Gamle møbler. Mindre æstetik. Knap så effektivt apparatur. Lidt færre kvadratmeter. For 10 år siden blev de udråbt til fremtidens supersygehuse. Nu er de første ved at stå klar i en udgave, der bærer præg af det, alle byggerier rammes af: Virkeligheden.
Det er 11 år siden, Anders Fogh Rasmussen (V) i en valgkamp lovede 90 milliarder til byggeri af nye sygehuse. Men 90 blev til 41, og ingen regioner fik deres fulde ønsker opfyldt.
Underdrejede medarbejdere og mindre sundhed for pengene. Det går i sidste ende ud over driften af sygehusene, når sygehusbyggerier skal spare. Det mærker sygeplejerskerne på Aarhus Universitetshospital lige nu.
Alle nye hospitalsbyggerier bliver indrettet med enestuer til patienterne, og på det nye Aarhus Universitetshospital blev de første afdelinger kun med enestuer taget i brug sidste år. Sygeplejerske Stine Ejegod Mortensen glæder sig over bedre kontakt med patienterne, men det har kostet flere kilometer i benene.
Bedre søvn, mindre delirøse – og hurtigere hjem. Patienterne har godt af at ligge på enestuer, viser foreløbige registreringer på de tre områder. Og patienten Herman Kjeldgaard er begejstret.
Om et år skal Sandra og hendes kolleger på Neurokirurgisk Afdeling flytte i helt nye lokaler i den nye Nordfløjen på Rigshospitalet. Det betyder nye omgivelser og nye arbejdsgange.
”Jeg synes, man skylder at sidestille, at det er lige så slemt at være psykisk syg som somatisk syg. Man kan miste livet af begge dele. Så jeg ville ændre det tabu, der er omkring psykiatrien."
Fra 1927 og 20 år frem opstod for første gang et decideret sundhedsvæsen, hvor hvert amt etablerede et eller flere specialiserede centralsygehuse, der satte en ære i at klare de fleste sygdomstilfælde i amtet
Det gjorde indtryk på sygeplejerske Linda Eggen, da hun mødte en patient, som på grund af sin sygdom havde oplevelsen af ikke at slå til som ægtefælle. At tale om det svære med patienten blev en lære for hende.
I april i år modtog Marianne Flotiin Dronningens Fortjenstmedalje, som hendes chef havde indstillet hende til. Hun har været ansat på samme afdeling i 39,5 år, og hun ville gøre det hele om igen, hvis hun fik chancen.
I Fertilitetsklinikken møder Susanne Møller Christensen par og enlige, der brændende ønsker sig et barn. Den drøm kan hun relatere sig til, for hun har selv tre børn, og nu mærker hun balancen mellem et interessant arbejdsliv og et privatliv med børnene.
En patient bliver venligt, men bestemt korrigeret, da han taler grimt til en sygeplejestuderende. Hun markerer sine grænser, og det ændrer deres relation til det bedre.
Når sygeplejersker har tid til at skabe en god relation til patienten, kan det få en positiv effekt for behandlingen. Det fortæller forsker i placebo, Lene Vase. Hun mener omvendt, at det store fokus på effektiviseringer kan have en negativ effekt.
Ordet placebo er ikke det første, der dukker op på Pernille Friis Rønne og Liv Frichs læber. Men de to sygeplejersker, der arbejder på Tværfagligt Smertecenter ved Rigshospitalet, kan godt se paralleller mellem deres kliniske praksis og måden, man arbejder med placeboeffekt på.
Hvis de erfarne i højere grad skal fastholdes og ikke uddanne sig væk fra frontlinjen, så skal det generelle læringsmiljø højnes, og der skal sættes skub i den faglige udvikling.
Desværre ser det ud, som om at regeringen – i sin iver efter at frigøre ressourcer i f.eks. ældreplejen – kommer til at mindske pladsen til sygeplejerskernes faglighed og dermed gå på kompromis med patientsikkerheden og borgernes tryghed.
Hidtil har homoseksuelle mænd ikke måttet donere blod på trods af en sikker screeningsproces. En blodbanks opråb om mangel på blod blev dråben for sygeplejerske og tidligere bloddonor Andreas Lund Andersen, der som homoseksuel er sat i livslang karantæne.
Til efteråret kommer TV 2 Charlies nye satsning ”Sygeplejeskolen”. Seriens omdrejningspunkt er uddannelsen af de første mandlige sygeplejersker i Danmark og livet på et sygehus anno 1951.
Patienten var en ældre herre med kendt hjertesvigt og stødbar pacemaker (ICD). Både patienten selv og familien virkede ikke til at ville indse, hvor syg patienten egentlig var. Sygeplejerske Trine Morsing fortæller om det dilemma, det var, da en patient ikke ville tale om døden.
Over 30 sygeplejersker greb muligheden og sendte i alt 40 forslag ind til Sundheds- og Ældreministeriet, da regeringen sidste år efterlyste bud på overflødige regler i det offentlige.
Ledelsen på Regionshospitalet Viborg blev fyret, bl.a. fordi de i et høringssvar var kritiske overfor regionens spareplaner. Regionsrådsformand Anders Kühnau slår fast, at der er ytringsfrihed i Region Midtjylland, men at nogle ytringer er mere hensigtsmæssige end andre.