Fuldt fortjent! Det er det værste, jeg har oplevet

I arbejdet med meget syge patienter oplever sygeplejersker, at nogle patienter ikke klarer den, og det gør et stort indtryk, fortæller Ruth Pedersen, som siden 1979 har arbejdet på Aarhus Universitetshospital. For hende har det værste dog været at opleve patienter, som valgte at tage deres eget liv. Særligt én patient gjorde voldsomt indtryk, da det var Ruth Pedersen, som fandt patienten efter selvmordet.

”En patient, som var tæt på at skulle udskrives, valgte denne udvej, hvilket er noget af det sværeste, jeg har prøvet. Jeg havde passet hende i dagene op til og havde ikke set det komme. Men hun ville ikke mere og syntes ikke, hun kunne mere,” siger Ruth Pedersen.

Efter denne episode fik Ruth Pedersen krisehjælp af en psykolog, som afdelingen havde tilknyttet. Også i andre sammenhænge har Ruth Pedersen og hendes kollegaer brugt psykologen både enkeltvis og i grupper, men psykologen, som var tilknyttet, er nu sparet væk. 

”Det er rigtig trist, at sådan noget spares væk. Vi bruger også hinanden til at tale om det, men det bliver måske ikke altid gjort på grund af travlhed. Det kræver i hvert fald, at man selv er opmærksom på at få det gjort,” mener Ruth Pedersen. 

Tempoet er accelereret 

Netop travlhed og besparelser har forårsaget ændringer i løbet af hendes tid som sygeplejerske, og det gør hende bekymret for fremtiden. Ruth Pedersen mener, problemet er, at man forsøger at planlægge og systematisere, hvordan tiden bliver brugt uden at anerkende patienternes forskellighed. 

”Jeg synes stadig, det er dejligt at være sygeplejerske, men vilkårene er ikke altid i orden. Tiden, roen og nærværet hos patienten er ikke, som den har været.” 

Bliver mindet om de raske 

Til trods for, at Ruth Pedersens afdeling har travlt, og der kommer flere og flere patienter pr. sygeplejerske, så har hun også haft gode oplevelser med både kollegaer og patienter. 

”Jeg har bl.a. en patient, som var her for snart 20 år siden, og som jeg stadig får hilsner fra. Han havde akut leukæmi og var rigtig dårlig, men kom ovenpå.” 

De gode eksempler som dette er der heldigvis flere af, og Ruth Pedersen fortæller, at mange tidligere patienter kommer forbi afdelingen for at hilse på, når de f.eks. er til kontrol på ambulatoriet eller har fået børn. 

”Det er rigtig dejligt at se dem igen, for man glemmer tit de gode forløb, da man ikke ser dem til daglig. Når de kommer og siger hej, bliver man mindet om, at der også er nogle, for hvem det går rigtig godt,” siger hun med et smil.