Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Boganmeldelser

I dette nummer af Sygeplejersken anmeldes følgende bøger: "Bevegelig berørt", "Klinisk vejledning; refleksion og didaktik", "Relationel kapacitet - sammenhæng i offentlige organisationer" og "Der lurer en angst. Psykiatri, samfund og socialkarakter".

Sygeplejersken 2018 nr. 13, s. 42-44

Det hellige - fremmed, urørligt og vedkommende

13-2018_anm_bevegelig

Kari Martinsen med bidrag af Tom A. Kjær

Bevegelig Berørt

Fagbokforlaget 2018, 160 sider – 309,95 kr.

Sæt dig til rette et godt sted med en kande te, og lad dig bevæge af Kari Martinsen og Tom Kjærs tekster om det, som du med garanti kan nikke genkendende til, men måske ikke bruger samme ord for.

De to har arbejdet sammen i mange år. De har samme samfundskritiske tilgang og et fælles ønske om at fastholde medmenneskelighed og faglighed i et sundhedsvæsen, som er styret af økonomi og produktion. Sammen havde de planlagt denne lille bog, men pludselig dør Tom Kjær, og det er derfor Kari Martinsen, der har færdiggjort bogen. Intentionen er på fænomenologisk vis at beskrive sansningens ofte glemte og oversete grundlæggende betydning for menneskers liv.

Begge trækker de eksempler frem, Tom Kjær fra sit arbejde som hospitalspræst og sine møder med patienter, der ligger uset i senge, somme tider på en hospitalsgang. Sengen spiller en stor rolle i menneskers liv både hjemme og på hospitalet. Sengen er et leje, hvor man lejrer sig eller lejres. Det er en slags kulturelt skabt rum. Men sengen er også et betydningsfuldt produktionssted i produktionsapparatet. Der må ikke være ledige senge. Af og til er der for få senge til det antal patienter, som er indlagt.

Kari Martinsen bruger eksempler erfaret af andre. Eksemplerne er i sig selv bevægende. Det ene handler om en brors omsorg for sin mindre bror. Det andet om en mors relation til sin alvorligt syge datter på intensiv afdeling.

Kari Martinsen skriver om det, som hun altid har skrevet om: relationer, livsytringer, tillid, tid og rum. Selv skriver hun, at det faktisk er den samme tekst, man skriver på i årevis i dialog med omverdenen og en selv. Det er et arbejde, som ikke afsluttes, men et forsøg på at nå til større klarhed over eksistentielle vilkår.

I denne bog tager Kari Martinsen for alvor fat på fænomenet "hellig". Hun taler om "det hellige" som "noget". Det er det "noget", som kan erfares i mødet mellem mennesker og i naturen. Det er fremmed og urørligt, men på samme tid vedkommende. Det er ikke noget, vi kan skabe, det er noget, der opstår spontant, og som opleves skelsættende. Det er øjeblikke, der opleves mellem mennesker uafhængigt af tro eller livsholdning, skriver Kari Martinsen, og det er dette "noget", som mærkes opløftende midt i lidelsens smerte. Det er dette "noget", som jeg og du som sygeplejerske kan nikke genkendende til, men som er svært at sætte ord på.

Eksemplerne i bogen gør budskabet om at være åben og ydmyg over for det hellige meget vedkommende. Eksemplerne binder teksten sammen. Hele tiden tages læseren ved hånden, når store tænkere introduceres. Der bliver nemlig som altid tænkt videre med Løgstrups tænkning om bl.a. livsytringer, og denne gang også med den tyske sociolog Hartmut Rosa og hans teori om social acceleration samt Foucaults heterotopibegreb.

Bogen kan læses på mange måder. Det hellige viser sig og træder frem i eksemplerne, i analyserne og i billedkunsten, som fylder ikke mindre end 10 sider af bogen. Det er på alle måder en smuk og tankevækkende bog – nyd den!

Af Lisbeth Vinberg Engel, lektor ved Københavns Professionshøjskole.

Angst dæmpes af ritualer og struktur

13-2018_anm_angst

Rasmus Nejst Jensen og Tom G. Bolwig

Der lurer en angst. Psykiatri, samfund og socialkarakter

Forlaget Vandkunsten 2018, 238 sider 300 kr.

