Hædret for at hjælpe mennesker i nød

”Det er lidt overvældende. Jeg er enormt glad og stolt, men også ydmyg. Jeg kunne egentlig godt undvære opmærksomheden.” 

Ordene kommer fra sygeplejerske Nikoline Sarsgaard Klausen, kort tid før hun sammen med blot én anden sygeplejerske i Danmark, Lindy Lillelund, får overrakt sygeplejens fornemste anerkendelse: Florence Nightingale-medaljen.  

Kun 39 sygeplejersker i hele verden tildeles den ærefulde pris i år. I Danmark fandt overrækkelsen sted en solrig og varm fredag eftermiddag i maj, mere præcist i Dansk Røde Kors’ nye Frivilligehus på Østerbro i København. 

Den trekantformede og lyse tilbygning i beton, træ og glas står med sit enkle rene udtryk i skarp kontrast til de fysiske forhold, de to sygeplejersker har arbejdet under i flygtningelejre og krigszoner i bl.a. Sydsudan, Irak og Afghanistan. Alle sammen udstationeringer, som er årsagen til, at de sammen med bl.a. familie, venner og kolleger er mødt frem for at modtage den ærefulde medalje og ikke mindst anerkendelse af, at de har ydet en helt særlig indsats som sygeplejersker.

Omstillingsparathed vigtigt

30-årige Nikoline Sarsgaard Klausen blev uddannet som sygeplejerske i 2012. Og selvom hun er født med en god portion rejselyst, var det ikke planen, at hun skulle arbejde som sygeplejerske i nogle af verdens mest ugæstfrie egne. Da hun begyndte at studere, trak andre drømme.

”Jeg ville være hjemmesygeplejerske. Det var mit mål, og det kommer jeg måske til at prøve en dag,” siger hun.

Hjemmesygeplejen må dog vente lidt endnu. Under et ophold i Grønland spurgte en kollega, der selv var på vej på udstationering, den unge sygeplejerske, om hun ikke havde lyst til at arbejde i shorts og sandaler i stedet for overtrækstøj. Efter kort betænkningstid besluttede Nikoline Sarsgaard Klausen sig for at tage af sted, og de seneste år har hun viet en del af sin karriere til at rejse verden rundt med Læger uden Grænser. 

Det har bl.a. ført hende til Sydsudan og Irak, hvor hun har ydet medicinsk nødhjælp til mennesker på flugt og i dyb fattigdom. I Irak var hun f.eks. med til at oprette mobile sundhedsklinikker nær storbyen Fallujah og undervise børn i håndhygiejne. Og i Sydsudan var hun bl.a. med til at vaccinere flere end 30.000 børn. Konstant med krig og ødelæggelse lige i hælene, hvilket man er nødt til at glemme, når man står midt i en væbnet konflikt, hvor mennesker har brug for hjælp, fortæller hun.

”Jeg er meget enig i Læger uden Grænsers værdi om, at alle mennesker har ret til lægehjælp. Det er min opgave at yde det, og så må jeg tro på, at der er andre, der sørger for min sikkerhed,” siger Nikoline Sars-gaard Klausen.

Den vigtigste egenskab for en udsendt sygeplejerske er omstillingsparathed. 

”Man skal kunne være ”altmuligdame” ude i felten, for ofte er man den eneste sundhedsperson, folk har adgang til. Det kræver, at man har styr på den brede sygepleje, kan agere HR-medarbejder, bestille løn og meget mere,” siger hun og uddyber: 

”Det er til tider enormt hårdt, for man er på hele tiden. Men hvis man er i balance med sig selv og klar til at yde en indsats, kan man lære ekstremt meget både fagligt og menneskeligt.”

Læs mere om Læger uden Grænser og om Læger uden Grænsers arbejde i hhv. Sydsudan, Irak og Afghanistan.

Intuition og kreativitet

Dagens anden medaljemodtager Lindy Lillelund kunne fejre 25-års jubilæum som sygeplejerske sidste år. Han færdiggjorde desuden uddannelsen som anæstesisygeplejerske i 1996, og modsat Nikoline Sarsgaard Klausen var det netop ønsket om at udføre humanitært arbejde, der i første omgang fik ham til at begynde på sygeplejerskeuddannelsen. 

