Demenspris til ildsjæl på Klarahus

Når man træder ind i "Huset", demenscenter Klarahus’ dagtilbud, bliver man budt hjertelig velkommen af en lille sort og hvid hund, som fiser rundt imellem de mange folk, der i dag er samlet til julehygge. På klaveret er musikpædagog Jan Andersen i fuld gang med at spille, og rundt om ham har et lille kor samlet sig og synger ivrigt med.

"Det gælder om at finde det, den enkelte er god til – f.eks. musik – og understøtte de færdigheder, man har derigennem, og fremhæve dem fremfor det, man har tabt pga. demenssygdommen," siger sygehjælper Pia Johnsen Nielsen.

Hun modtog den 6. december Sundhedsministeriets demenspris 2017, som er en del af Den Nationale Demenshandleplan 2025 og har til formål at "anerkende og hylde de mange medarbejdere, der hver dag skaber glæde, tryghed og værdighed for mennesker med demens og deres pårørende landet over."

Pia Johnsen Nielsen fik overrakt prisen og en check på 10.000 kr. af sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og ældreminister Thyra Frank (LA). Foruden hæderen til Pia Johnsen Nielsen gav prisen også 50.000 kr. til hendes arbejdsplads, demenscenter Klarahus, for, som ministrene påpegede, en god indsats kan kun lykkes på en god arbejdsplads.

Tidlige samtaler betrygger

Noget af det første, Pia Johnsen Nielsen fremhæver ved sin arbejdsplads, er det store fokus på at have den enkelte borger i centrum.

"Vi vil gerne have hverdagen til at være tæt på det, de kommer fra, så vi bliver nødt til at have borgeren i centrum. Her skal sygdommen fylde så lidt som muligt, og der er store forskelle på, hvad den enkelte har brug for," siger hun.

F.eks. sætter Pia Johnsen Nielsen og hendes kollegaer – sygeplejersker, sosu-assistenter, fysioterapeuter og mange andre faggrupper – borgeren i centrum ved at tage de svære og til tider ubehagelige samtaler.

"Det er vigtigt, at vi tager samtalen med beboerne om, når den dag kommer, hvor du ikke længere kan sige, hvad du gerne vil, hvad skal der så ske? Hvad skal vi have skrevet ned, og hvad er vigtigt for dig, at personalet ved?" forklarer Pia Johnsen Nielsen.

Ifølge hende handler en stor del af arbejdet med demente om værdighed, men også trygheden spiller en rolle:

"Her på Klarahus kommer mange i dagtilbuddet først og flytter senere ind på nogle af de andre afdelinger. De når at føle sig trygge og lærer stedet og os at kende, og det giver god mening, at de kan flytte gradvist. Men det er også en sorgens dag, når sygdommen er nået så langt, at det er nødvendigt for dem at flytte. Derfor begynder vi at italesætte det tidligt."

Musik og aktiviteter i højsædet

Udover at tage de svære samtaler er der i dagtilbuddet stor opmærksomhed på, at borgerne holder sig friske så lang tid som muligt, bl.a. ved at deltage i aktiviteter og sociale arrangementer. Men altid med udgangspunkt i, at det skal være, hvad den enkelte har lyst til og behov for. Og når man går en tur på Klarahus, bærer stedet præg af mange muligheder. Lige fra motionsrummet i kælderen og værkstedet, hvor der bliver malet malerier og lavet fuglehuse, til højbedene udenfor og marmeladerne, som blev lavet til årets julemarked.

Mange medarbejdere peger også på, at musikken fylder utrolig meget, og udover amatør-koret i "Huset" viser også andre beboere stor interesse for det musikalske. På den skærmede enhed inviterer en ældre dame på besøg på sit værelse, og en anden beboer titter nysgerrigt ind, og bliver hurtigt budt indenfor. Da hun ser Sygeplejerskens fotograf, udbryder hun straks: "Er det dig, der skal spille for os?" for senere på aftenen er der musik på programmet.

Klarahus’ sygeplejefaglige leder, Janne Dynesen, lægger også vægt på de mange aktiviteter og vigtigheden af at have fokus på den enkelte borger.