"Der lurer en angst" er en rigtig god fagbog, som giver indsigt i det psykiatriske speciale og i raske og syge menneskers reaktioner på moderne levevilkår. Bogen fører os tilbage til urmenneskets reaktionsmønstre og får på en fin måde skabt sammenhæng til nutidens problematikker, hvor mange mennesker bliver ramt af angst og stress.

Bogen, som er skrevet af to psykiatere, giver et godt overblik over de forskellige lægefaglige behandlinger i psykiatrien. Disse suppleres med flere historiske eksempler på store tænkere og forskere i psykiatrien.

Hvert kapitel afsluttes med fakta om emnet, hvilket giver en god dynamik i forhold til forfatternes personlige holdninger. F.eks. kritiseres de mange diagnoser, som de seneste årtier er blevet godkendt, og specielt medicinalindustriens aktie i at understøtte disse som incitamentet for at tjene flere penge.

Angst er en ubehagelig følelse, som vi hele tiden prøver at undgå eller dæmpe. Selv områder, der umiddelbart ikke har noget med angst at gøre, f.eks. karrierevalg, baserer sig, udover et ønske om at opnå noget, ofte i angsten for det modsatte. Dvs. frygten for at fejle og ikke få det gode job.

Angst dæmpes af ritualer og struktur, men i et samfund, hvor mennesker bliver mere frie og har mange valgmuligheder, øges angsten. Forfatterne viser f.eks., at mange skilsmissebørn er udfordret af at skulle tilpasse sig skiftende bopæl og forskellige regler og ritualer. For børn er det en stressfaktor, og det medfører en øget psykisk sårbarhed, som måske tages med ind i voksenlivet.

I bogen behandles også det, vi tit overser, nemlig de positive sider ved angst. De positive følger er mest kendt indenfor kunsten, hvor f.eks. Van Gogh og Edvard Munch havde en særlig evne til at omsætte følelserne i kunsten og på den måde bygge bro mellem menneskelig passion og den barske virkelighed for psykisk syge mennesker.

Bogen kan særligt anbefales for dem, som ønsker en større indsigt i menneskets reaktioner og udviklingen indenfor den psykiatriske behandling.

Af Louise Bangsgaard, sygeplejerske, udviklingschef, Master of Public Governance.

Er du teoriforskrækket, så fat mod

13-2018_anm_klinisk

Per Schaarup

Klinisk vejledning Refleksion og didaktik

Akademisk forlag 2018, 144 sider – 249,95 kr.

I indledningen stod der: Hvordan kan den kliniske vejleder selv forme sin forståelse af refleksion? Jeg tænkte, atter én af dem, der tror, at refleksion er noget, vi alle ved, hvad er, og at vi naturligvis som kliniske vejlerede er født til at få den studerende til at reflektere over praksis. Hvor tog jeg fejl. Schaarup viser os vejledningens grundsubstanser, og nej, det er ikke at please den studerende, men hvordan du opfylder dine didaktiske mål i forhold til den studerende. Når vi taler om refleksion, handler det ikke om, at den studerende skal reflektere, men om, hvordan vi i fællesskab skaber et rum, hvor refleksion er mulig. Når vi taler om at være klinisk vejleder, drejer det sig om at være afklaret med, hvordan vi bedst muligt guider den studerende til udvikling og til at træffe egne beslutninger på det bedste grundlag. Ja, og alt dette kræver, at vi gider sætte os ind i teorier. Ikke for at køre disse af på de studerende, men for at have midler til refleksion over egen vejledning og dermed være i stand til at hjælpe den studerende videre i sin udvikling. Er du vejleder i klinikken, og vil du gøre en forskel, så skal du læse denne bog. Er du teoriforskrækket, så fat mod, for her får teorierne nyt lys, fordi fokus ændres fra den studerende til os selv.

Hvor er det godt set.

Af Jens Bydam, sygeplejerske, cand.phil.

Relationel kapacitet kræver ledelse

13-2018_anm_relationel

Carsten Hornstrup og Jacob Storch

Relationel kapacitet – Sammenhæng i offentlige organisationer

Mindspace – Erhverv 2018, 160 sider – 298 kr

En fremragende bog præget af nytænkning i forhold til relationel koordinering. Bogen henvender sig direkte til kommunerne og refererer bl.a. til professor Jody Hoffer Gittell, som gennem studier udvikler teorien om relationel koordinering. Gittells resultater kan ifølge forfatterne ikke overføres direkte til den kommunale kontekst, idet den er underlagt andre og mere komplekse præmisser end Gittells forskningsfelt, der drejer sig om flyafgange og planlagt kirurgi.