Inden da havde han i flere år rejst verden rundt med rygsæk. Og det var mødet med mennesker, som levede under sværere vilkår end dem, han kendte fra opvæksten i Vestjylland, der gav Lindy Lillelund lyst til at gøre en forskel ude i verden. 

”Det stod meget klart for mig, at mange havde det svært og levede under svære vilkår. De mennesker ville jeg gerne være med til at hjælpe. Og så er sygeplejen en god tilgang til at lave humanitært arbejde,” siger han. 

57-årige Lindy Lillelund har været udsendt for Røde Kors otte gange, siden han tog afsted første gang for 14 år siden. Han har bl.a. arbejdet i flere østafrikanske lande og i Afghanistan, hvor kaotiske arbejdsforhold stiller helt andre krav til sygeplejefagligheden, end arbejdet som anæstesisygeplejerske på et velorganiseret sygehus i Danmark gør. 

”Der er en uforudsigelighed, som betyder, at jeg i højere grad må bruge min intuition og kreativitet. Når jeg er ude, arbejder jeg mere ud fra erfaring, og hvad jeg finder rigtigt i den enkelte situation. Man må løse problemer, som de opstår, og det er ikke muligt at gå op i de samme detaljer,” siger han.

Som udsendt er han med til at gøre en forskel i det daglige sundhedsarbejde blandt udsatte og fattige mennesker. Men Lindy Lillelund finder også stor glæde i at sætte mere varige aftryk ved at undervise lokalt sundhedspersonale. 

”Jeg var i Somalia fra 2008 til 2009, hvor jeg underviste i hygiejne og anæstesi, for det har de ikke uddannelser i. Da jeg kom tilbage i 2013, kunne jeg se, at de havde gjort en forskel, da der var helt anderledes rent på hospitalet. Jeg kunne se, at de havde taget det til sig, som jeg havde lært dem.” 

Også han er beæret over at modtage Florence Nightingale-medaljen.

”Jeg er stolt over at være indstillet for et stykke arbejde, der har en stor værdi i sig selv. Det betyder enormt meget at blive anerkendt, når man arbejder under vilkår, hvor det er svært at måle sig med andre.”

Ikke færdige med at rejse

Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen er stolt af, at danske sygeplejersker igen i år er fundet værdige nok til at modtage den medalje: 

”Det er en traditionsrig og ærefuld medalje. Den gives til sygeplejersker, som har ydet en helt særlig indsats enten herhjemme eller ude i verden. Jeres indsats er på papiret meget forskellig men har det tilfælles, at indsatserne har haft en betydning for mennesker i nød,” sagde Grete Christensen.

Til Nikoline Sarsgaard Klausen sagde Grete Christensen:

”Du har på trods af din unge alder boet midt i krig, missilangreb og bombninger. Du har været villig til at tage risikoen og stille dig selv til rådighed, hvor der har været et stort behov, fordi du tror på, at adgang til medicinsk hjælp er en menneskerettighed. Du kan i høj grad være med til at inspirere andre unge mennesker. Du er gået foran som et godt eksempel på, at lang erfaring ikke er et krav for at være en kæmpe hjælp og vise mod i konflikt- og katastrofeområder.”

Til Lindy Lindgaard lød Grete Christensens ord bl.a.

”Du har et mål om at yde rettidig, sammenhængende og tilstrækkelig hjælp til de mest fattige og nødlidende. Det mål ser man tydeligt igennem dine udsendelser og dit arbejde i nogle af de mest prøvede lande i verden. Du har gjort en forskel,” sagde Grete Christensen, før medaljerne fandt vej til brystet på deres nye ejermænd sammen med en buket blomster og diplom. 

Med Nikoline Sarsgaard Klausen og Lindy Lillelund er der nu i alt 40 danske modtagere af Florence Nightingale-medaljen. Og selvom de begge har opnået den fornemmeste anerkendelse indenfor sygeplejen, er ingen af dem færdige med at rejse ud og hjælpe mennesker i nød. Turene er godt nok blevet lidt kortere, efter Lindy Lillelund blev gift i 2014, men: 

”Jeg ringer, når jeg er klar,” siger han. 

Det samme gør Nikoline Sarsgaard Klausen nok også.

”Jeg er lige begyndt på uddannelsen til anæstesisygeplejerske, så jeg bliver i hvert fald nødt til at blive hjemme nogle år nu. Og det er måske også meget sundt,” siger hun.