Ikke kun Keld, Hilda og klunkemøbler

Hvis man spørger Janne Dynesen, hvad det bedste ved hendes arbejde er, svarer hun "at man får brugt sin faglighed i alle ender og kanter". Derfor mener hun også, at jobbet som sygeplejerske på Klarahus nok ville interessere mange flere sygeplejersker, hvis de vidste mere om, hvad et job her indebærer.

"Vi har svært ved at tiltrække sygeplejersker og jeg tror, det skyldes manglende viden. Det er et område, som kalder på sygeplejerskekompetencer. Sygeplejerskerne her har høj selvstændighed, og en stor del af jobbet er også at lære fra sig og indgå i det tværfaglige samarbejde. Her har sygeplejerskerne stor indflydelse på eget arbejde, attraktive arbejdstider og en løn, der matcher hospitalerne. Så vi kan rent faktisk tyilbyde meget af det, sygeplejerskerne efterspørger," siger hun.

Ifølge Janne Dynesen er demensprisen en oplagt måde at skabe positiv opmærksomhed for et område, hvor de ofte ikke kan vælge og vrage, når det kommer til ansættelser.

"Og så skal vi aflive nogle myter – plejehjem er ikke kun Keld og Hilda og klunkemøbler. Her er behov for højt kvalificerede medarbejdere," pointerer hun.

Et af eksemplerne på, at Klarahus er noget andet end det stereotype plejehjem, er afdeling 700, hvor Pia Johnsen Nielsen arbejder. Her bor yngre borgere (under 65 år) med demens, og både indretning og aktiviteter bærer præg af et yngre publikum – her er moderne møbler og bl.a. en del motion på programmet.

Da Pia Johnsen Nielsen kommer og sætter sig i køkkenet til eftermiddagskaffen, går snakken livligt om flere forskellige aktiviteter, bl.a. en fremtidig tur til Malmø.

En inspirerende ildsjæl

Selvom Pia Johnsen Nielsen hører til på afdeling 700, var det ikke kun kollegerne herfra, der indstillede hende til demensprisen. Hun modtog nemlig hele fire ud af de i alt 157 indstillinger, bl.a. fra sin tidligere leder og en kollega i MED-udvalget.

"Det er overvældende. Én ting er, når vi anerkender hinandens arbejde i hverdagen, men det er noget andet, når folk har sat sig og skrevet det ned og indstillet én," siger hun.

I en pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet står, at Pia Johnsen Nielsen af sine kollegaer er beskrevet som: "En inspirerende ildsjæl, der utrætteligt gør sit ypperste for at skabe gode rammer for både demensramte og deres pårørende."

Den dag Pia Johnsen Nielsen fik beskeden om, at hun havde vundet, var det Thyra Frank, som ringede for at levere beskeden. Hele afdelingen var samlet, og Pia Johnsen Nielsen troede – som den eneste – at der var tale om et afdelingsmøde. Hun forventede at få svar på et ressourcespørgsmål, de længe havde ventet på.

"Da Thyra Frank ringede, tænkte jeg først, at det var irriterende, det var mig, der skulle give beskeden videre, for mit fokus var et helt andet sted. Da det gik op for mig, at jeg havde vundet, tror jeg faktisk bare, jeg græd," smiler hun.

Hæder til frontmedarbejder

Sygeplejefaglig leder, Janne Dynesen, er stolt over, at modtageren af demensprisen arbejder hos dem. Hun vil gerne udnytte prisen til at gøre opmærksom på de ildsjæle, som Pia Johnsen Nielsen repræsenterer.

"Det er utrolig vigtigt, at det er en frontmedarbejder fra et område, som ikke har lige så høj status som f.eks. en kræftafdeling, der bliver hyldet. Og så er det selvfølgelig dejligt med den positive omtale, men hvor er det også dejligt at vise det gode, og at demensområdet bliver fremhævet for noget positivt," siger Janne Dynesen.

Demensprisens modtager er, på baggrund af indstillingerne, valgt af en faglig jury bestående af bl.a. Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen samt formændene for FOA, Lægeforeningen, Ældresagen og Alzheimerforeningen.