Find nøglen til fremtidens velfærd
Bogen er innovativ og nytænkende og beskriver på bedste vis, hvorfor og hvordan der bliver arbejdet med innovation i sundhedsvæsenet. Bogen er teoretisk velfunderet og samtidig krydret med eksempler fra det virkelige liv. Det gør bogen aktuel og yderst interessant i en tid, hvor innovation menes at være nøglen til at sikre fremtidens velfærd.
Udviklingen i sundhedsvæsenet foregår i en sådan hast, at ingen kan vide, hvordan fremtiden ser ud. Derfor er der brug for nytænkning og innovation. Bogens omdrejningspunkt er netop, at man gennem strategisk fokus på innovation kan være med til at skabe innovative løsninger og teknologier, der afhjælper de udfordringer, sundhedsvæsenet står overfor.
Det vigtigste, læseren kan lære af bogen, er, at det er væsentligt at sætte sig ind i, hvad løsningen skal bruges til samt stille hv-spørgsmål. Opskriften bag de gode innovative løsninger i sundhedsvæsenet findes desværre ikke, men ved fælles hjælp og involvering af borger/patient, sundhedsprofessionelle og designere kan vi nå langt.
Bogen henvender sig til sundhedsprofessionelle ledere, medarbejdere og studerende, som planlægger eller arbejder med innovative løsninger og teknologier. Bogen kan også danne afsæt for tilrettelæggelse af undervisning om emnet og således bruges som et redskab for underviseren, der skal formidle viden om innovation i sundhedsvæsenet på en ny og inspirerende måde.
Bogen bør læses i sin helhed, men vil uden tvivl efterfølgende være nyttig som opslagsværk. Bogen er ikke læst på én dag og kan til tider synes en smule tung. Den er teoretisk velfunderet, og hvert kapitel er forsynet med adskillige referencer og interne henvisninger, hvilket er med til at øge overblikket over teorierne og dermed indholdet. For de læsere, som ikke er så teoretisk interesserede, er bogen fyldt med praktiske eksempler, der på meget fin vis supplerer og understøtter teorierne. Man mærker tydeligt, at samtlige forfattere er godt inde i stoffet både teoretisk og erfaringsmæssigt, det er en af bogens helt store styrker.
Som ekstra bonus til læseren er der udviklet en app, som med fordel kan bruges som supplement til bogen. Den er helt i ånd med bogen – nytænkende og innovativ. Enhver skepsis, man evt. måtte have overfor en sådan app, bliver gjort til skamme. Appen gør læsningen levende og spændende og er med til at forklare mange af de innovative løsninger på en anderledes og mere forståelig måde. Begejstringen er stor, og hvis der skal være kritik, må det være, at man ikke har udnyttet potentialet i appen til forklaring af de mere teksttunge begreber og modeller.
Samlet set er det bestemt en bog, der er værd at bruge tid på. Den er velskrevet og giver et godt overblik over innovation i sundhedsvæsenet både teoretisk og praktisk dér, hvor den er suppleret med eksempler fra det virkelige liv. Bogen inspirerer til innovation, nytænkning og et ønske om at finde nøglen til at sikre fremtidens velfærd.
Af Jannie Christina Frølund, klinisk sygeplejespecialist, cand.cur., Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus – En del af Sygehus Lillebælt.
Formidling er med fra projektstart
Forskning om og med mennesker er nu udgivet i en ny, lettere revideret udgave med opdaterede litteraturhenvisninger og eksempler. Det er forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning, der er i fokus, og det er en anvendelig bog henvendt til praktikere, studerende, yngre forskere – og ja, også garvede forskere.
Fremstillingen af forskningstyper og forskningsprocessen er let forståelig og godt disponeret. Det understreges, at forskning også er at gå bag om værktøjer og teknikker/metoder og forbinde videnskabsteori med empirisk forskning. Kapitlet om det paradigmatiske bagland sætter en ramme for forståelsen af sammenhæng mellem paradigmer/udvikling i samfundssyn og måder at drive samfundsforskning på. Ønsker forskeren at formidle og anvende sin forskning, er hun godt hjulpet ved at anvende den systematiske gennemgang af muligheder i kapitel 7, så formidling kan forberedes samtidig med projektets start. Hvis forskningsproblematikken fordrer, at flere faggrupper forsker sammen, er der flere områder at klarlægge. Bogen indeholder en indføring i forskellige former for flerfagligt/tværfagligt forskningssamarbejde, mhp. at alle parter kan opnå enighed om, hvilket niveau der skal samforskes på, så deltagerne forinden kan gøre sig eventuelle paradigmetilhørsforhold klart.
Af Marianne Mahler, Dr.PH sygeplejefaglig konsulent.
Demente er ikke børn
Der gik fire år, fra Thomas Bredsdorffs kone Lene fik konstateret Alzheimer, til hun kom på plejehjem. Igennem de fire har år har han skrevet om Lenes sygdom, tab af færdigheder og erhvervelse af andre, f.eks. gennem musikterapi.
"Min sorggruppe," kalder han computeren, for velmenende mennesker foreslog psykologhjælp, men Bredsdorff valgte tekst og sprog, som har været en hovedingrediens i hans liv.
Der udkommer mange bøger om livet med en syg ægtefælle, bøger født ud af selvterapi, men sjældent litterære værker. Thomas Bredsdorff mestrer kunsten at skrive, hvilket gør læsningen interessant, poetisk og brugbar for andre i samme situation. F.eks. sygeplejersker, som ikke skal gøre mennesker med Alzheimer til børn og behandle dem som objekter, som den nu afdøde psykologiprofessor Tom Kitwood pointerer.
