Sygeplejersken
Målet er at skabe et helt menneske
I jobbet som sygeplejerske på Center for Neurorehabilitering ved Danmarks eneste epilepsihospital, Filadelfia, har Marie Møllenborg fokus på genoptræning, når hun hjælper hjerneskadede mennesker efter mantraet ”når liv reddes, skal liv leves”.
Sygeplejersken 2017 nr. 5, s. 66
Af:
Laura Elisabeth Lind, journalist
Marie Møllenborg, 37 år.
Nyt job: 1. november ansat som sygeplejerske i aftenvagter på Center for Neurorehabilitering ved Danmarks eneste epilepsihospital, Filadelfia i Dianalund. Her hjælper hun mennesker, der er blevet hjerneskadet, med at blive så selvkørende som muligt.
Kom fra: Neurologisk afdeling ved Sjællands Universitetshospital i Roskilde, hvor hun var ansat i knap tre måneder.
“Jeg har altid arbejdet inden for neurologien og har længe været meget interesseret i Filadelfia og i selve genoptræningsdelen, som jeg ikke tidligere har været inde over. Jeg har en tidligere kollega, som har arbejdet der i nogle år, og har herigennem hørt om stedets speciale inden for neurorehabilitering. Så da hun skrev til mig, at der var to opslåede stillinger, var jeg ikke i tvivl om, at jeg måtte til tasterne. Jeg var lige flyttet og havde fået nyt job på en almen neurologisk afdeling i Roskilde, hvor jeg tog mig af den akutte del og den palliative pleje. Før det var jeg ansat i 11 år på akutneurologisk modtagelse på Bispebjerg Hospital, hvor jeg oplærte sygeplejersker og var inde over den neurologiske udredning. Det her job på Filadelfia er i samme boldgade. Men alligevel er det noget helt andet. Her er fokus på livet. Og målet er at skabe et helt menneske efter hjerneskaden.
Vi har eksempelvis mennesker, der har været udsat for traumer, såsom bilulykker, cykelulykker og vold. Andre har haft hjertestop, været i en drukneulykke, og en del kommer efter en apopleksi eller infektion i hjernen. Mit job går ud på at afdække deres udfordringer i forhold til de målsætninger, de har, og derefter hjælpe dem til at træne de specifikke områder. Jeg har f.eks. en klient, der gerne vil kunne de huslige ting igen. For hun ved, at hun skal tage sig af det og passe børnene, når hun kommer hjem.
Derfor er tøjvask og madlavning vigtigt for hende, mens det for andre er vigtigere at kunne gå igen eller skrive på computeren. Vi genoptræner både i vand og i motionscenteret. Men det meste af træningen foregår i alt, hvad vi gør døgnet rundt såsom at tage tøj på, skifte ble, gå på toilettet, børste tænder, spise og drikke. Vi arbejder transdisciplinært, hvilket f.eks. betyder, at jeg oplæres til at kunne varetage gangtræning på generalistniveau eller kunne guide ved måltider. Alt personale her på afdelingen kan altså en basal del af de forskellige faglige tilgange til genoptræning. Jeg har f.eks. været på kursus i at tænke på ergo- og fysioterapeutniveau. Men jeg er ekspert på eget sygeplejefaglige niveau f.eks. ved grundlæggende ting som ernæring, søvn og hygiejne. Men også vurderinger af tilkald af læge ved ændringer i klientens tilstand. Da arvæv i hjernen kan give symptomatisk epilepsi, skal jeg også reagere og vurdere anfald.
Det er nyt for mig at være den, der skal lære. For jeg plejer at lære fra mig. Det har jeg skullet vænne mig til, men jeg er faktisk vild med at komme ned i gear og begynde at nørde omkring neurologien.
I den akutte del, hvor jeg arbejdede før, handlede det mest om at få patienterne til at overleve. Hernede skal klienterne og deres pårørende se realiteterne i øjnene – hvor omfattende skaden er. Det kan godt være hårdt at se mennesker med livet foran sig være så kriseramt efter en hjerneskade. For der er ikke nogen mirakelkur. Det er træning hele døgnet, der er vejen frem. Men her på Filadelfia har vi et mantra, som jeg synes giver god mening: Når liv reddes, skal liv leves.”
Savner du inspiration til karrieren?
Hent råd og vejledning om karriere og jobsøgning på dsr.dk. Som medlem kan du booke tid til personlig sparring om jobsøgning, efter- og videreuddannelse eller karrieremuligheder.
Læs mere på www.dsr.dk/job-og-karriere