Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Dengang: De pæne piger fester i 1968

Nyuddannede sygeplejersker fra Bispebjerg hospital og Københavns Kommunehospital i optog på Strøget på vej ind til Dansk Sygeplejeråd.

Sygeplejersken 2018 nr. 10, s. 34

Af:

Gunilla Svensmark, faglig leder, Dansk Sygeplejehistorisk Museum

2018-10-dengang

I 1968 brød ungdomsoprøret ud på Københavns Universitet, pigerne gik i lårkort, og protesterne over Vietnamkrigen fyldte i debatten. På sygeplejeskolerne gik det fredeligere til. Der gik borgerskabets pæne piger, og deres uniformer gled kun en anelse højere op uden at blive for dristige. Bag den tækkelige uniform ulmede alligevel et lille oprør. Eleverne begyndte at protestere mod mesterlæren og brugen af elever som billig arbejdskraft, og nogle sygeplejeskoler kæmpede for en akademisering af uddannelsen. Det kom dog først meget senere, og de nyuddannede sygeplejersker her fester i optog på Strøget på vej ind til Dansk Sygeplejeråd, der – som en ny praksis – gav et lille glas i dagens anledning.