Den professionelle vurdering bliver overtrumfet af systemet
Behovsvurdering inden for socialt- og sundhedsfagligt arbejde finder sted på øretævernes holdeplads. Her skal ske en opvejning mellem den professionelles vurdering af borgerens livssituation, der tager udgangspunkt i livsverdenens rationale, og de politiske og embedsværkets krav om økonomi og effektivitet, der tager udgangspunkt i systemets rationalitet, en balancegang med fare for systemets manipulation af livsverdenens værdier. Det er et felt, der indtil nu ikke er fyldestgørende beskrevet, men det råder Bjarne Rose Hjortbak bod på.
Med udgangspunkt i en case om visitators rammer for beslutningstagning får vi en gennemgang af socialpolitikkens udvikling i Danmark fra de første spæde tiltag til sociallov frem til nutidens overgang fra velfærdssamfund til konkurrencestat. Vi ser, hvorledes den professionelle vurdering og det faglige skøn i stigende grad bliver overtrumfet af systemets stadigt øgede krav om effektivisering og økonomiske kalkulationer. Vi præsenteres for, hvordan forvaltningsloven fortolkes og udmønter sig i kommunalt og regionalt regi, hvor behovsvurderingen begrænses af en lang række krav til selve vurderingen.
At fænomenet behov er kompliceret, belyses ved en gennemgang af forskellige behovsteorier, behov som en social konstruktion, og hvordan den fagprofessionelle ud fra såvel objektive som subjektive kriterier danner sig deres individuelle opfattelse af behov i relation til den enkelte borgers livssituation, hvor begreber som ressourcer, mestring og empowerment udgør vigtige aspekter.
Behovsvurdering finder sted i særdeles komplekse situationer, hvilket kan kræve en kompleksitetsreduktion og standardiseret udlægning, hvilket yderligere besværliggøres af konkurrencestatens stadigt mere dominerende rolle.
Efter på denne måde at have gennemgået grundlaget for behovsvurderinger følger så en nærmere beskrivelse af behovsvurdering i praksis.
Vi får gennemgået, i hvilke instanser indenfor social- og sundhedsområdet behovsvurdering finder sted, hvilke magtstrukturer der ligger, og hvilke dilemmaer den enkelte professionelle vurderingsperson står overfor i mødet med borgeren, når såvel livsverdenens som systemets rationalitet trænger sig på.
Der fokuseres på selve beslutningsprocessen og den bagvedliggende refleksion samt de retlige og politisk administrative bestemmelser, der er gældende, når den professionelle skal vurdere borgerens behov for hjælp. Hvordan påvirker konteksten i de forskellige institutioner den personlige samtale, der skal ligge til grund for behovsvurderingen, og hvilke etiske overvejelser skal medtænkes, når såvel helhedsperspektivet som processtyringen skal medtænkes.
Bogen giver den vakse studerende og den faktasøgende underviser rig mulighed for en kritisk tilgang, der ikke påduttes af forfatteren. Der gives plads til refleksion godt hjulpet på vej af illustrative cases og ikke mindst takket være studie- og refleksionsspørgsmål efter hvert kapitel.
Bogen er hermed anbefalet.
Af Jens Bydam, sygeplejerske, cand.phil.
En livslang affære
En dansk pige går ud af skolen efter syv år, hun får plads på en gård, men vil noget mere. Hun drømmer om at blive barneplejerske, men ender som sygeplejerske efter forskole på Rødkilde Højskole på Møn og tre års uddannelse på Roskilde Amts og Bys Sygehus 1956-1959.
Hertil ligner det historien om mange tusind danske sygeplejerskers baggrund og uddannelsesår på den tid, men herefter tog rejselysten over. Bodil Davidsen fik job på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, hvor hun regnede med at blive i to år. Det skulle nu vise sig at blive en livslang affære med Grønland og en grønlandsk ægtefælle.
Bodil Davidsen fortæller til kameraet, sagligt og usentimentalt. Om at arbejde i flere grønlandske byer og bygder som sygeplejerske, læge, jordemoder og tandlæge for stedets befolkning og som dyrlæge for deres mange hunde.
Fortællingen er gennemsyret af lysten til og åbenheden overfor at lære og opleve nyt, og den er undervejs krydret med private billeder af Bodil Davidsen som sygeplejerske og den dansk-grønlandske familie.
Det er en dæmpet beretning om en beskeden dansk sygeplejerske, som tog sygeplejen og Grønland til sig med hud og hår. En fin historie, som det er værd at bruge 20 minutter på at se og høre.
Af Gunilla Svensmark, sygeplejerske, MPA MI, specialkonsulent i sygeplejehistorie, Dansk Sygeplejehistorisk Museum
Mød en stribe farverige patienter
1970, en familie flytter på landet til stokroseidyl og 14 tønder land. Mor er sygeplejerske og arbejder som aftenvagt på et københavnsk hospital, og det har hun tænkt sig at blive ved med. Men skæbnen vil det anderledes, for tilflytteren bliver snedigt indrulleret som lokal hjemmesygeplejerske i sine friuger.
Her starter en perlerække af små fortællinger om de patienter, forfatteren har været sygeplejerske for gennem 30 år. Sjove, tragiske og skæve eksistenser mellem hinanden. Fortalt med lune, ømhed og et selvironisk glimt i øjet.
Vi følger udviklingen fra 1970 til årtusindskiftet, de sociale og kollegiale forhold, hjemmesygeplejerskens arbejdsvilkår og den teknologiske udvikling.
