Refleksiv vejledning baseret på stringent teori
Der er skrevet mange bøger om refleksion og om læring i praksis. Ofte er de baseret på interview i stedet for studier af de konkrete situationer, og ofte er disse bøger præget af om ikke mangel på teoretisk fundament så i hvert fald teorisvaghed forstået sådan, at der henvises til teorier, men det er svært at gennemskue, hvordan disse teorier er inddraget.
Linda Schumann Scheel er derimod stringent i sin teoribasering. Hun bygger sin bog op over empirisk forskning i vejledningssamtaler fra den kliniske praksis og kobler dette til refleksionsteorier med henblik på en dybere forståelse af refleksionsbegreber og refleksionsprocesser. Dette gøres mere specifikt ved at inddrage refleksionsteorien RIED (Reflection In Educational Dialogues). Det specielle ved denne teori er, at vejledningen inddeles i sekvenser ud fra de temaer, der drøftes i vejledningen, sekvenser, der er forskellige fra situation til situation og afhængige af, hvad der er vejledningens fokus. På den måde kan deltagerne vurdere, om der forekommer relevant refleksion i hver sekvens, og hvordan fagligt relevant teori medinddrages i refleksionerne over praksissituationerne.
RIED tager udgangspunkt i forskellige anerkendte refleksionsteoretikeres arbejder, bl.a. John Dewey, Jack Mezirow, Stephen Brookfield og Donald A. Schön. Disse teoretikere præsenteres i bogen i forbindelse med afklaring af begrebet refleksion, samt hvordan tænkning indgår i refleksionen og dialogens betydning for den refleksive vejledning.
Dernæst præsenterer Linda Schumann Scheel selve teorien RIED og viser med konkrete praksiseksempler, hvordan teorien kan bruges i specifikke vejledningssituationer. Vi erfarer, hvordan intuitionen har en betydning for vejledningens forløb, og at faktorer som fagets krav, sagens krav, etikken og studerende-vejleder-relationen bør medtænkes, når der satses på den refleksive vejledning. Endelig fokuserer Linda Schumann Scheel på de udfordringer og faldgruber, man står overfor i en sådan situation.
At konkret inddragelse af refleksionsstimulerende metoder ved vejledninger har en positiv effekt, viser flere undersøgelser. På den baggrund præsenteres metoder som briefing og debriefing, portfolier, dagbøger samt kreative metoder som tegning, maling og storytelling.
Bogen er teorimættet, og det kan lyde tungt, men fordi der hele tiden relateres til eksempler fra praksis, er bogen læseværdig, og målgruppen giver sig selv. Den kan med fordel læses af enten studerende og vejledere i den kliniske praksis eller mere bredt af vejledere i et professionsuddannelsesforløb.
På et område, der er svært at sætte i system, giver bogen mening. Her gives ikke faststrukturerede guidelines, men der gives forslag til, hvordan aktørerne i vejledningen selv finder frem til den i situationen bedst egnede fremgangsmåde. At arbejde med refleksiv vejledning stiller krav til såvel studerende som vejleder. Her gælder ingen: ”Hvad synes du selv?”
En bog efter mit hoved.
Af Jens Bydam, sygeplejerske, cand.phil.
Trivsel for beboere og personale - samt dyr
På forsiden toner May Bjerre Eiby frem i et gyldent lys, der matcher ordet omsorg fremhævet med guld. Den smukke kvinde har hvid uniform på.
Hun er sygeplejerske med kandidatgrad og mere end almindeligt dedikeret og ihærdig. Hun satte sig efter sin fars død for at skabe et plejehjem for demente, hvor værdighed og medmenneskelighed skulle være nøgleord, for det var ikke ord, der blev efterlevet i faderens sidste tid.
Jeg har mødt May Bjerre Eiby en enkelt gang og var ikke klar over, hvilken stædig og dedikeret person, jeg havde med at gøre, for vi talte kun sammen i kort tid.
Nu ved jeg noget mere. Bogen beskriver, hvordan idéen om ”Dagmarsminde” opstår, de mange halve timer i selskab med bankfolk, der smiler og siger ”god idé”, men ikke vil låne penge til projektet, forhindringerne undervejs og aktuelt den gode sygepleje, der praktiseres til de 10 beboere. Æstetikken har høj prioritet, kan jeg se på indretning, på beboere og på omgivelser. Kan det hele blive for lækkert? Det synes jeg ikke. At det private initiativ slår igennem og skaber nye og anderledes rammer, er interessant. Dagmarsminde er af flere årsager ikke dyrere end et almindeligt plejehjem, og både ansatte, beboere og dyr trives.
Bogen er, ud over at være inspirerende for sygeplejersker, som vil gamle noget godt, ret morsom. Det kan mine kolleger bevidne.
Af Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør, Sygeplejersken.
Til den socialt orienterede sygeplejerske
Erik Jørgen Hansen skriver, ”at sundhedssektoren, i al fald i princippet, sætter flest ressourcer ind på at helbrede de mest syge.” Gør vi det?
Han beskriver, hvordan vi i Danmark politisk har arbejdet for og imod større social lighed; hvordan socialpolitik gik fra at skelne mellem værdigt og uværdigt trængende over den holdning, at samfundet skulle kompensere dem, der var økonomisk dårligst stillede, til i dag, hvor det ligefrem er lykkedes at stemple gruppen som syndebukke, som årsagen til velfærdssamfundets økonomiske problemer. Præger denne stempling sygeplejen?
Hansen konstaterer, at velfærdsstaten har tendens til at undergrave det samfundssind, den forudsætter. Han argumenterer med tal for, at verden, også Danmark, er blevet langt mere økonomisk ulige, og refererer til undersøgelser, der viser, at de mest lige samfund også har lavest sygelighed og alle tegn på bedre trivsel i befolkningen.
