Flere sygeplejersker skal forebygge indlæggelser

Enorme malerier af mænd i jakkesæt, der engang havde magt. Nogle af dem brugte den på at give kvinderne stemmeret. De har besat væggene i det voluminøse værelse på Christiansborg med adskillige meter til loftet og tykke tæpper på gulvet.

Midt i det hele sidder to kvinder. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen. To magtfulde kvinder.

Sygeplejersken havde egentlig sat dem stævne for at tale om sundhedsreformen. Den var varslet offentliggjort i uge 43 eller 44. Men i skrivende stund er der stadig stille.

I stedet kaster vi os ud i en snak om et varmt og stort problem. At der mangler sygeplejersker. Og at problemet vil vokse markant frem mod 2025, hvis der ikke gøres noget aktivt nu. Det er sundhedsministeren og sygeplejerskeformanden enige om.

De er også enige om, at det ikke sker med et quickfix. Og at der skal optages flere på landets sygeplejerskeuddannelser. De er faktisk enige så langt, at de begge peger på dårlige arbejdsvilkår og dårligt arbejdsmiljø som følge af blandt andet travlhed som årsag til rekrutteringsproblemer på især hospitalerne.

Men ifølge ministeren vil en del af de problemer kunne løses med de tiltag, som den endnu ukendte sundhedsreform vil pege på. Nemlig ved hjælp af en massiv opgradering af det nære sundhedsvæsen.

"Vi vil få mange flere ældre medborgere, og sygdomspresset vil stige, fordi flere har ikke bare én, men flere kroniske sygdomme. Hvis vi skal undgå, at det går ud over medarbejderne i forhold til øget travlhed, så er vi nødt til at gøre nogle ting anderledes," siger Ellen Trane Nørby og uddyber:

"Her tænker jeg på samarbejdet mellem almen praksis, kommune og sygehus, og hvordan de kan arbejde tættere sammen og lave en mere forebyggende indsats. Der spiller sygeplejersker en kæmpestor rolle. Sygeplejerskerne i almen praksis og i kommunerne skal sikre, at vi ikke får så mange patienter ind på sygehusene. De skal i fællesskab løfte opgaven, før det bliver en indlæggelse."

Arbejdstid og fleksibilitet

Ministeren har fået kortlagt problemerne omkring rekruttering af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Her står det klart, at det er lettere at rekruttere sygeplejersker til almen praksis og til den kommunale sygepleje end til sygehusene.

"For mig at se, signalerer det også, at det handler om arbejdsmiljø. Vi er nødt til at konstatere, at når det er lettere at rekruttere, så handler det også om arbejdstider og om fleksibilitet i nogle ting. Og det er vi jo nødt til at tage med," siger Ellen Trane Nørby og påpeger:

"Når vi kan se så stor forskel på det, skal vi være endnu mere opmærksom på, hvad det er for nogle arbejdsvilkår, vi har på vores sygehuse."

Netop arbejdsvilkårene er helt afgørende at se på, hvis man vil fastholde og rekruttere sygeplejersker, mener Grete Christensen.

"Mange vælger at arbejde på deltid. Ofte begrundet i at det er for hårdt at være på fuldtid. Det kan ikke være rigtigt. Vi ved, at det er hårdere at arbejde aften og nat, og det kan være væsentligt at kompensere tidsmæssigt, hvis man arbejder meget aften og nat. Men det skal jo ikke betyde, at alle har deltidsarbejde. Så vi bliver nødt til at tale ind i et bedre arbejdsmiljø, som gør, at vi har en forventning om, at alle i udgangspunktet er på fuldtid," siger Grete Christensen og understreger:

"Det vil jo tilvejebringe rigtig meget. For det er lidt under halvdelen af sygeplejerskerne, der arbejder på fuldtid. Det er rigtig mange."

Hun peger samtidig på, at mange forlader faget, netop fordi arbejdspresset er for stort.

