra, hvis ikke de ville eller turde bedøve, f.eks. fordi patienten var for dårlig. Mariane Kristensen husker bl.a. engang, en patient netop var for dårlig til, at de ville bedøve ham. Få dage efter så hun en avisforside med ordene ”Anæstesisygeplejerske nægtede at bedøve min gamle far” og opdagede, at historien handlede om hende. 

”Jeg fik lidt dårlig samvittighed, så for at overvinde den tænkte jeg bagefter, at det havde nok været værre, hvis der havde stået ”Anæstesisygeplejerske slog min gamle far ihjel.” For det var måske endt sådan, hvis vi havde bedøvet ham,” siger Mariane Kristensen. 

Vil ikke være som de gamle kællinger 

”Hvor er det dejligt at bedøve sammen med dig, du er ikke ligesom de gamle kællinger, der ikke gider følge med i udviklingen.” 

Det fik Mariane Kristensen som ung sygeplejerske at vide af en overlæge, da hun brugte det nyeste udstyr. Siden da har disse ord fulgt hende, og hendes kæphest er, at man skal følge med, også selvom man er gammel i faget.

Hun pointerer, at tiden kræver, at man følger med. Det har hun selv forsøgt at gøre bl.a. ved at tage videreuddannelse, arbejde i lægebil og ikke mindst stå for at undervise og vejlede de nye sygeplejersker.