Boganmeldelser

Stinne Glasdam og Frode F. Jacobsen (red.)

Gerontologi – Perspektiver på ældre mennesker

Gads Forlag 2018, 464 sider – 399 kr.

Hvor er det forfriskende, at gerontologien her udfoldes ved at inddrage nordiske perspektiver, forfattere og forskere. Det kan inspirere studerende og undervisere på professionsbacheloruddannelserne og sundhedsprofessionelle, der arbejder med ældre mennesker.

Formålet med lærebogen er at give indblik i og forståelse for aldring, ældre og livet som ældre ud fra en række udvalgte perspektiver, primært i en skandinavisk kontekst. Udgangspunktet er, at det er normalt at ældes, at skrøbelighed som følge af alder er et normalt fænomen, og at det er normalt at blive ældre i den vestlige del af verden.

I del 1 kan interesserede læse om udviklingen af de skandinaviske velfærdsstater og pensionssystemer. Vigtige emner. Af de ni kapitler i denne del blev jeg mest optaget af "alder i opbrud". Her manes til et brud med den biologiske alder som markør for identitet. Del 2 rummer også indfaldsvinkler, der kan være med til at rykke. At blive gammel som LBGT-person, og hvordan livet kan se ud i frygt for at støde på homofobi eller transfobi i ældreplejen, er vedkommende.

I del 3 undersøges skrøbelighed bl.a. af Lone Grøn i kapitlet om "sårbarhed i ældrelivet mellem kategorisering og erfaring". Grøn spørger: Hvem er de sårbare ældre? Her hvor succesfuld aldring-teorien stadig bølger, undersøgte hun omgivelsernes og ældres opfattelse af sårbarhed i et etnografisk feltarbejde. Konklusionen er, at det er muligt at adressere sårbarhed i ældrelivet og at fastholde, at der i konkrete menneskeliv altid vil være et komplekst samspil mellem sårbarhed og handlekraft.

Udover Grøns kapitel har Ulla Skjødt bl.a. skrevet om ældreliv i den politiske tilrettelæggelse af boliger til svækkede ældre i et historisk perspektiv. Det sætter læserens egne forestillinger om, hvad bolig er udtryk for, og hvilke politiske mekanismer der støtter den gældende aldringsdiskurs, i spil. Det er fattiggården, alderdomshjemmet, plejehjemmet og plejeboligen. Ældre i sådanne institutioner bliver underlagt særlige vilkår og må indordne sig under både skrevne og uskrevne regler. I plejeboligen findes også uskrevne regler, der fordrer særlige kompetencer hos den ældre om at være selvansvarlig og rationelt beslutningskompetent for at kunne varetage de opgaver, der er forbundet med f.eks. at leje en lejlighed.

Udover de nævnte temaer dækkes flere felter: tøj, krop og omgivelsernes betydning i en plejehjemskontekst; ældre menneskers mad og spisesituationer i et sociokulturelt perspektiv og et kapitel om, hvordan sundhedsprofessionelt påført hjemmearbejde (hverdagsrehabilitering) gør hjemmet til et sted, der skal justeres på en bestemt måde.

Der er ikke normative handlingsanvisninger i bogen, men jeg vil påstå, at den giver anledning til kritisk refleksion over gældende praksis og retorik. Nu mangler vi blot, at gerontologi får en mere tydelig og velbeskrevet plads i sundhedsuddannelserne.

Kapitler skrevet på andre nordiske sprog end dansk er oversat.

Af Marianne Mahler, sygeplejerske, Dr.PH

Dennis Nørmark & Anders Fogh Jensen

Pseudoarbejde - Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting

Gyldendal 2018, 296 sider – 299,95 kr. (vejl.)

Bogen om pseudoarbejde er befriende læsning. Den beskriver et stort tabu: Alt det meningsløse arbejde, vi bliver sat til at udføre. Den omhandler arbejdsmarkedet bredt, både det private og det offentlige. Sundhedsvæsenet er ikke glemt.

Bogen argumenterer historisk, samfundsøkonomisk, sociologisk og psykologisk: Hvorfor arbejder vi så mange timer i vores kultur? Til glæde for hvem? Laver vi noget nyttigt?

Bogen rammer plet med fortællingen om alle de meningsløse opgaver, der er kommet til de senere år, selv i vores praktiske sygeplejefag. Den beskriver anskueligt og let genkendeligt den meningsløshed, der sniger sig ind og stjæler arbejdsglæden, ikke mindst hos sygeplejersker, der som gruppe er velopdragne og pligtopfyldende.

Jeg håber, at Dansk Sygeplejeråd ville bruge bogen som hjælp til en kritisk forståelse af, hvorfor så mange flygter fra faget.

Bogen ansporer mig til at fastholde påstanden: Vi har ressourcer nok i sundhedsvæsenet, men alt for mange af ressourcerne bruges desværre på opgaver, der ikke giver mening. Læs selv:

"... lægerne, sygeplejerskerne … har erkendt, at deres arbejde er blevet proppet med pseudo og væmmes ved det, fordi de mener, der er et rigtigt arbejde et sted, som de bare aldrig når ind til, fordi de har for travlt med at lave ingenting."

Af Stine Riegels Læsøe, sygeplejerske og sociolog, palliativ afdeling, Vigerslevhus, Valby.