"Hvis man vil de her reformer, så skal man have bremset den afgang, der er fra faget i øjeblikket, for dem er der simpelthen ikke råd til at miste."

"Man har sparet sig selv ned i en supereffektivitet, der næsten piner det sidste ud af medarbejderne. Og der skal så få ekstra normeringer til, for at både weekender og ferier kommer til at se helt anderledes ud."

Foto: Bax Lindhardt

Sygeplejersker bliver fyret

Men i Region Sjælland har de heller ikke råd til at holde på dem. Til trods for, at der på regionens sygehuse er mange ledige stillinger, og mange steder, hvor det er svært at rekruttere sygeplejersker, har politikerne alligevel besluttet at fyre og nedlægge op mod 600 stillinger.

"Jeg forstår ikke, hvad der sker i Region Sjælland. Jeg synes, det er paradoksalt, at det første sted, man sparer, er på medarbejderne. Samtidig med at de har svært ved at rekruttere," siger Ellen Trane Nørby og fortsætter:

"Det sker samtidig med, at der har været tilspidsede situationer i Holbæk af en kaliber, som jeg ikke tror, vi har set sammenligneligt andre steder før, med udfordringer, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed har været nødt til at gå ind og give påbud."

Sundhedsministeren fortæller, at hun sammen med regionsrådsformanden i Region Sjælland, Heino Knudsen (S), har været rundt i regionen for at se på, hvad man kunne gøre for at rekruttere.

"Det første, man så gør, når man skal igennem en omprioriteringsrunde, er at afskedige medarbejdere. Det forstår jeg simpelthen ikke. Det sender et helt forkert signal. Men det er nu den konstruktion, vi har. Regionerne er driftsherrer."

Medarbejdere betaler besparelser

Grete Christensen påpeger over for ministeren, at det jo ikke er nyt, at regionerne fyrer medarbejdere.

"Det har jo været praksis de sidste 10 år. Ikke kun i Region Sjælland, men i alle regionerne. Hver gang de ikke har kunnet finde pengene til det nye udstyr, de nye diagnosticeringsredskaber, de nye behandlingsmuligheder og medicin. Hver gang de ting overskrider budgettet, henter man pengene på medarbejderne."

"Derfor har vi jo – uanset at der er lagt mange flere milliarder ud i sundhedsvæsenet – set en reduktion i antallet af medarbejdere, som er begrundet i, at man har brugt pengene på noget andet. Og politikere har hver gang siddet og sagt, at de ikke kan finde pengene andre steder. For vi skal jo have til behandlingen. Det fører til spørgsmålet om, hvem det egentlig er, der prioriterer, hvad der vigtigst," siger Grete Christensen og fortsætter:

"Vi kan transplantere kunstige hjerter og udføre neurokirurgi, der kan hjælpe parkinsonpatienter til at få et ordentligt liv. Det synes jeg, vi skal være stolte af som samfund. Men vi må bare ikke gøre det på bekostning af medarbejderne, der skal sikre kernen i vores sundhedsvæsen. Derfor må vi tage diskussionen om, hvornår vi prioriterer behandling, frem for bare at sige, at det eneste sted, vi kan finde penge, er hos medarbejderne."

De to kvinder taler hurtigt. De har begge meget på hjerte. Tiden er knap. Men der bliver nikket og smilet og gestikuleret. Ellen Trane Nørby finder et lufthul til at svare.

"Jeg er grundlæggende enig i meget af analysen, men jeg mener ikke, at det kun er et spørgsmål om medicin og behandling over for medarbejdere. For selvom vi har stigende medicinpriser, så er det med en række initiativer lykkedes for os at få lavet nogle gode prisaftaler, hvor priserne er blevet sænket. Og vi har oprettet et medicinråd, som også på nogle svære sager har taget denne her diskussion i forhold til, hvad merværdien er."

I samme åndedrag understreger hun, at langt mere aktivitet fremover skal flyttes ud af sygehusene.

