Skiftedag: Jeg er vant til at give blod – nu tager jeg blod

“Jeg var egentlig glad for min gamle arbejdsplads i dialysen og havde derfor ikke tænkt mig at skifte job. Men jeg blev frustreret over, at der kom endnu en besparelse. Der blev skåret en halv time af den daglige arbejdstid, og tiden blev tilrettelagt sådan, at vi bl.a. havde en 12-timers vagt hver anden uge. Det gik både ud over den faglige fordybelse, undervisningen og kontaktsygeplejefunktionen. Det var dét, der gjorde, at jeg overhovedet fik tanken om at søge videre. Jeg tænkte meget over, hvad der betyder noget for mig. Jeg har ingen planer om at stige højere op ad karriererangstigen, men jeg vil rigtig gerne være et sted, hvor arbejdsmiljøet er godt. Det betyder meget, at man er glad, når man kommer på arbejde, og glad, når man kommer hjem. Jeg er bedre i min faglighed og kan yde mere, hvis jeg har det godt. Og patienten kan også tydeligt mærke, hvordan de ansatte har det internt. Og så vil jeg gerne bruge mine weekender og helligdage på rejser, veninder og børnebørn. 

Så da jeg så den opslåede stilling i Den Mobile Blodbank, var jeg hurtig til at søge den. For jeg kendte en tidligere kollega, der arbejder her, og har længe vidst, at det var et sted, hvor jeg godt kunne se mig selv være. Her er der ingen lange vagter eller vagter i weekender og på helligdage. Før jeg søgte jobbet, søgte jeg råd hos min tillidsmand. For jeg tænkte en del på min alder. Jeg ville gerne lande et sted, hvor jeg kan være resten af min karriere uden at skulle ud i flere jobskifter. 

Og det tror jeg på, at jeg kan her. Det er befriende, at jeg aldrig går hjem med en følelse af, at jeg har efterladt noget uafsluttet. Når min arbejdsdag er slut, er der ingen hængepartier. Vi er næsten hver dag et nyt sted, og kunsten er her at skabe en hurtig kontakt til donoren. Der er ikke meget tid. I alt har vi ca. 20 minutter sammen. Ofte kan jeg fortælle om, at jeg plejer at give blodet i den anden ende og kender dem, der har hårdt brug for det. Jeg er vant til at give blod. Nu tager jeg blod. For at være donor skal du være rask, og derfor tager vi del blodprøver for at tjekke blodprocenten og blodtypen og for hiv og hepatitis. Der er meget kontrol, og donorerne skal også først interviewes om rejser, sygdomme, vacciner o.l., inden de får tappet blod. Vi laver også plasmaferese, en specialtapning, der bruges til patientplasma og udvikling af medicin. Det og interviewene skal jeg først lære senere. Der kommer løbende nye faglige udfordringer. Det er spændende.”