Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Skiftedag: Jeg kan ikke tage alle patienterne ind under huden

På plastikkirurgisk afdeling ved Herlev Hospital er Tanja Jørgensen med til en bred vifte af operationer lige fra modermærkekræft til fjernelse af bryster på mænd.

Sygeplejersken 2017 nr. 6, s. 74

Af:

Laura Elisabeth Lind, Journalist

2017-6skiftedag
Tanja Jørgensen, 41 år.

Tanja Jørgensen, 41 år

Nyt job: 1. marts ansat som operationssygeplejerske på plastikkirurgisk afdeling ved Herlev Hospital, hvor hun bl.a. assisterer ved operationer for modermærkekræft og fjernelse af overskydende hud efter vægttab.

Kom fra: En stilling som operationssygeplejerske ved en ortopædkirurgisk privatklinik, Danø Møller, i Helsingør, hvor hun var i en måned.

"Jeg savnede mit gamle job på plastikkirurgisk afdeling. Det kunne jeg hurtigt mærke, da jeg var i gang i mit job som sygeplejerske ved en ortopædkirurgisk privatklinik, hvor jeg f.eks. var med til at assistere under knæskopier og fjernelse af åreknuder. Så en dag ringede jeg til oversygeplejersken og fortalte, at jeg havde fortrudt, at jeg havde sagt op. Der var ikke nogen opslået stilling at søge, men til mit store held blev der skabt en stilling. Så nu er jeg igen ansat på den plastikkirurgiske afdeling. Jeg trives virkelig her. Det er et spændende og meget fascinerende arbejde.

Mit job går ud på at assistere lægen i ambulatoriet, men også på operationsgangen, hvor lægen opererer patienterne i lokal eller i fuld bedøvelse. På operationsstuen skal jeg klargøre instrumenterne, vaske patienten af der, hvor kirurgen skal operere, sørge for, at området er sterilt, afdække patienten og til sidst assistere lægen med instrumenter under operationen. Bagefter skal jeg f.eks. forbinde patienterne og eventuelt tilslutte diverse drænposer. I ambulatoriet er det også min opgave, i samarbejde med lægen, at informere patienterne om det videre forløb, hvis de får et dårligt svar af lægen.

Savner du inspiration til karrieren?

Hent råd og vejledning om karriere og jobsøgning på dsr.dk. Som medlem kan du booke tid til personlig sparring om jobsøgning, efter- og videreuddannelse eller karrieremuligheder.

Læs mere på dsr.dk/job-og-karriere

Vi har mange forskellige operationer. Vi fjerner modermærker og andre mærker for at finde ud af, om der er kræft i. Det sendes så til patologerne, som har et svar efter ca. 14 dage. Hvis der er kræft i modermærket, og det er mere end en millimeter tykt, tilbydes patienterne yderligere undersøgelser. Vi rekonstruerer også bryster efter brystkræft. Først lægger vi en ekspander ind, som langsomt udvider huden nok til, at vi senere kan lægge en blivende protese ind. Andre gange får de en blivende protese fra start. Vi har en tatoveringsdame, der kan tatovere brystvorter, og vi kan også lave en ny brystvorte ved at bruge egen hud.

Desuden laver vi forebyggende brystrekonstruktioner på raske kvinder, der er særligt udsat for at udvikle en bestemt type arvelig brystkræft. Og vi fjerner bryster på mænd, der har udviklet bryster. Dem ser vi flere og flere af. Vi har også mange patienter, der skal have fjernet overskydende hud efter et stort vægttab. En del af den hud kan bruges til forskning. For man kan som regel kun bruge egen hud til egne operationer, som når vi fjerner et stort område ved hudkræft eller modermærkekræft.


Her tager vi så typisk et stykke hud fra låret og syer det på, hvor man har fjernet huden. Der går som regel en uge, så har det sat sig fast igen. Det er virkelig fascinerende, hvordan lægerne kan flytte rundt på huden. Forleden havde vi en patient med hudkræft meget tæt på læben. Lægen måtte fjerne kræften for derefter at dreje den omkringliggende hud ind over det opererede område og på den måde konstruere det nye område ved læben så identisk som muligt. Det er så spændende at være med til.

Men det kan også være hårdt at give patienter besked om, at de har kræft. Selvom jeg har en masse empati for dem, så prøver jeg nu at sige til mig selv, at det er et arbejde. Jeg kan ikke tage alle patienterne ind under huden."