"Medarbejdertyngden vil de kommende år i højere grad ligge ude i det nære sundhedsvæsen, hvor flere opgaver vil blive løst. Det betyder også, at nogle af de specialiserede sygehuse vil opleve at få mere syge patienter ind, fordi de mindre syge borgere i højere grad vil blive behandlet i eget hjem eller tæt på eget hjem," siger sundhedsministeren.

Dårlige arbejdsvilkår

Men Grete Christensen holder hende fast på, at den manøvre ikke får problemerne til at forsvinde på sygehusene.

"Vi bliver nødt til at få talt ind i det her, at der er så stort fokus på at driftsoptimere på alle hospitaler. Og sygeplejerskerne føler sig presset. Eksempelvis på akutafdelinger, hvor presset og tyngden i afdelingerne er størst aften og nat. Når man er fuldtidssygeplejerske i sådan en afdeling, kan man på en god måned have fire dagvagter. Resten er aften- og nattevagter."

"Man arbejder hver anden weekend, medmindre man accepterer at arbejde i 12-timersvagter i weekenden, så kan man reducere det til hver tredje weekend. Man har højst 14 dages sommerferie sammen med sin familie, fordi ellers kan man ikke få planen til at gå op. Man har sparet sig selv ned i en supereffektivitet, der næsten piner det sidste ud af medarbejderne. Og der skal så få ekstra normeringer til, for at både weekender og ferier kommer til at se helt anderledes ud."

"Du sagde selv før, at det ikke er så svært at rekruttere sygeplejersker til almen praksis og til kommunerne – det handler lige præcis om det her. I almen praksis der arbejder man kun mandag til fredag, i kommunal hjemmesygepleje er der ikke nær så mange vagter aften og nat og heller ikke så mange weekender. Det er nogle helt andre arbejdsbetingelser. Men der er brug for dem, der er på hospitalerne. Derfor bliver man nødt til at finde ud af, hvordan de også får nogle rimelige vilkår," understreger Grete Christensen.

"Kvalitet afhænger i høj grad af, hvad sygeplejerskerne kan levere. Og det er fint at lave store dyre operationer. Men hvis du ikke kan sørge for plejemæssigt at følge op på dem, så er det for en stor del penge ud ad vinduet med den her dyre operation."

"Sygeplejerskerne i almen praksis og i kommunerne skal sikre, at vi ikke får så mange patienter ind på sygehusene. De skal i fællesskab løfte opgaven, før det bliver en indlæggelse."

Foto: Bax Lindhardt

Nyt politisk fokus

Ellen Trane Nørby er ikke bleg for at erkende problemerne, men hun mener også, at hun er i fuld gang med at prøve at løse dem. Ikke kun med et ønske om at omorganisere sundhedsvæsenet og satse på en stærkere primær sektor. Hun fremhæver også indsatser med journalføringsregler, der skal frigive tid til medarbejdere væk fra skærmen, ny lovgivning om driftsherreansvar på sygehusene, der skal sikre, at medarbejderne kan arbejde fagligt forsvarligt, og ikke mindst afskaffelsen af aktivitetspuljen og 2-procentskravet.

"Det har en symbolsk vigtig betydning, at vi politisk siger, vi sætter fokus på noget andet. At vi siger, vi måler på nogle andre kvalitetsparametre. For det aflejrer sig ned gennem økonomiafdelingerne og forskellige andre steder."

"Det handler om at kigge på et mere samlet forløb og på helheden og ikke kun på merproduktiviteten. Eller på, hvor mange ambulante besøg man har, hvis patienterne helt kunne undgå at komme ind ambulant, fordi man har tillid til, at opgaven kan løses et andet sted. Så er det da langt bedre for alle," siger Ellen Trane Nørby.

Tiden er gået. Billedgalleriet med mændene og de ikke-eksisterende kvinder får endnu en bemærkning med, inden de to kvinders møde i de herskabelige lokaler er slut.