Det er en oplysende bog for den socialt orienterede sygeplejerske, som til daglig spørger: Sikrer vi ressourcer til dem, der trænger mest?
Sygeplejersker ved, at lang levetid og god økonomi ikke nødvendigvis er lig med god livskvalitet. Men vi ser netop hver dag, hvordan de økonomisk dårligst stillede betaler med korte liv, dårligt helbred og svækket livsudfoldelse.
Bogen styrker engagementet.
Af Stine Riegels Læsøe, sygeplejerske, cand.scient.soc., ansat på Vigerslevhus, København Kommunes Palliative afdeling i Valby.
Fællesskabet lindrer sorgen
Carl har været her, men han er her ikke mere. For to år siden døde han som 25-årig ved en ulykke, og om det og om sin sorg skriver hans mor så hjerteskærende. Hun citerer afdøde digtere – romere, som levede før vores tidsregning – og hun blander citaterne med leksikale opslag og dagbogsnotater. Som teksterne er også skrifttyperne forskellige. Kursiv, fed, småt, stort.
Måske har forfatteren allerede, da Carl var 16 år gammel, forudset hans død, det tænker hun selv, og bogens titel stammer fra et af de to digte, der indrammer denne forudsigelse. Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage. Hvad er det, der skal gives tilbage? ”At de dødes væsen så at sige stadig skal have en plads i livet, at den kærlighed, de gav os, skal gives videre. Heri ligger der et håb.”
Teksterne strækker sig fra den pludselige meddelelse om ulykken over de første døgn med stillingtagen til transplantation og til efterforløbet med den vedvarende og sønderrivende sorg, Carls mor oplever. Hun er bange for at glemme ham, snuser til hans tøj og hans dyne; angst og handlinger, jeg kender fra en nær ven. Det går ikke over, ved jeg, men smerten fortyndes over tid. For Naja Marie Aidt er det fællesskabet, der støtter og mildner, det fællesskab, Carl satte så højt. ”Sorggruppen”, kalder familien det. ”Familien og vennerne er sammensmeltet til én samlet organisme”.
For sygeplejersker er der noget at stræbe efter, når Aidt beskriver de første døgn og den sygeplejerske, som er til stede en del af tiden: ”Og sygeplejerskens ømhed for os, den varme, hun giver os, værdig omsorg hele tiden, hun fører os gennem timerne som en gudinde … ”
Af Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør, Sygeplejersken.
{ Kort nyt om bøger }
Kevin McPherson, Gitte Riis Hansen
Aggressiv Adfærd
Redskaber til forebyggelse af vold
Munksgaard 2017
184 sider – 250 kr.
Bogens grundlæggende indstilling er, at problemskabende adfærd skal mødes med professionel omsorg, og som en følge heraf beskriver forfatterne en række redskaber til håndtering af vold og trusler.
De er en del af arbejdslivet for mennesker, som arbejder med patienter og personer, som er afhængige af hjælp, ydelser eller rådgivning. Bogens 13 afsnit kommer fint rundt om vold- og agressionsformer, mønstre i volden og ikke mindst håndteringen af volden. Sproget er direkte og tilgængeligt, og de mange bokse og cases øger læselysten. Her findes gode råd, øvelser og spørgsmål til eftertanke.
Ann-Elisabeth Knudsen
Diagnose eller opdragelse?
Børn med alle slags hjerner
Gyldendal 2017
224 sider – 249,95 kr.
”Er det noget neurologisk, eller er det opvækstbetinget?” Det spørger den kendte hjerneforsker og forfatter til denne bog om. Og det samme gør vi andre, når et barn ikke kan afkode andres signaler eller smadrer møblementet i klasseværelset. Forfatteren beskriver barnets normale udvikling, fordi den er basis for at forstå, om barnet reelt har symptomer på en diagnose eller bare får for meget af det, han har lyst til, og for lidt af det, han har brug for. ”Mange børn vokser op på et hotel med helpension og fri taxa, og de mangler ægte selvværd,” udtaler forfatteren.
Bogen beskriver fakta og forskning f.eks. om autisme, og de tilhørende pædagogiske overvejelser i forhold til cases om børn og familier, som har vanskeligheder pga. diagnoser og adfærd, får også plads.
Når det er sagt, mener Ann-Elisabth Knudsen, at moderne forældre er konfliktsky, hvilket på ingen måde gavner børnene.
Jan Mainz
Basal kvalitetsudvikling
Munksgaard 2017
232 sider – 250 kr.
Danmark har unikke muligheder for kvalitetsudvikling og -måling, fordi vi har adgang til personidentificerbare data (på grundlag af CPR-numrene) samt valide registre. Værd at huske på. Grundlaget for CPR-nummeret blev lagt i 1924, og selve CPR-nummeret blev en realitet i 1968.
Bogen er et bidrag til etableringen af en kvalitetskultur, hvor datadrevet ledelse forstået som kvalitetsledelse spiller en væsentlig rolle. For sygeplejersker og studerende er der mange brugbare oplysninger i bogen. I det omfattende register kan man søge på f.eks. Cochrane, AGREE og klinisk retningslinje. Center for Kliniske Retningslinjer blev etableret i 2008 og har til dato udviklet mere end 50 kliniske retningslinjer (62 for at være helt korrekt) hovedsageligt inden for det sygeplejefaglige område, kan man bl.a. læse.
Der er definitioner på de processer og begreber, der anvendes i kvalitetsarbejde. Som opslagsværk er bogen meget anvendelig og nem at gå til.
(jb)