Det weberianske søjlebureaukrati med topstyring og en økonomisk samt målfokuseret tænkning udfordres af ny kompleksitetsteori, og der gives gode bud på samarbejdsløsninger på tværs af faglige og organisatoriske skel. Relationel kapacitet inkluderer ledelse, fælles sprog, evne og engagement til at indgå i komplekse og dynamiske relationer – som et must, hvis det skal lykkes at løse multidisciplinære og omfattende sociale og sundhedsmæssige problemstillinger.

En letlæselig bog med mange ledelsesinterview og flere gode illustrationer, der samlet set anviser nye handlemuligheder for alle samarbejdsorienterede offentlige organisationer.

Af Anne Dorthe Bjerrum, oversygeplejerske SD, MPA, Hospitalsenheden Midt.

 

Kort nyt om bøger v/Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør, Sygeplejersken

Innovationsbarometeret
Ole Bech Lykkebo, Niels Jakobsen og Paul Sauer

Nyt sammen bedre
En håndbog om innovative samarbejder i den offentlige sektor

Center for offentlig innovation og Dansk Psykologisk Forlag 2018, 266 sider – 249,95 kr.

Innovation – ordet forekommer søvndyssende, fordi det er så brugt, at det efterhånden er tæt på at være et gummiord. Bogen, der er udkommet i 2. udgave, får dog hurtigt tankerne kanaliseret i en mere positiv retning. Offentlig innovation defineres, og indholdet udgøres dels af statistik baseret på svar fra 2.363 arbejdspladser, dels af konkrete eksempler, råd og værktøjer. Der er desuden fokus på samarbejde mellem offentlige arbejdspladser og private virksomheder, borgere, foreninger og fonde. Fire ud af fem offentlige arbejdspladser er innovative. Det afspejler sig i sygeplejen, hvor flere bachelorprojekter beskriver samarbejde med virksomheder om konkrete idéer eller redskaber.
Bogen er indbydende, overskuelig og let at læse og giver innovativt blod på tanden.

 

Per Vestergaard
Den moderne psykiatris historie. Et essay om sindslidende i velfærdsstaten
Aarhus Universitetsforlag 2018, 152 sider – 199,95 kr.

Forfatteren er tidligere overlæge og professor i psykiatri. Her leverer han sit syn på nutidens psykiatri, som bedst forstås ved at kende psykiatriens historie. Psykiatriens grundlagsproblem er, at det lægevidenskabelige paradigme ikke slår til over for den nye psykiatris mange sociale og psykologiske problemstillinger, mener Vestergaard. Psykiatrien er ikke en naturlig del af et somatisk sundhedsvæsen, og politikerne har brug for rådgivning, som er uafhængig af pressionsgrupper og vinklede skandalehistorier. Forfatteren foreslår derfor, at der oprettes et nationalt råd for psykiatri, som samler alle interessenter, vejleder om og koordinerer psykiatrisk forskning, så ny viden tilvejebringes og "alle relevante hjørner af psykiatriens virke underkastes kritisk og objektiv prøvelse." Bogen er illustreret med billeder malet af sindslidende.

 

Merete Nordentoft
Hvordan skaber vi fremtidens psykiatri?
Informations Forlag 2018, 80 sider – 49,95 kr.

Forfatteren er speciallæge i psykiatri og overlæge, og her leverer hun på få sider sit syn på psykiatriens udfordringer, giver en status og beskriver et alternativ til den nuværende behandling af psykiske lidelser. Denne sidste del af den lille bog har titlen "Langsigtet og ambitiøs plan for bedre behandling". Her nævner forfatteren bl.a. behovet for forskning, evidens, reformer, patient- og pårørendeinvolvering, og hun opfordrer til at rekruttere de bedste hoveder til psykiatrien. Hun beskriver også, hvordan man indfører nye principper for behandling uden at undersøge effekten via lodtrækningsforsøg, og hvordan effekten af behandlingen på psykiatrisk afdeling stort set ikke er belyst. Hvorfor finder vi os i, at evidensen for psykiatrisk behandling ikke er bedre? spørger hun. Tak for det.

Læs også artiklerne om recovery i Sygeplejersken 2018;(13):46-50 og Trialog om samme emne i Fag&Forskning 2018;(4):20-33