Der er mange referencer til både skønlitteratur, medicinsk viden og filosofi i bogen, og beskrivelsen af Thomas og Lenes forhold, før diagnosen bliver stillet og i de vanskelige år, indtil beslutningen om, at Lene må på plejehjem, er nuanceret og ærlig.
Det gør indtryk, hvor meget plejepersonalets faglighed, indstilling og evne til at løfte ansvaret fra ægtefællens skuldre betyder for den, der sidder tilbage.
En klog tekst om nærhed, aldring og dødsbevisthed tilegnet ildsjælene i Klarahus, hvor Lene bor.
Af Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør, Sygeplejersken.
Pæne fortællinger af pæne mennesker
Hvis vi kan den danske grammatik, ved vi, at gammel er yngre end ældre, men i det offentlige politisk korrekte system mener man åbenbart, at det er mindre gammelt at være ældre end gammel – ældre end hvad? Ældre end gammel?
Bente Martinsen vil med denne bog vise, at der er en mangfoldighed gemt i betegnelsen gammel. Det gør hun ved at lade 10 gamle mennesker med en aldersspredning fra 77 til 101 år berette om deres liv og nuværende situation i ni fortællinger. Imellem fortællingerne tager Bente Martinsen gennemgående temaer op og belyser dem mere generelt – eller er det teoretisk? Disse temaer er: (U)afhængighed, Fylde i dagligdagen, Tab og tilvænning samt Fysisk aktivitet.
Her er tale om ni forskellige beretninger om et langt liv, højdepunkter og nedture samt hverdagen som gammel. Pæne fortællinger af pæne mennesker, hvilket bogens smukke illustrationer bekræfter. Der er ikke plads til skæve eksistenser.
Men hvem er bogen skrevet til, hvem er målgruppen? Er det os andre gamle, som så kan sidde og spejle os i bogens fortællinger? Er det unge mennesker, som kan få et glimt af, hvad der venter dem, eller hvad de kan bruge gamle i familien til? Er det professionelle, som skal blive klogere på deres klienter? Eller studerende i deres faglige afdækning af gerontologien?
Egentlig blev jeg lidt skuffet, da jeg læste bogen. Ud fra titlen og forordet havde jeg forventet en forfriskende debatbog om at være gammel kontra den instrumentelle opfattelse af ældrebegrebet. I stedet fik jeg nogle for det meste selvcentrerede beskrivelser af det at blive gammel med nedprioritering af den refleksion, der ville gøre bogen ærlig.
Af Jens Bydam, sygeplejerske, cand.phil.
{ Kort nyt om bøger }
Naja Hulvej Rod
Stress og helbred
Årsager, helbredskonsekvenser og social ulighed
Munksgaard 2017
152 sider – 249 kr.
Bogen bygger på forfatterens doktordisputats fra 2014, og den beskriver stressens fysiologi og stress i relation til en række sygdomme, f.eks. brystkræft, hjerte-kar-sygdomme og diabetes.
I bogen diskuteres, hvad stress er, for ordet misbruges ofte til at beskrive frustrationer over småting. En liste over livsbegivenheder, som man tidligt i stressens historie mente kunne udvirke stress, er ganske interessant. Ægtefælles død har en værdi af 100 på skalaen, separation 65 og problemer med chefen 23. Vil man forebygge arbejdsrelateret stress, har den danske sociolog Tage Søndergaard Kristensen udformet seks guldkorn, dvs. seks dimensioner, som inkluderer indflydelse, mening, forudsigelighed, social støtte, belønning og krav. Guldkornene uddybes i bogen, som er absolut både læseværdig og en hjælp til dem, som ønsker at forholde sig sagligt til stress.
Annette Jakobsen, Christian Skærbæk, Niels Kristian Villumsen (red.)
Akutbogen – for læger og sygeplejersker
Munksgaard 2017
452 sider – 450 kr.
Bogen beskriver modtagelse, pleje og behandling af akut syge patienter. Den tværfaglige målgruppe afspejles i forfattergruppen, som rummer fem sygeplejersker, diverse speciallæger og psykologer samt en diætist. Der er fokus på tværfagligt samarbejde gennem bogens tre hoveddele. Målgruppen er fagpersoner, som arbejder i det akutte felt, men også nyuddannede, studerende på forskellige niveauer samt bioanalytikere, fysio- og ergoterapeuter kan have gavn af bogen. Konfliktsituationer mellem patienter, pårørende og personale på akutafdelinger er viet et kapitel. Fornuftigt nok. Her beskrives, hvad det vil sige at være i "det røde felt", og Arbejdstilsynets krav til arbejdsgivere mhp. at forebygge vold bliver nævnt. Den etniske minoritetspatient er den lange titel på et kapitel, som også rummer ord som "tilstedeværelsestolk" og "videotolke-rullebord". Pas på sproget – idéen er jo god nok.
Jenny Diski
På skøjter til Antarktis
C&K Forlag 2017
270 sider – 199,95 kr.
Når man havner på en psykiatrisk afdeling som 14-årig, hvordan kan man så blive rask? For Jenny Diski var det nødvendigt at kappe forbindelsen til sin mor. Bogen beskriver en rejse på et russisk krydstogtskib i kahyt 532, som også bliver en rejse tilbage i tiden, en tid, der rummer lang tids indlæggelse på et psykiatrisk hospital, ejendommelige sygeplejersker og ikke mindst et forældrepar, som er meget mærkelige. Forfatteren har boet hos Doris Lessing i nogle år, da hun var ung, hun havde selv en datter, men døde som 68-årig i 2016.
Kort Nyt af Jette Bagh, fagredaktør på Sygelejersken