Kirurgisk røg kan gøre sygeplejersker og læger syge

Elkirurgi er kommet for at blive. De seneste 10 år har udviklingen i de såkaldt ”monopolare brændere” været eksplosiv på operationsstuerne verden over.

Også i Danmark skærer personalet på sygehusene i patienternes hud og kirtelvæv med de nye præcise kirurgiske instrumenter. I dag bruges elkirurgi i alle kirurgiske specialer.

Men der er en mørk bagside ved brugen af de monopolare brændere på operationsstuerne. Elknivene udvikler nemlig røg, der indeholder skadelige partikler og gasser. Og lang tids påvirkning af de giftige stoffer i røgen kan gøre de berørte læger og sygeplejersker alvorligt syge.

”Røgen lugter slemt – og efter nogen tid blev flere blandt operationspersonalet utilpasse og fik ofte kvalme og hovedpine. Derfor gik jeg som arbejdsmiljørepræsentant til afdelingssygeplejersken for at sikre bedre udsugning fra lokalet,” siger operationssygeplejerske Elisabeth Solvik Lundholm fra Dagkirurgisk på Aarhus Universitetshospital.

Personalet var ikke på daværende tidspunkt klar over, hvilke skadelige stoffer der var i røgen. Så Elisabeth Solvik Lundholm opsøgte eksperter for at få dokumenterede oplysninger om indholdet i røgen. Flere undersøgelser viste, at røgen indeholder en enorm mængde partikler med giftstoffer, kræftfremkaldende stoffer og spor af forskellige vira samt bakterier på grund af indholdet af dna.

”Det chokerede os. Den enkelte patient var dog ikke i umiddelbar fare, for skadeværdien ved en operation lå under WHO’s grænser. Men det var ikke blevet undersøgt, hvordan påvirkningen er for os, som er udsat for røgen flere gange dagligt over hele året,” siger Elisabeth Solvik Lundholm.

50 pct. flere tilfælde af astma og lungegener

Eksperterne kunne ikke desto mindre dokumentere rygerrelaterede skader på lungerne hos ikke-rygere, der havde arbejdet i røgen over lang tid. En undersøgelse kom f.eks. frem til, at røgpåvirkningen for en patient under operation med mangelfuld udsugning i lokalet svarer til rygning af 30-40 cigaretter.

”Vi lever i det til hverdag. Og vi gjorde ikke nok for at beskytte os. Så vi ville ikke vente, til vi var blevet syge, men i stedet prøve at finde måder at tage vare på os selv,” siger Elisabeth Solvik Lundholm.
Arbejdsmiljørepræsentanten tog derfor kontakt til medikoteknisk afdeling på hospitalet for at få fundet en løsning på røgpåvirkningen. Sammen fandt de ud af, at monopolare brændere med bredere diameter ledte røgen bedre væk – og at en langsommere skæreteknik udviklede mindre røg.

Men den vigtigste opdagelse var, at der var behov for en langt mere effektiv udsugning end den eksisterende. Rørene i væggen passede simpelt hen ikke til udsugningen, så transporten af røg stoppede som i en flaskehals ved væggen.

”Det samme gør sig gældende på rigtig mange andre operationsstuer. Alle bruger elkirurgi og laserkirurgi, men udsugningen er ikke tilpasset røgudviklingen fra de nye instrumenter. Derfor indånder læger og sygeplejersker dagligt giftige stoffer og kan få varige skader. Folk hoster og har hovedpine, men de har ikke overblik over de langsigtede skader,” siger Elisabeth Solvik Lundholm.

Der findes nu enkelte videnskabelige artikler om langtidsvirkningen af indånding af kirurgisk røg. Det anslås heri, at de påvirkede vil opleve 50 pct. flere tilfælde af allergier, astma, bronkitis og lungegener end resten af befolkningen.

Midtjylland kræver udsugning

Region Midtjylland er den eneste region i Danmark, som har indført krav til udsugningen og korrekt brug af diatermi. Elisabeth Solvik Lundholm opfordrer derfor kolleger over hele landet til at lægge pres på sygehusledelsen, så der skabes sikre forhold for personalet på operationsstuerne.

”Jeg har været inviteret til andre afdelinger for at fortælle om problemet. Og disse afdelinger har nu ændret praksis. I Danmark kan operationspersonale få undervisning af eksperter fra røgsugningsfirmaer, men kun få benytter sig af tilbuddet. Arbejdstilsynet kunne kræve undervisning, men vi skal også fokusere på sygeplejerskerne og få dem til at sprede budskabet,” siger Elisabeth Solvik Lundholm.

Selv i byggeriet af de nye supersygehuse var de nye krav til udsugning af såkaldt laparoskopisk operationsrøg ikke tænkt ind i de oprindelige planer. På Skejby ved Aarhus var hun f.eks. tidligere i 2017 til møde om problemstillingen – og hospitalet er nu ved at ændre til den korrekte udsugning.

På flere hospitaler benyttes gulvsug – som er ulovligt, når det gælder operationsrøg, ifølge arbejdsmiljøloven – mens størstedelen af de ansatte på hospitalernes elkirurgiske operationsafsnit ikke er bevidste om faren ved røgen.
Elisabeth Solvik Lundholm har i både Danmark og udlandet fortalt operationspersonale om farerne ved operationsrøgen – og om, hvordan den rette udsugning kan hindre slemme følgesygdomme.

”Jeg er først tilfreds, når rette viden er indsamlet, og der er opstillet klare retningslinjer for brugen af monopolare brændere og udsugning. For at komme så langt skal personalet først indse risici ved røgen og få sikret, at der tages hånd om problemet – gerne globalt,” siger Elisabeth Solvik Lundholm. 

Referencer

1. Dobrogowski M et al. Health risk to medical personnel of surgical smoke produced during laparoscopic surgery. Int J Occup Med Environl Health 2015; 28:831-40
2. Tseng H-S et al. Cancer risk of incremental exposure to polycyclic aromatic hydrocarbons in electrocautery smoke for mastectomy personnel. World J Surg Oncol 2014; 12:31. Doi: 10.1186/1477-7819-12-31
3. Tramontini C. Composition of the electrocautery smoke: Integrative literature review. Rev Esc Enferm USP 2016;50:144-153. Doi:10.1590/S0080-623420160000100019
4. Zhao C et al. Comparative safety analysis of surgical smoke from transurethral resection of the bladder tumors and transurethral resection of the prostate. Urology 2013;82:744.e9-14
5. Region Midt – vejledning i arbejdsmiljø og elkirurgi for operationspersonale Kirurgisk røg_Region Midt- vejledning om arbejdsmiljø og elkirurgi.pdf
6. Arbejdstilsynet. Vejledning om krav til procesventilation. Arbejdsstedets indretning. A.1.1 2007;1-12. 2007