Sygeplejehistorisk er det en fin dokumentation af udviklingen i disse år. Fra den første tid, hvor den nye hjemmesygeplejerske fik overrakt en pose med små kort på de mennesker, hjemmesygeplejen havde været i kontakt med de sidste 10 år, til de nye integrerede ordninger. Her kæmper personalet med at få det til at hænge sammen, men der er fortsat ikke længere til socialudvalget, end at det kan råbes op med et brev.
Bogen bygger på Sonja Ølgaards dagbøger gennem årene, læs den for at blive klogere på hjemmesygeplejens nyere historie og for at møde en stribe farverige patienter og deres ukuelige hjemmesygeplejerske.
Af Gunilla Svensmark, sygeplejerske, MPA MI, specialkonsulent i sygeplejehistorie, Dansk Sygeplejehistorisk Museum
Hovedpersonen er patienten, borgeren, personen …
Her er en grundbog i rehabilitering, der fører læseren up to date. Feltet er bredt fra at have sundhedsprofessionelle som målgruppe til også at omfatte socialrådgiver og psykolog siden sidste udgave af bogen fra 2008. Der er udkommet mere videnskabelig litteratur, der er kommet flere teoretiske og praktiske erfaringer. Mange af forfatterne er de samme som sidst, men udgangspunktet er det brede sundhedsbegreb som WHO’s. Hovedpersonen i rehabilitering gøres tydelig, det er (ikke den sundhedsprofessionelle!) patienten med bevægelse til borgeren til personen med stigende grad af autonomi.
De fire kerneområder i moderne rehabiliteringsforståelse beskrives indgående: Den teoretiske tilgang til funktionsevne, en borgercentreret tilgang, en tværfaglig proces og rehabiliteringsprocessen, der også beskrives som en spiral. ICF-forståelsen gennemgås grundigt.
Del 3 handler om anvendt rehabilitering. Det kunne måske have været en idé at inddrage erfaringer fra andre lande? Forskning og udvikling af rehabilitering har i høj grad været drevet fra Marselisborg Centret, og et dynamisk teoretisk grundlag er velbeskrevet. Der kunne være mere dynamik i beskrivelse af, hvordan rehabilitering anvendes. Det hænger måske sammen med beskrivelsen af professionelle faggruppers kernekompetencer i tilgang til rehabilitering i del 4? Det havde klædt afsnittet om sygeplejerskens rolle i rehabilitering at have anlagt et mere selvransagende perspektiv og f.eks. ikke at starte med en ydelsesretorik.
Denne grundbog er stærkt revideret, og den bidrager væsentligt til forståelse af rehabilitering i Danmark.
Af Marianne Mahler, freelance sygeplejefaglig konsulent, Dr.PH
{ Kort nyt om bøger }
Bente Schibye
Menneskets fysiologi, 4. udgave
Hvile og arbejde
FADL’s Forlag 2017
472 sider – 649,95 kr.
Ordet tarmflora er ændret til mikrobiom, mikro = meget lille, bio = liv. Hvorfor? De bakterier og svampe, der findes i menneskets tarm, tilhører faktisk ikke planteriget.
De fleste bakterier findes i tyktarmen, og de vejer alt i alt omkring 1,5 kg.
Således kan man blive klogere gennem et enkelt opslag i den omfattende og reviderede udgave af denne bog, som nu er opdateret med nyere forskningsresultater f.eks. på områderne proteinsyntese og kroniske smerter. Bogen vil fungere fint som opslagsbog for sygeplejestuderende og sygeplejersker, som f.eks. gerne vil vide mere om energikilder ved muskelarbejde eller om nyrernes funktion.
Tina Sandager
Hvornår bliver det vores tur?
Hjælp til barnløse i fertilitetsbehandling
Muusmann Forlag 2017
249 sider – 249,95 kr.
Vores tur til måske at føde ønskebarnet efter lang tids behandling? En behandling, som er lige så opslidende som at have en livstruende sygdom, hedder det i præsentationen af bogen. Den rummer otte kapitler, som kommer omkring forskellige sider af ufrivillig barnløshed. F.eks. stress og sorg, krise, parforhold og ”kun for mænd”. Bogen er fyldt med gode råd, refleksionsøvelser og definitioner på barnløshedens mange elementer. Og ikke mindst er der mange fortællinger og udsagn fra mænd og kvinder, som har været igennem fertilitetsbehandling. Udtrykket ”det er ikke retfærdigt” går igen i flere cases. Nej, men livet er vel ikke retfærdigt.
Metaforerne fylder – og bogen afsluttes med en gennemført bjergbestigning, hvor klatring, klippefremspring og udstyr spiller en markant rolle. Man skal aldrig gå ned på grej!
Erik Simonsen og Birgit Bork Mathiesen (red.)
Personlighed og personlighedsforstyrrelser
En grundbog
Hans Reitzels Forlag 2017
752 sider – 650 kr.
Sammenhængen mellem personlighed og psykisk sygdom er i fokus her, for personligheden har betydning for vores risiko for at udvikle psykisk sygdom. F.eks. kan overdreven perfektionisme, svære aggressioner, manglende målrettethed og udtalt bekymringstendens i kombination med ydre belastninger føre til depression, angst, misbrug eller andre psykiske lidelser. Bogen er opdelt i tre dele og indeholder 23 kapitler indenfor områderne baggrund og definitioner, personlighed og psykisk sygdom samt behandling.
Det er ikke en bog, man læser fra ende til anden, men som opslagsbog har man mulighed for at blive klog på menneskets hjerne og personlighed, misbrug og personlighedsforstyrrelser, behandling af den dyssociale patient og meget andet og mere.
(jb)